Boligreportage

Tilbygning med flere sidegevinster

Familien på 5 manglede plads til de store børn i det lille hus - men tilbygningen til deres gamle hus endte med at tilføre huset meget mere end blot nogle ekstra kvadratmeter. Oplev huset her.

Historien om huset her i Nærum nord for København er historien om, hvordan en tilbygning til et ældre hus både kan give mere plads og mere livskvalitet med skøn udsigt til have og skov. Men det er også en historie om, hvordan familien Danmarks pladsbehov er vokset betragteligt siden huset blev bygget i 1936.

Da Kristian og Annette overtog huset i 1996 var det opdelt i to boliger – 80 kvadratmeter i stueetagen og 65 kvadratmeter på 1. salen. Huset havde i øvrigt været ejet af den samme familie i alle årene.  

Vi lavede det om til et enfamilieshus, indrettede køkkenalrum og havde værelser ovenpå.  Siden har der også været andre både små og store byggeprojekter. Alle vores tre børn er født her, og de to ældste har delt værelse, og det har fungeret fint. Men nu er de kommet i teenagealderen, og så er det ikke lige sagen mere. Derfor var tiden omsider kommet til at udvide, fortæller parret.

Det var dog ikke udelukkende behovet for ekstra kvadratmeter, som fik dem til at kaste sig ud i et stort byggeprojekt.

Vi har altid vidst, at vi en dag ville bygge til, så vi kunne få mere gavn af beliggenheden med udsigten til skoven. Oprindelig var der nemlig kun et lille vindue ud mod haven, ellers var huset fuldstændig orienteret den anden vej. Vi havde en fornemmelse af en rumfordeling, men præcis hvordan sådan en tilbygning skulle se ud, det havde vi ingen idé om, fortæller Kristian.

Selvom prisen på skorstenen udgør en betydelig del af byggebudgettet, har vi aldrig fortrudt vores disponering. Vi har prioriteret arkitekturen i vores byggeprojekt højt, og så må vi bare vente med designermøblerne.

Familien var indstillet på at bruge både den nødvendige tid og ressourcerne på at finde den rigtige løsning både funktionelt og æstetisk. Derfor tog de kontakt til arkitekt Tom Mose Petersen, der har tegnestue på Østerbro i København og er medlem af Danske BoligArkitekter, og han kunne skitsere noget, som familien tændte på.

Vi var ikke interesseret i, at tilbygningen blot skulle efterligne det gamle hus. Den måtte godt være anderledes og moderne, siger Annette Krogh.

Og den opfordring var Tom Mose Petersens ikke sen til at følge op på.

Som arkitekt er det altid mere spændende at få lov til at arbejde med et arkitektonisk udtryk, der både tilpasser sig det gamle hus, men også afspejler den tid, som vi lever i dag. Det færdige resultat må godt provokere en lille smule og udfordre beskueren, så man lige skal omkring huset et par gange, før man siger god for det. Og efter mit første møde med Annette og Kristian fornemmede jeg klart, at her var nogle boligejere, som godt turde gå den vej, fortæller Tom Mose Petersen.

FAKTA OM TILBYGNINGEN

Familien fik: 74 m2 tilbygning til deres 145 m2 gulstensvilla fra 1936. Tilbygningen gav plads til en selvstændig teenageafdeling med egen indgang, to værelser med hems, badeværelse, stor fælles pejsestue med panoramaudsigt til haven og skoven, samt nyt gårdrum med udepejs.

Proces: Arkitekt Tom Mose Petersen har rådgivet familien i alle dele af byggeprocessen fra skitseforslag og myndighedsgodkendelse til byggeledelse og tilsyn.

Materialer: Hårdtbrændte Kolumba-sten fra Petersens Tegl, sort facadepuds og tagbelægning af zink.

Byggepris: ca. 2 mio. kr. heraf arkitekthonorar 100.000 kr.

Hans forslag var en skulpturel tilbygning, der med tegl, pudsede vægge, glasfacader og zinktag adskiller sig meget fra det oprindelige hus, der har tegltag og gule mursten. Der er dog alligevel en klar sammenhæng mellem de to bygninger, hvor fx farvetonen i de nye og gamle mursten spiller sammen, og taghældningen på det nye følger det gamle.

Selv om tegninger og visualiseringer kan vise meget, vælger Tom Mose Petersen som regel ved større byggesager at bygge en lille model. Det gjorde han også med her, og familien har stadig modellen som en lille souvenir, og den har gennem årene været igennem en masse barnehænder.

─ En model hjælper meget, når man skal kommunikere med boligejerne, og så kan den også være med til, at børnene bliver inddraget og kan forstå, hvad der skal ske, forklarer Tom Mose Petersen.

Hos familien Krogh er modellen for længst blevet til virkelighed, og familien har allerede i et par år nydt tilbygningen, som ændrede deres hus og den måde, de bruger det på. De store børn har fået deres egen afdeling, mens lillesøster Ingrid stadig har sit værelse ovenpå, hvor forældrene også har soveværelse.

─ Vi har fået mere ”lebensraum”. Før blev det hurtigt meget klaustofobisk, når der både skulle laves mad, ordnes lektier og ses fjernsyn på ét areal, siger Kristian Krogh.

Vi har altid vidst, at vi en dag ville bygge til, så vi kunne få mere gavn af beliggenheden med udsigten til skoven.

Ombygningen gav også mere plads i det gamle hus, hvor væggen indtil et lille værelse blev fjernet.
Den nye stue mod haven er blevet et sted, hvor familien samles og taler sammen, slapper af, eller læser.

Derimod har de helt bevist fravalgt et TV her, så film og fodboldkampe skal nydes i den anden ende af huset. Når der nu skulle gå så mange år, inden planen om en stue med udsigt til skoven blev realiseret, skal tiden også bruges til at nyde den udsigt – ikke til at se ind i en TV-skærm. Så i dag er det sådan, at når familien har spist i køkkenalrummet, som nu er det centrale krydsfelt i huset, kan man enten gå til højre for at se fjernsyn, eller gå til venstre og få fred og ro i den nye stue til at læse, høre musik eller andet.

Sådan skaber du harmoni mellem hus og tilbygning

  • Lad former og bygningsdetaljer fra det oprindelige hus gå igen i tilbygningen fx ved at bruge samme taghældning eller vinduestyper.
  • Gentag materialer, farver og teksturer i tilbygningen. Er det oprindelige hus opført i hårdtbrændte teglsten med et sort farvespil bør tilbygningen bygge videre på dette ved fx at have felter med sort puds eller sorte tegl. Er der zink på hovedhuset er det oplagt at overføre materiale til tilbygningen og fx bruge det som tagbeklædning.
  • Vær ikke bange for kontraster. En tilbygning behøver ikke at være en kopi af det oprindelige hus så længe der er genkendelige elementer og klare referencer til udgangspunktet.

 

Kilde: Danske BoligArkitekter      

Skorsten med attitude

Familien Kroghs byggeprojekt handlede i første omgang om at få bygget en ekstra stue og to teenageværelser, men den detalje arkitekten og familien kom til at bruge mest tid på var den høje skorsten, som i den grad er endt med at blive husets signatur.

Ideen opstod, fordi arkitekten Tom Mose Petersen ikke var helt tilfreds med overgangen mellem det nye og gamle byggeri.
─ I hjørnet mellem hus og tilbygning opstod der et gårdrum, som skulle udnyttes, men der manglede noget i kompositionen, som gik den anden vej – altså lodret. Men da familien netop havde ytret ønske om at få en pejs inde og også gerne ude, arbejdede jeg videre på ideen med skorstenen, fortæller Tom Mose Petersen, der har en næsten barnlig glæde ved skorstene.

─ Det er et skønt element, som altid gør noget godt for taget på en bygning. I det her tilfælde endte det med at blive et stort, ret kompliceret og dyrt element ved byggeprojektet, siger han.
Annette og Kristian Krogh blev så begejstret for idéen og var villige til at bruge ekstra penge på det, fx blev der valgt dyre Kolumba sten fra Petersen Tegl.

─ Selvom prisen på skorstenen udgør en betydelig del af byggebudgettet, har vi aldrig fortrudt vores disponering. Vi har prioriteret arkitekturen i vores byggeprojekt højt, og så må vi bare vente med designermøblerne, siger Kristian og Annette Krogh.


Tom Mose Petersen

Tom Mose Petersen