Boligreportage: 5 gode råd til renovering fra arkitekten

De boede egentlig rigtig godt, Troels Lorenzen og hans familie, i et hus, som Troels’ arkitektbror havde renoveret for dem i sin tid. Alligevel skelede de ind imellem til, hvad der var på markedet, og da de en dag besøgte 70’er-villaen, som egentlig var et ombygget sommerhus, var det med en overbevisende fornemmelse af, at her ville de gerne bo. Huset emmede af ro og imødekommenhed, og det – sammen med udsigten til Borre sø imellem høje træer – betog de nuværende ejere.

– Jeg havde med det samme den tanke, at hvis jeg nogensinde skulle igennem en renovering igen, så skulle det være her. Men så skulle det også være ”all in” og helt uden kompromisser i forhold til, hvordan vi gerne ville have det, fortæller Troels fra køkkenet i den nyrenoverede villa.

Snedkerkøkkenet er fra Thomas Rørvang Furniture, og det binder med en gennemført materialeholdning i eg, som fortsætter med indbyggede skabe langs væggen, køkken og spiseafdeling sammen. Køkkenet er skærmet af mod det åbne alrum med en reol, som er delvist åben, så der både er kig igennem og plads til kogebøger og udstilling af små, sjove fund.

Fakta om projektet

Projekt: Renovering af 70’er-villa, hvor den oprindelige gasbeton er beholdt i sit rå udtryk.

Proces: Huset fra 1970 var allerede før renoveringen præget af gode naturmaterialer, men som et resultat af mange ombygninger igennem tiden, var der dersværre mange ikke-gennemtænkte løsninger, som stillede krav om en ny planløsning og dermed bl.a. nye gulve og lofter for at skabe sammenhæng og flow imellem rummene. Indvendigt er meget derfor anderledes efter renoveringen – udvendigt er meget det samme.

Pris: Den samlede projektpris landede på 3-3,5 mio. kr., og arkitektens pris var mellem 75.000-100.000 kr.

Arkitekt: Allan Lorenzen

Kig igennem stue — De lange kig igennem villaen er bevaret og styrket med renoveringen, som har haft fokus på materialer og på integriteten med husets oprindelige stil og tone. Lofterne i douglasgran er nye men i tråd med 70’ernes trælofter. Fra arkitektens side har åbenheden og imødekommenheden i materialevalget været vigtig i renoveringen. Devisen har været, at huset skal bevare sin karakterfulde personlighed og åbne for relationer med daglige brugere og besøgende.

Hvide mure i gasbeton

Troels’ bror, Allan Lorenzen, som er arkitekt og nordisk master i arkitektonisk kulturarv, fik til opgave at stå i spidsen for renoveringen af villaen. Han kunne ligesom sin bror se kvaliteten i villaens åbne planløsning og i dens materialer inde og ude. Murene i gasbeton, som mange måske ville have pakket pænt ind, foreslog han, blev bevaret i deres rå og ærlige form.

– Jeg måtte selvfølgelig overveje om jeg kunne forsvare det rent fagligt, foruden hvad det ville betyde for integriteten og helheden i boligen, men fordi stedet er gået fra at være et simpelt sommerhusområde til et eksklusivt boligkvarter, synes jeg, at løsningen skaber fine forbindelser mellem fortid og nutid, når stenene i gasbeton fx møder nye gulv-til-loft-vinduer i eksklusivt egetræ, siger Allan Lorenzen

Fra vejen træder huset ydmygt i karakter med den hvide gasbeton og sortmalet træ opblødt af detaljer i eg i en varmere nuance. Bag gavlen gemmer teenageafdelingen sig, og bag den åbner huset sig imod de store, fælles rum.

Som en del af research- og idéfasen forud for renoveringen viste Allan Lorenzen ejerne arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensens 1953’er-villa i Gentofte, som i dag er fredet og indgår i Realdania By & Bygs samling historiske ejendomme. Den eksperimenterende villa, som er i gasbeton, var med til at afgøre valget om at lade det oprindelige byggemateriale definere husets udtryk. Med det afsæt overgav parret sig endeligt til bevaring af gasbetonvæggene.

Et materiale, som møder os

Og arkitekt Allan Lorenzen er ikke kun glad for gasbetonen af nostalgiske årsager:

– Grunden til, at jeg godt kan lide gasbeton, er, at den står så nøgent og bærer sin uperfekthed med værdighed. Den har noget struktur og en stoflighed, som vækker sanserne, og når man så kigger nærmere, ser man forskellighederne: hov, der er et rundt hjørne, her er der små huller, og hvor er det også simpelt! Men hvis jeg nu syntes, at helheden var fin, selvom en del af det var gasbeton, så er jeg måske også nok med alle mine små fejl og min uperfekthed? Det er et materiale, som møder os, siger han.

Både fronter og bordplade i køkkenet er udført i eg, og den gyldne farvetone fortsætter i vask og armatur, som er i messing. Reolen er en snedkerløsning, som på én gang afgrænser køkkenet og skaber transparens.

Duften af træ

Den imødekommende stemning i huset er noget, som begge brødre fra starten har haft som mål at bevare, og igennem renoveringen har det i høj grad handlet om materialer.

– Materialevalget helt generelt er noget af det, jeg er allermest glad for ved huset, siger Troels Lorenzen. At komme hjem skal føles sådan ”ah!”, siger han og sænker skuldrene.

– Og den effekt har materialerne med både deres tekstur, farver og lyd – alt det, der taler til sanserne. Her dufter jo også af træ.

Lofterne er lavet i douglasgran, som er skåret i den ønskede bredde på et lokalt savværk. Træet bidrager til en god akustik i rummene og tilfører et lyst og moderne udtryk, samtidig med at det er i tråd med den tid, som huset oprindeligt er bygget i. Gulvene i natursten er inspireret af belægningen i kirkerum.

Langs den ene væg binder indbyggede skabe og reoler i eg spiseafdelingen sammen med køkkenet. Over spisebordet er der ligesom i stuen etableret et nyt ovenlysvindue for at få mere dagslys ind i rummet. Det er vigtigt for familien, at der er plads til mange gæster, både til fest og i hverdagen, når børnene har kammerater med hjemme. Derfor er der god plads, til at spisebordet kan udvides, så der kan dækkes op til flere.

I stuen er der loft til kip, og dagslyset får ekstra adgang via et nyt ovenlysvindue. Konstruktionen er malet i en støvet grøn farve, som får bjælkerne til at blende diskret ind med planterne inde og ude.

Til gulvene i køkkenalrum, stue, badeværelser og gangarealer er der valgt lyse teglsten med inspiration fra smukke, danske kirkerum. Gulvene på værelserne er af douglasgran ligesom lofterne, hvorimod køkkenet og villaens mange indbyggede skabe og reoler er i eg. Også vinduerne er i eg, hvor ejerne måske ville være gået efter sorte vinduer, som havde været stilen i villaen siden 70’erne.

Forældreafdeling i kælderplan

Husets planløsning for køkkenalrum og stue var god at arbejde videre med for arkitekten, men der skulle ændringer til i forbindelse med værelserne og med en tilbygning, som oprindeligt var lavet som en stor vævestue. I tilbygningen er der nu en teenageafdeling, som kan lukkes af med en skydedør, og soveværelset blev rykket ned i kælderen, som nu er omdannet til en rolig forældreafdeling med garderobe, badeværelse og udgang til en lille, afskærmet gårdhave. I stueplan oven over forældresoveværelset er der et åbent kontor og et gæsteværelse, som også ville fungere fint som børneværelse.

Med et renoveringsprojekt handler det om at have øje for områdets og for husets karakter. Det er jo ikke forbudt at ændre husets udtryk og karakter, men begynd med at opleve kvaliteterne i sammenhæng med omgivelserne
Allan Lorenzen, arkitekt

I trapperummet mødes nye og gamle materialer med muren i gasbeton på den ene side og det nye gulv, der er lagt som et lille plateau, på den anden side. De to rispapirlamper er helt up to date men taler samtidig sammen med materialerne og ånden fra 70’erne. På plateauet er der indrettet en arbejdsplads med udsigt til haven, og når man går ned ad trappen, kommer man ned til forældresoveværelset med tilstødende badeværelse og garderoberum under trappen.

Soveværelset er indrettet i husets kælderplan, men med store glasskydedøre opleves rummet ikke som kælder men mest af alt som en rolig og sval oase tilbagetrukket fra husets centrale rum. Den lille nicheeffekt, som væggenes fremspring omkring sengen skaber, giver sammen med den enkle hylde på væggen en fornemmelse af at have en tryg ramme omkring sovepladsen. Hylden og de to små sengeborde er lavet af overskydende træ fra et af villaens gamle gulve.

Som en fin detalje er gulvbelægningen i natursten ført op omkring badekarret og op ad væggene i brusenichen. Også på badeværelset er der et roligt kig igennem rummet, som er holdt i bløde naturfarver.

Fra soveværelset er der adgang til en lille terrasse med et skrånende blomsterbed, som er beplantet i en pink-lilla skala med prikker af gul med inspiration fra havearkitekten Piet Oudolf.

Set fra gavlen får huset et nærmest japansk udtryk med de fritliggende bjælker. Fra soveværelset i nederste etage er der udgang til en nedsænket terrasse, som er afskærmet fra blikke udefra og har sol det meste af dagen.

To brødre i et renoveringsprojekt

Der var ikke meget, som de to brødre var uenige om i processen med renoveringen, men materialerne har de overvejet nøje – hele tiden med øje for integriteten imellem husets ånd og de nye og mere eksklusive materialer.

– Jeg ved, hvad min bror står for, så jeg har givet ham 100 procent frie hænder, stort set. Og det siger jeg også til andre: Stol på arkitekten, og lad være med at tro, at du selv ved det hele, siger Troels Lorenzen. Allan Lorenzen tilføjer:

– Atmosfæren har meget at gøre med alt det, der strømmer ud fra alle overflader og materialer. Jeg kan virkelig lide at være her. Materialerne og stofligheden er vigtigt. Med et renoveringsprojekt handler det om at have øje for områdets og for husets karakter. Det er jo ikke forbudt at ændre husets udtryk og karakter, men begynd med at opleve kvaliteterne i sammenhæng med omgivelserne.

Allan Lorenzen har været arkitekt på sin bror Troels Lorenzens renovering af villaen fra 1970’erne. Troels har selv en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør, så han har været meget involveret i processen men har overladt stort set alle beslutninger til sin storebror.

Arkitektens råd til renovering

Vær bevidst om stedets karakter og ånd og om, hvorvidt det forandrer sig. Det er ikke forbudt at ændre husets udtryk til noget helt andet, og det kan være nødvendigt, men hav øje for helheden og indvirkningerne på omgivelserne.
Hvad taler til dig af de materialer, funktioner og stemninger, der allerede findes? Stol på det, du mærker, og søg at bevare det, du kan lide. Forhold dig respektfuldt til husets karakter. Lad ikke indgreb svække helheden og husets integritet.
Tål at være i uvisheden. Man kan nemt komme til at klynge sig til billeder og idéer fra andre projekter, men vær i stedet nærværende og giv dig selv ro til overvejelserne, så det er stedet og ikke rum uden for stedet, der definerer renoveringen.
Interessér dig for planstrukturen, og løs de aktuelle problemer, men tag udgangspunkt i de løsninger, der allerede fungerer, og medtænk fremtidige behov og brugsglæde. Tænk gerne vildt, men spørg bagefter dig selv: er ressourcerne bedst anvendt sådan? Det er ikke nødvendigvis den mest synlige forandring, der giver dig den største forbedring og glæde i din hverdag.
Gå efter materialer, der har stoflighed og taler til sanserne. Naturmaterialer skaber tryghed, fordi de er genkendelige, og så kan de vedligeholdes og derfor holde i mange år.