Boligreportage: Renovering af landligt sommerhus

Lad være! Det er noget gammelt lort, og det bliver aldrig godt. Sådan lød beskeden fra de byggefolk, som arkitekt Marie Fenger Ehlers tog med op til Norddjurs for at besigtige det gamle, nedrivningstruede landhus, som hun og hendes mand havde kig på.

Men Maries mavefornemmelse sagde noget andet, og det var ikke en arkitektdrøm om at rive noget gammelt ned for at tegne noget nyt og fantastisk på den naturskønne beliggenhed, der blev prikket til. Tværtimod.

Tanken om at udradere et fint stykke kulturarv brød hun sig meget lidt om, og så gik der også lidt sport i det for parret. De skulle vise, at det kunne blive rigtig godt!

Arkitekt Marie Fenger Ehlers har tegnet masser af nye huse, hvor alt står snorlige, men renoveringen af det gamle landhus har rykket ved hendes æstetiske sans, og hun har nu fået en ny forkærlighed for skævheder og organiske materialer, som må tilpasse sig hinanden.

Fakta om projektet

Projektet: Sommerhuset, som ligger på Norddjurs, er oprindeligt bygget i 1870 som aftægtsbolig for Meilgaard Gods. Det har været brugt som bolig det meste af sin levetid men havde stået tomt i fem år og var nedrivningstruet, da Marie Fenger og hendes mand købte det. Parret besluttede at renovere det bæredygtigt med så få nye materialer som muligt.

Proces: Renoveringen har ejerne selv stået for med hjælp fra venner, familie og lokale håndværkere. Det har været et weekendprojekt over syv år, og der er stadig opgaver på to do-listen.

Materialer: Alt, hvad der kunne genbruges, er gået videre i projektet, men huset er blevet tilført nyt stråtag, nye gulve af douglasgran i stue og værelser (det oprindelige trægulv er så vidt muligt genbrugt til inventar) og indbygget inventar af nyt og brugt spærtræ. Gulve er blevet efterisoleret med Leca, og der er lagt gulvvarme. På loftet er der lagt Rockwool, som er genbrug fra et gammelt hus, der skulle rives ned. Da der har været skimmelsvamp i huset, har de valgt ikke at efterisolere vægge med blød isolering, men har kun efterisoleret få af ydervæggene med porebetonisolering indvendig.

Pris: Huset kostede 225.000 kr. ved overtagelsen i 2016. Da Marie Fenger og hendes mand selv har stået for renoveringen, er det svært at opgøre udgifterne, men de anslår at det over syv år er løbet op på mellem 1,4 og 1,5 millioner inklusive nyt stråtag. Egen arbejdstid er ikke medregnet.

Da Marie Fenger Ehlers og hendes mand købte huset for syv år siden, havde det stået ubeboet i fem år og var nedrivningstruet, men arkitekten så muligheder i huset og faldt for roen og den særlige stemning med skoven som nabo.

– Min mand og jeg har faktisk haft en virkelig fed proces. Vi er taget herop fra Aarhus hver eneste weekend og hver fridag, hvor vi kunne komme til det. Vi har haft venner og børn med, og der har været en enorm tilfredsstillelse i at gøre alting selv og have rørt ved hver en krog i huset, fortæller Marie Fenger Ehlers fra en lille plads i solen foran det nyrenoverede hus.

Til daglig sidder hun rigtig meget og arbejder foran en skærm, og det fysiske arbejde med renoveringen har været en fornøjelse for ikke bare hende, men også for hendes mand og deres to voksne børn, som imod forventning og udmeldinger også endte med at gå all in på blandt andet at lægge piksten fra grunden på terrassen.

Under renoveringen af det gamle bindingsværkshus bemærkede Marie Fenger Ehlers, at dele af bindingsværket var genbrug fra andre huse. Den måde at bygge på med de materialer, der er tilgængelige, har hun haft som rettesnor igennem hele renoveringen. Det røde træværk under taget er et af de områder, som parret endnu ikke er nået til i renoveringen.

Bæredygtigt som i gamle dage

Sommerhuset blev oprindeligt bygget i 1870 som aftægtsbolig for det nærliggende Meilgaard Gods, og da Marie Fenger Ehlers og hendes mand så det første gang havde det stadig en lille stald i den ene ende af huset og havde i øvrigt stået tomt i fem år. Huset havde, fra det blev bygget, stråtag men havde tilbage i 1970’erne fået et eternittag.

Både inde og ude var det malet med akrylmaling, som skaldede af på ydermurene og var skyld i, at der var skimmelsvamp i væggene. Det oprindelige håndværk og mange af materialerne var derimod i orden og værd at bevare, og for Marie Fenger Ehlers var det en lærerig og inspirerende proces at skrælle huset af lag for lag og blive klogere på både materiale og byggemetoder.

– Da vi gik i gang med det gamle bindingsværk her, kunne vi flere steder se, at der var udtapninger, og det betyder, at det har været brugt som bindingsværk før og er blevet genbrugt i det her hus. Jeg synes, der er mange ting, vi kan lære af den måde, de byggede på dengang. Ikke nødvendigvis for at det skal være noget romantisk med at gå tilbage i tiden, men simpelthen fordi de byggede rigtigt i forhold til de udfordringer, vi står over for i dag med begrænsede ressourcer.

Det gamle landhus har med renoveringen fået nyt stråtag, og Marie Fenger og hendes mand har nænsomt taget tavlerne imellem bindingsværket ud og pudset dem op. Murene er kalket, og bindingsværket er malet med linoliemaling. Her er der et kig fra hoveddøren igennem gangen og køkkenet.

Gulvet i gangen og køkkenet er lagt af teglsten, som er købt brugt.

Også når vi skal bygge nyt, er vi nødt til at bruge mange flere biogene materialer, altså materialer som halm, ler, træ og tang, der kan hentes i naturen, mener Marie Fenger. Hvis husene så oveni købet bliver bygget så enkelt og samtidig smart som det gamle landhus, er der også mulighed for, at materialerne får en meget lang levetid.

Under renoveringen kunne de f.eks. tage tavlerne imellem bindingsværket ud og pudse dem op igen med hjælp fra deres lokale murer, Jan Nielsen, som har ydet massiv hjælp hele vejen i projektet. På den måde er huset nærmest bygget som et samlesæt, der er nemt at skille ad og vedligeholde del for del, og det bringer os frem til en af arkitektens kæpheste, når vi taler om bæredygtighed.

Værelserne er helt enkelt møbleret, så materialer, teksturer og lysindfald får den fulde opmærksomhed.

– Lige nu har folk har så travlt med, at ting skal være vedligeholdelsesfrie, og der er nogen, der f.eks. fravælger træ på den konto. Der er intet her, der er vedligeholdelsesfrit, og vi nyder det, siger Marie Fenger, som nærmest får energi af at gå og passe og pleje sit lille hus.

Vi skulle hellere vende bøtten og spørge, hvorfor alt skal være vedligeholdelsesfrit, mener hun og peger på et af sommerhusets vinduer.

– Det her vindue er 150 år gammelt. Et aluminiumsvindue kan måske holde i 20-30 år, og det patinerer forfærdeligt. Så det med at tage sig kærligt af tingene, hænger rigtig godt sammen med bæredygtighed, synes jeg.

I begge sider af stuen er der lavet indbyggede siddemøbler som her en dyb sofa med speciallavede hynder.

De indbyggede møbler er pladsoptimerende i det forholdsvis lille rum. Den grågrønne farve i loftet er inspireret af den oprindelige farve, som blev afsløret under renoveringen. Loftet er malet med linolie, og de matte, hvidmalede vægge står rå og viser aftegninger af stenene.

Renoveringen medførte, at i stuen og på værelserne er der lagt nyt gulv i douglasgran, da husets oprindelige trægulv var lagt direkte på jorden og var i en skidt forfatning.

For at optimere pladsen ved spisebordet, har Marie Fenger Ehlers lavet en løsning med en indbygget bænk, som løber i hele rummets bredde og fungerer som hylde uden for siddeområdet.

Nyt køkken for 4000 kr.

Under renoveringen har Marie Fenger Ehlers genbrugt alt, hvad der kunne genbruges, og så vidt muligt købt brugte materialer, der hvor de oprindelige ikke kunne bruges. Husets oprindelige trægulve kunne desværre ikke genbruges som gulv, da de havde ligget direkte på jorden og var i dårlig stand. De var dog ikke mere medtaget end, at de delvist kunne bruges til hylder og andet inventar. Af nogle af naboerne, som fulgte interesseret med i renoveringen, fik de anbefalet en tømrer, som kunne hjælpe dem med at skære og slibe træet til, så ham kørte de ud til.

– Han bor ikke så langt herfra og er 90 år gammel, sådan en lille væver mand med lædercowboyhat. Han tog bare de der bjælker op og kørte dem igennem høvlen, og det var virkelig imponerende, fortæller hun.

De istandsatte brædder har de blandt andet brugt til åbne hylder i køkkenet. Selve køkkenet har de bygget af gammelt og nyt spærtræ, og samlet set har køkkenet kostet 4000 kr. Faktisk blev det undervejs i renoveringen et mål at løse alt så simpelt og så billigt som muligt, fortæller Marie Fenger Ehlers:

– Det skete bare undervejs, og i køkkenet handler det også om at få den der råhed fra landhuset i en moderne fortolkning. Når man går rundt i Den Gamle By, kan man se, hvordan de dengang byggede køkkener op af en bordplade i træ og nogle hylder nedenunder i træ, og det har vi søgt inspiration i til, hvordan vi kunne gentænke det i et moderne byggeri.

Køkkenet har Marie Fenger Ehlers designet med inspiration fra landkøkkener fra husets byggeperiode sidst i 1800-tallet. Som en del af hendes research besøgte hun Den Gamle By i Aarhus tæt på, hvor hun bor til daglig, og kiggede på arkitekturen i gamle landhuse.

Køkkenbordet og de åbne hylder er bygget af nyt og gammelt spærtræ og har samlet set kostet 4.000 kr. Undervejs gik der sport i at holde projektet så simpelt og billigt som muligt.

Igennem husets måske eneste lige vindue er der udsigt til skoven.

Komfuret er købt brugt ligesom teglene på gulvet, og i køkkenet står der en slagbænk, som ser ud som om, den altid har stået der, men er en gave fra en ven. Nye ting er der ikke mange af. Tilgangen til hele renoveringen har været at gøre så lidt som muligt med så få nye materialer som muligt, og det princip har bredt sig til alt, hvad der er kommet ind i huset.

En ny æstetik

Selvom Marie Fenger Ehlers med egne ord er ved at være gammel i gårde hvad boligbyggeri angår, så har arbejdet med at renovere hendes eget hus været med til at ændre hendes tankegang som arkitekt.

– Jeg har jo siddet og tegnet rigtig mange huse, store domiciler og erhvervsbyggerier, hvor det altid står knivskarpt i detaljer og materialer, og hvor der aldrig er overladt noget til tilfældigheder, og det er der her! Alt er på husets præmisser med de materialer, der nu engang er, og alt er vind og skævt. Det har faktisk ændret mit syn på æstetik, og det, synes jeg, er enormt spændende.

Huset har en sætningsskade, som parret passer godt på. Huset vil blive ved med at give sig lidt, men det gør dem ikke noget, og faktisk er det skæve vindue blevet en favoritdetalje i huset.

I hendes nyrenoverede sommerhus er de lige linjer erstattet af organiske møder imellem vægge og lofter, og der hvor de gamle dørkarme er blevet for korte til dørene på grund af en højere loftshøjde efter renoveringen, og er der sat stykker af træ fra det gamle gulv ind i mellemrummet. Der er heller ikke pyntet på noget med forsatsvægge eller lignende. Materialerne får lov at stå frem i deres rå og ærlige form. Det har Marie Fenger Ehlers valgt med en ambition om at bevare husets oprindelige og lidt rå stemning.

– Det har været virkelig sjovt for mig som arkitekt at have været så meget nede i praksis. Jeg har jo slet ikke tegnet på noget i huset. Alt er opstået undervejs, og jeg har taget alle beslutninger på stedet, efterhånden som vi har afdækket de forskellige lag i huset og spurgt: hvad gør vi her?