Tom Mose Petersen

Bliv ringet op gratis af Tom Mose Petersen

Skriv en besked herunder eller ring

Asymmetri i balance

Med en ny tilbygning har familien Dybbroe Tang ikke blot fået mere plads og en smuk udsigt. Deres ellers simple og traditionelle statslånshus er også blevet langt pænere og mere interessant at se på. Med hjælp fra arkitekt Tom Mose Petersen arbejder nyt og gammelt sammen på forbilledlig vis.

Af: Marie Kiersgaard Espersen
Foto: Christina Kayser Onsgaard

De ville ikke være det sammen uden hinanden, det røde statslånshus fra 1949 og den nye tilbygning i sortmalet træ.

Nærmest flettet sammen som et yin og yang-symbol komplementerer de hinanden så godt, at huset i dag er arkitektonisk langt mere spændende og smukt at kigge på.

Et sjældent godt og enkelt resultat. For tilbygninger er en svær disciplin - og ender i værste fald med både at se klodsede og påklistrede ud.

Man har set så mange skrækscenarier, når det gælder tilbygninger. Det var derfor super vigtigt for os at finde en arkitekt, der havde fornemmelse for det og kunne bygge med respekt og i harmoni med vores gamle hus

Fra siden kan man tydeligt se, at tilbygningen ikke er helt lille, men rummer adskillige kvadratmeter.
Før ombygningen var familiens hus markant mindre og slet ikke lige så originalt og spændende at kigge på som efter tilbygningen.

Boligejerne Thomas og Cecilie Dybbroe Tang er derfor også rigtig glade for det vellykkede udfald, hvor nyt og gammelt harmonerer, præcis som de drømte om, dengang de besluttede sig for at kontakte arkitekt Tom Mose Petersen.

- Man har set så mange skrækscenarier, når det gælder tilbygninger. Det var derfor super vigtigt for os at finde en arkitekt, der havde fornemmelse for det og kunne bygge med respekt og i harmoni med vores gamle hus, fortæller boligejer Thomas Dybbroe Tang.

En lang vej af inspiration

Allerede da parret tilbage i 2009 flyttede ind i det lille murstenshus, vidste de, at de på et tidspunkt skulle bygge ud. Med husets blot 75 m² plus en klassisk udestue sat på i 60’erne, var der nemlig ikke meget plads, hvis de en dag skulle lave deres egen lille familie.

- Vi savnede simpelthen kvadratmeter. Vi havde rum nok til at have to små børneværelser, men vores stue var kun på 9 m². Vi kunne derfor ikke engang sidde der, når familien kom på besøg, fortæller Thomas Dybbroe Tang.

FAKTA OM HUSET

I huset bor: Thomas og Cecilie Dybbroe Tang og deres to børn Rosemarie på 3 år og Sebastian på 7 år.

Familien fik: En tilbygning på 100 m² med spisestue og kontor i forlængelse af eksisterende køkkenalrum, terrasse og en helt ny førstesal med trappe, dagligstue, badeværelse, børneværelse og soveværelse samt en stor kvist. I haven har familien desuden fået et musikstudie med tilstødende cykeloverdækning samt et skur for enden af haven.

Proces: Byggeriet begyndte i juni 2015 og sluttede i januar 2016. Imens boede familie hos genboen, så de var tæt på byggeriet, og børnene kunne blive ved med at gå i de samme institutioner.

Thomas og Cecilie Dybbroe Tang var inde over mange beslutninger undervejs, men arkitekt Tom Mose stod for projektet fra start til slut med alt fra ide og skitsetegning til godkendelser, projektering og kontakt til håndværkerne undervejs.

Materialer indvendigt: Betongulv i stueetagen, egetræsgulv på første sal, trappe til førstesal i eg, badeværelse og nye døre.

Materialer udvendigt: Tilbygning i sortmalet træ samt nye, røde mursten fra Randers Tegl. Tegl på taget og terrasse af thermowood. Herudover hvidmalede, sprossede vinduer fra Outrup.

Arkitektens pris: Tom Mose Petersens hjælp kostede cirka 100.000 kr.

Pris for tilbygning: 2,5 – 3 millioner kr.

På gulvet har familien fået betongulv. De havde forventet et gulv uden korn i, men betonet var ikke blandet grundig nok. I dag sætter de dog pris på gulvets levende udseende. Og så er det praktisk, når man er en familie med to små børn og to katte.
I 2010, seks år inden huset fik sin tilbygning, tyvstartede Thomas og Cecilie Dybbroe Tang på transformationen ved at ombygge køkkenet og åbne med vinduer og udgang til haven. Dengang tænkte de meget over, hvordan det skulle løses bedst muligt med en fremtidig tilbygning og førstesal for øje. Men det var umuligt for dem at gennemskue. De byggede derfor bare som de ville. Heldigvis var det ikke helt forkert. Bordpladerne i valnød og komposit er fra Kvik, mens modulerne med skabe er fra Svane og grebene fra Ikea. De håndmalede fliser er fra Made a Mano.

Parret gik derfor straks i gang med at fotografere gode løsninger, når andre byggede ud. Og på mobilen oprettede de hver især lister med ideer, de skulle huske, når det første spadestik engang skulle tages.

- Jeg tror vi har en mappe liggende med 100 forskellige kviste, siger Thomas Dybbroe Tang og griner. 

Men bare ved at kigge ud ad vinduet eller besøge naboen, kunne de faktisk få masser af inspiration.

Da villavejen blev bygget tilbage i 1949 var stort set alle husene ens murstenshuse - kaldet statslånshuse. En hustype bygget et par årtier for sent til at være en murermestervilla trods lighederne, men ofte også en anelse mindre og mere sparsomme i sine materialer og konstruktion.

I dag er der nærmest ikke to huse på vejen, der er ens. For de fleste har knopskudt og lidt af vokseværk på mere eller mindre vellykkede måder. Men med samme udgangspunkt, har de været ideelle for Thomas og Cecilie Dybbroe Tang at lære af.

Parret undersøgte dog også, hvad det ville koste at bygge et helt nyt hus eller finde et større hus et andet sted.

- Men vi kunne hurtigt mærke, at det havde vi ikke lyst til. Også selvom prisen var stort set den samme som for en tilbygning. Vi kunne godt lide vores lille røde hus, fortæller Cecilie Dybbroe Tang.

HVAD ER ET STATSLÅNSHUS?

Et statslånshus er et lille, simpelt hus i tegl og træ bygget i perioden 1938-1958.

Hustypen opstod som resultat af et politisk initiativ, der ville gøre det muligt for flere at bygge et godt enfamilieshus til billige penge. Ordningen havde til gengæld en del krav til de nye huse – blandt andet til størrelse, indretning, isolering og pris. Tidlige statslånshuse holder sig derfor inden for 85 m², der var den første grænse. Men senere fik de lov at vokse sig lidt større. De stramme regler ruskede dog op i arkitekternes tankemønstre, så de fandt på masser af nye og opfindsomme løsninger.

Husene har på grund af de billige og nogle gange ikke helt gennemprøvede løsninger, fået et lidt blakket ry. Men det er langt fra alle statslånshuse, der fortjener det, ifølge arkitekt Tom Mose.

Kilde: Bolius og arkitekt Tom Mose-Petersen

Spisestuen er placeret midt i det gennemlyste rum. Spisebordstolene er originale Eames-stole i glasfiber. Parret kan godt lide at blande gammelt design med nye ting. For at undgå at solen bager ind i stuen, har Tom Mose rykket vinduesfacaden en meter ind. På den måde skygger udhænget, og stuen bliver ikke ulidelig varm. Når solen står lavt om vinteren kan den dog stadig nå ind, så der ikke bliver helt mørkt.
Sprossede vinduer eller ej? Arkitekt Tom Mose sagde ”ej”, for de små ruder mellem sprosserne er ikke en nødvendighed mere. Men Thomas og Cecilie Dybbroe Tang sagde ’ja’, for de har altid haft en kærlighed til murermestervillaer og den klassiske stil.

Arkitekt skulle forene nyt og gammelt

Efter seks års research og et køkkenprojekt i mellemtiden besluttede de sig derfor for at lede efter en arkitekt, der kunne forene et ældre hus med en ny tilbygning.

På vejen boede en professor fra arkitektskolen, som anbefalede arkitekt Tom Mose Petersen, der har stor erfaring med tilbygninger.

- Man har typisk to muligheder, når man skal lave en tilbygning. Enten kan man forlænge huset i sin oprindelige stil, uden det kan ses, eller også kan man bygge til i stil med den tid, man lever i og forbinde de to tidsaldre, uden de gør grin med hinanden. Det er en mere ærlig måde at bygge på og viser husets historie, hvilket jeg personligt bedst kan lide, fortæller Tom Mose Petersen og fortsætter:

- Tilbygningen på familiens hus peger derfor ind i vores tid, men uden at den har en form, der stikker i øjnene. For med sit saddeltag er det en klassisk form, de fleste er fortrolige med.

Søjlen, der bærer udhænget på terrassen, kalder arkitekt Tom Mose for sin signatursøjle. Søjlen er sat sammen af to brædder til et kryds og er på den måde mere elegant, spinkel og let end en massiv rund eller firkantet søjle. Tom Mose og parret diskuterede meget, hvilken farve den skulle have. Tom ville gerne have haft den hvid, da han mener, at den hører til vinduespartiet. Alternativt rød, for at være sin egen. Men parret ville have den sort, så den smelter sammen med facaden.
Cecilie Dybbroe Tang ville gerne bo i en hule, mens hendes mand Thomas Dybbroe Tang drømte om et glashus. Deres ombyggede hjem er derfor blevet en god mellemting. Men ved kontorpladsen har Cecilie fået lov at bestemme. Her er der derfor malet i en smuk mørk, blå farve, der er brudt at to små vinduer i skrivebordshøjde, så hun lige kan kigge ud og have fint udkig til begge sider. Skrivebordet har Thomas Dybbroe Tang selv lavet sammen med en ven.

Hos naboen havde Cecilie og Thomas Dybbroe Tang set, at en førstesal kunne give dem en smuk udsigt til Mølleådalen og ’Det danske Schweitz’, som man kalder naturområdet kort derfra på grund af det - i dansk sammenhæng – usædvanligt kuperede terræn. Desuden var de glade for deres have, hvorfor tilbygningen ikke måtte tage kvadratmeter her.  Det var derfor klart fra start, at huset skulle vokse mere opad end udad.

Overetagen er lavet til dagligstue med en stor karnap med fransk altan samt soveværelse, et børneværelse og et badeværelse. Imens har køkkenet i stueetagen fået flere kvadratmeter mod gaden, så der i dag er blevet plads til en spisestue og et kontor i samme åbne rum. Fra køkkenet er der åbnet ud til haven og fra husets forside er der indsat store vinduer og bygget en stor terrasse.

Trappen op til husets nye førstesal. For at få mere llys ned til trappen, er der indsat en trekantet rude i mellemrummet, istedet for at gøre stykket massivt.

BOLIGEJERNES BEDSTE BYGGETIPS

- Brug lang tid på at få skrevet gode ideer ned i processen op til. Der er mange beslutninger, man skal tage stilling til, når ”bussen” først kører. Det er derfor let at glemme alle de gode ideer, du har fået. Opret fx en liste på mobilen. Husk selv de små ting. Jeg har fx haft stor glæde af stik til højtalere i køkkenet.

- Tag så mange beslutninger som muligt, inden I går i gang. Der er rigeligt med beslutninger alene i forbindelse med byggeriet. Og det er ikke sikkert, at den butik man først går hen i, har lige den flise, man gerne vil have. Det kan være, at man skal i 17 butikker. Og det har man sjældent tid til, når der pludselig skal bruges en hurtig beslutning.

- Brug en havearkitekt. Vi har haft besøg af en havearkitekt. Ikke for at få at vide, hvad der skal plantes hvor. Men det blev uoverskueligt for os at få cykelskur, skraldespande, terrasser, trapper ind og ud af huset, skur og trampolin placeret i fornuftige ganglinjer. Mødet tog vi, inden vi gik i gang, så det kom med i byggeprocessen.

Vær åben overfor, hvad arkitekten siger er en god ide og ikke er en god ide. Tænk ikke, at du er arkitekt. Men husk også at udfordre dem, og tro ikke blindt på alt. Husk selv at komme med input og være aktiv i processen, så bliver resultat bedre.

Brug også arkitekten til det formelle, dvs. til ansøgninger hos kommunen og til at overholde regler om taghældning og lignende. Den slags ting har os almindelige mennesker ingen chance for at vide.

Stue med kvist på ny førstesal. Herfra har de udsigt til haven.

I alt godt 100 nye kvadratmeter, hvilket er markant større end det oprindelige hus.

- Når tilbygningen skulle være så stor, var det vigtigt at finde en balance, så det oprindelige hus, ikke blev opslugt, fortæller Tom Mose Petersen og fortsætter.

- Ved at skære et hak ind i tilbygningens facade får huset masser af karakter, men det kommer også til at virke lettere. I indhakket kan det vandrette af facaden fra det oprindelige murstenshus ses helt fra tagrenden og ned. Det snyder blikket og får tilbygningen til at virke mindre voldsom, selvom den faktisk er ret stor. Det er et optisk bedrag.

Fra stuen kan familien se ud over haven og Mølleådalen samt ”det danske Schweiz”, som det kuperede terræn rundt om bliver kaldt.
Når man ser på billedet her, kan man udmærket forstille sig, at det ikke har været nemt at samle kvist med husets originale tag. Og det var det heller ikke. Der skulle mange regnestykker, forslag og samtaler til, før resultatet med en forskudt kvist, blev løsningen. De mange fine kanter og samlinger i loftet giver et smukt skyggespil i rummet. Den store grå lænestol og de farvede reoler er fra Ikea.

Asymmetrisk kvist gav bedre rum

Også førstesalen skabte hovedbrud hos både arkitekt og boligejere. For det var svært at få rummene brugbare uden for mange skrå vægge, men med høj skunk.

- Tom (Mose red.) fandt på, at det kunne løses ved, at vi satte kvisten asymmetrisk på murstenshusets tagryg. Det var svært at forestille sig og vide, om det ville fungere. Men så opdagede vi, at der faktisk allerede var tre andre huse på vejen med næsten samme løsning, fortæller Thomas Dybbroe-Tang og peger rundt i rummet for at illustrere deres overvejelser, frustrationer og den sidste genistreg.

- Normalt vil man placere kvisten i midten, eller to kviste centreret om midten. Alternativt, hvis det er et langt hus, placerer man den langt fra midten i den ene ende. Men her har vi placeret den tæt på midten, altså en lille smule skævt, uddyber Tom Mose Petersen.

For at øge brugsværdien af kvadratmeterne med en høj væg på førstesalen, skar han også det ene hjørne af den sortmalede tilbygning. Og med en stor kvist ud mod haven har familien fået en lys og dejlig førstesal.

- Når vi sidder her i stuen med udsigten, føles det helt rigtigt. Vi har lige haft 25 børn på besøg til børnefødselsdag uden at være bekymrede, for i dag har vi masser af plads, uden at vi skal flytte møbler eller holde festen i haven, siger Cecilie Dybbroe Tang glad.

Med inspiration fra boligmagasiner og Pinterest har Cecilie Dybbroe Tang selv designet området ved brændeovnen i dagligstuen. Faktisk er den helt unødvendig, for huset er med tilbygningen og den nye førstesal godt isoleret. Men den skaber hygge og stemning og var derfor et must for parret i dagligstuen.
Som en fin lille detalje, har Tom Mose lavet et lille, dybt vindue ved sengekanten.
På soveværelset har parret netop fået lavet en smuk skabsvæg. Skabsvæggen er lavet af en tømre med moduler fra Ikea og greb fra Byggfrabriken.
Da parret skulle have lavet vindueskarmen i badeværelset kunne de virkelig fornemme, at nyt og gammelt mødtes. For da nye vægge inden i blev bygget helt lige, clashede de med husets ydre skæve mure. Og det kan især ses lige her i vindueskarmen, der er helt skæv. Men parret synes bare, det er charmerede, for det fortæller husets historie og giver det sjæl. De turkisblå fliser fandt Cecilie Dybbroe Tang til meget få penge hos Ipool, der leverer mosaikker til swimmingpools. De har den helt rigtig spa-farve, som hun altid har drømt om. Og så synes hun, at de er et godt bevis på, at man ved at bruge lidt tid, kan finde nogle gode løsninger til billige penge.

ARKITEKT: SÅDAN SKAL DU FORBEREDE DIG TIL IDEMØDET

- Tal godt sammen og forventningsafstem med hinanden inden mødet om ønsker og behov, så I er enige.

- Hav styr på økonomien. Tal med banken, så I ved, hvor stort jeres byggebudget er.

Vid, hvorfor I vil bygge eller bygge om. Hvad er I utilfredse med?

- Hvad er jeres behov? Hvad er ligegyldigt for jer, og hvad er vigtigt?

Brug ikke timer på mood boards. Billeder kan være gode til en inspiration, men de kan også gøre processen sværere, for det er ikke altid nemt at overføre ideer 1:1 fra et projekt til et helt andet projekt.

Se på arkitektens tidligere projekter og tal med ejerne. Jeg henviser tit til de projekter, jeg tidligere har lavet og giver kontakt til ejerne. Det kan være lærerigt at se eksempler og tale med andre, når der skal tages beslutninger.

Kend kun de store linjer. Du behøver ikke vide, hvilket badeværelse, du vil have, når du indleder et samarbejde med en arkitekt. For der vil gå lang tid, før det valg er aktuelt. Til gengæld skal størrelsen på bygningen hurtigt besluttes, så der kan søges godkendelse hos kommunen. Herefter kommer der meget ventetid, hvor der kan tages stilling til de mindre ting.

Forstå arkitektens rolle. Arkitekten er husets advokat og siger derfor, hvis du får en dårlig idé.

Når Thomas Dybbroe Tang går på arbejde om morgenen, kan han nøjes med at træde få trin ud i haven. Med tilbygningen fik han nemlig sit eget musikstudie i haven. Det er simpelt bygget, ved at ydervæggen ikke rør væggen inden i. Arkitekt Tom Mose har tegnet husets ydre, mens akustiker Jakob N. Wincentz fra jwiacoustic har stået for den tekniske og indre del.
Studiet er bygget, så yderhuset ikke rør ved inderhuset, der står på neoprenklodser.

BOLIGEJERNES RÅD TIL AT VÆLGE DEN RIGTIGE ARKITEKT

- Få anbefalinger fra andre. Vi fik anbefalet Tom Mose af en fra vejen. En anbefaling giver tryghed.

- Kig på stilen. Det er vigtigt at vælge en, der har samme stil som dig. For selvom de laver, hvad du ønsker, skinner deres smag og stil igennem.

- Har arkitekten lavet den slags opgave før? Vi ønskede en arkitekt, der kunne tage hensyn til det gamle hus, når der skulle bygges til. Hvis man vil have et funkishus, så find en, der har erfaring med det.

- Brug tid på at besøge arkitektens tidligere huse. Vi besøgte to af Tom Moses tilbygninger og talte med boligejerne, før vi fandt du af, at han var den rigtige.

Familien har mange gode stunder i haven, hvorfor de helst ikke ville bygget huset ud her. Med den nye førstesal har de til gengæld fået en stor kvist, så de i dag også kan nyde haven oppefra.

Se også disse historier