Moderne tilbygning | Familien fik dobbelt så mange kvadratmeter

”Har I overvejet at lave en moderne tilbygning?” spørger arkitekt Jan Smidt Andreasen, da han en eftermiddag går rundt hjemme hos Sidsel og Christian Paulsen, der havde inviteret ham på besøg for at få vurderet mulighederne for at bygge til.

Det havde Sidsel og Christian Paulsen ikke. Der var jo en grund til, at de i sin tid havde købt en ældre, fin murstensvilla i bedre byggeskik-stil fra 1927. Nybyggede og moderne boliger var slet ikke dem.

- Vi havde forestillet os en tilbygning, der fortsatte stilen med småsprossede vinduer og røde mursten, fortæller Sidsel Paulsen.

Jeg havde simpelthen så svært ved at forestille mig, hvordan en moderne tilbygning ville se ud

Men at bygge vellykket til i samme stil som et ældre hus kan være svært, ifølge Jan Smidt Andreasen fra A1 Tegnstue og medlem af Dansk BoligArkitekter.

- Det er stort set umuligt at ramme de helt rigtige materialer, især når huset som her er lavet for snart hundrede år siden. Og rammer man ikke 100% korrekt, ligner det nemt et dårligt forsøg. Så er det bedre at lave noget helt andet, en moderne kontrast, siger han.

Sidsel og Christian Paulsen lyttede interesseret, for det var jo derfor, de havde kontaktet en arkitekt. De ville gerne have modspil og råd fra en ekspert.

- Men jeg havde simpelthen så svært ved at forestille mig, hvordan det ville se ud, og var rigtig bange for at ødelægge husets udtryk udadtil, fortæller Sidsel Paulsen.

Parret vinkede derfor farvel til Jan Smidt Andreasen uden en videre aftale.

Selvom tilbygningen er en moderne kontrast, der adskiller sig meget fra det gamle hus fra 1920’erne, passer de to alligevel sammen. Murstenshusets zinkdetaljer er ført videre på tilbygningen, hvis byggematerialer også er simple og naturlige samt fandtes i hovedhusets byggeår. På tilbygningens tag er der gjort klar til, at familien en dag kan anlægge sedumtag, så der er noget pænt oggrønt at kigge ned på fra husets førstesal.

FAKTA OM TILBYGNINGEN

Her bor: Sidsel og Christian Paulsen og deres i dag tre børn

Familien fik: En tilbygning på 65 kvadratmeter med stue, soveværelse, gæsteværelse og badeværelse samt en ny entre og terrasse. Herudover fik familien ombygget deres oprindelige hus på 85 m2. Her blev planløsningen ændret, så familien i dag har et køkkenalrum frem for tre adskilte rum og med et helt nyt køkken i. Herudover er værelsesinddelingen ændret på førstesalen og en skorsten nedlagt. Taget på det oprindelige tag er også skiftet, ligesom lofter og vægge er efterisoleret og nedgangen til kælderen er flyttet.

Proces: I 2014 kontaktede familien arkitekt Jan Smidt Andreasen. Efter en tænkepause på omkring et år, gentog de samarbejdet og Jan Smidt Andreasen lavede skitseprojekt med en tilbygning og ombygning til dem. Familien gik selv i gang med at rive vægge ned i slutningen af 2015. Entreprenøren begyndte at bygge i januar 2016 og var færdige med tilbygningens ydre del i foråret 2016. Herefter brugte familien resten a 2016 på at lave tilbygningen færdig indvendigt. I september 2016 var familien færdige med det indvendige i tilbygningen og i husets stueetage, hvorefter de gik i gang med førstesalen.

Materialer indvendigt: Betongulve og akustiklofter

Materialer udvendigt: Zink med stående false, tagpap og superwood på facaden.

Byggepris: 1,4 millioner kr. inkl. alt.

Arkitektpris: 50.000 – 75.000. Arkitekt Jan Smidt Andreasen stod for ide og skitseforslag, samt projektering og udbud. Herefter Klarede familien det selv sammen med entreprenøren.

Når man står lige foran familiens hus i dag, kan man hverken se, at de har bygget om eller til. Og det er ganske bevidst fra Jan Smidt Andreasens side. I respekt for det for det gamle murstenshus skulle det nemlig stadig syne størst og fungere som ansigtet ud mod vejen.

STUEETAGEN FØR OG EFTER Væggene er revet ned til et stort fællesrum, mens den nye tilbygning er indrettet med et stort badeværelse, en dagligstue og to værelser.

FØRSTESAL FØR OG EFTER På husets førstesal er alle vægge revet ned og sat op igen på ny, derved har Jan Smidt Andreasen løst problemet med spildplads og for små værelser på førstesalen samt fjernet en skorsten familien slet ikke brugte.

Flytte eller bygge til?

Det ældre, røde murstenshus havde Sidsel og Christian Paulsen købt som alternativ til en lejlighed, da de som unge ville finde en bolig sammen i Odense. Dengang var 85 m2 en fin størrelse. Men som hos mange andre voksende familier i bedre byggeskik-huse var der senere med to børn og tanker om et tredje, alt for lidt plads, når familien skulle få hverdagen til at hænge sammen.

De kunne ikke blive ved med at bo sådan. De skulle flytte eller bygge til.

- Det var en lang proces for os, og vi gik i et år og kiggede på, omder var noget andet vi kunne flytte hen i. Men vi fandt ud af, at vi ikke havde råd til at købe et større hus i området. Og i alle husene ville vi alligevel skulle lave noget om eller gå på kompromis med flere ting. Så kunne vi lige så godt bygge om på vores eget.

- Vi kunne også mærke, at hvis vi solgte huset og flyttede, og de næste så byggede til, ville vi være misundelige og ærgerlige over, at vi ikke selv havde gjort det, fortæller Sidsel Paulsen.

Vi sagde ”okay, vil du prøve at tegne noget?” Og så kom han hurtigt tilbage og havde bare løst alle vores behov i første forsøg. Der var ingen spildplads og kun ganske små justeringer.

Efter et helt år, hvor de forgæves selv havde forsøgt at tegne sig frem til en løsning, ringede de derfor til arkitekt Jan Smidt Andreasen - igen.

- Vi sagde ”okay, vil du prøve at tegne noget?” Og så kom han hurtigt tilbage og havde bare løst alle vores behov i første forsøg. Der var ingen spildplads og kun ganske små justeringer, fortæller Sidsel Paulsen imponeret og fortsætter:

- Vi havde selv tegnet og tegnet i helt et år, men uden held. Så det viser virkelig, at en arkitekt er ekspert og bare kan det der og kommer med nogle fede ideer, hvorfor udgiften er peanuts i forhold til, at man så får den rigtige løsning. Den knude man kan have i maven når man er bange for, om man nu har taget de rigtige beslutninger, den havde jeg slet ikke, da vi gik i gang. Jeg var glad.

Ny stue i ny tilbygning til bedre byggeskik-hus — Mellem køkkenalrummet og tilbygningen foreslog Jan Smidt Andreasen at indsætte en skydedør, så familien kan lukke af uden at dørene til daglig optager plads. En simpel men genial ide, de ikke selv havde tænkt over, men er rigtig glade for i hverdagen. Det oprindelige plankegulv er bevaret i hovedhuset, mens tilbygningen har fået et moderne betongulv som kontrast. Betongulvet er praktisk når børnene løber ind og ud ad haven. Samtidig ville det være umuligt at finde et plankegulv i samme stil og stand.

Børnefamilien fik plads

Det er da også i den grad lykkes Jan Smidt Andreasen at forvandle det lille hus til en moderne familiebolig.

Når man besøger familien i dag, løber børnene ud og ind af den store foldedør, der åbner tilbygningen ud mod haven. Og Sidsel og Christian Paulsen nyder, at de som andre forældre om morgenen nu kan smøre madpakker, mens børnene spiser morgenmad, uden at skulle forlade rummet, men stadig deltage i snakken og holde øje med skrig og skrål.

I dag kan vi være her, og det har virkelig været vigtigt for os. Børnene kan være her, og de kan spille bold indenfor og have legeaftaler på samme tid uden problemer.

- Huset før var meget lukket og med små rum i forhold til, hvad de fleste gerne vil have i dag. Jeg synes derfor, at det var vigtigt at åbne rummene og skabe god kontakt til haven fra fællesrummene og få en masse lys ind. For det er her familien opholder sig og boligens hjerterum er, siger Jan Smidt Andreasen.

Hvor der i det gamle hus før var stue, køkken og spisestue i hvert sit rum, er der nu et stort køkkenalrum med køkken, spiseplads og en lille kontorniche, mens dagligstuen er flyttet hen i den nye tilbygning, men lagt i direkte forbindelse. I dag er hele stueetagen derfor nærmest et stort rum med lys strømmende ind fra både vejen, haven og tre ovenlys.

Familien ville gerne have en stor tilbygning, så de kunne komme op på omkring 200 m2 i alt. Men det oprindelige hus er meget lille og kvadratisk, hvis tilbygningen blev så stor, risikerede vi derfor, at den ville blive for voldsom og rent æstetisk overtage huset.

Udover en ny og større dagligstue indeholder tilbygningen også et badeværelse, en ekstra entre, et gæsteværelse og et forældresoveværelse, der dog, indtil den yngste er gammel nok til at sove alene, fungerer som fælles legerum. Og på husets førstesal er en gammel skorsten nedlagt og rummene inddelt på ny til tre gode børneværelser åbnet til kip, hvor et spindelvæv af smukke spær i dag giver masser af stemning og karakter til rummene.

- I dag kan vi være her og det har virkelig været vigtigt for os. Børnene kan være her, og de kan spille bold indenfor og have legeaftaler på samme tid uden problemer. Vi kan holde fødselsdag med hele familien i stedet for at sprede den over flere dage, så vi rent faktisk synes det er hyggeligt og overkommeligt, siger Sidsel Paulsen.

Stue med betongulv i ny tilbygning — Ofte sidder børnene og leger på de tre trin, der binder tilbygning og hovedhus sammen. Det eksisterende hus fra 1927 har som sin tids huse kælder og derfor en høj sokkel modsat tilbygningen. Trappen var derfor nødvendig. Men ved at sprede trinene er niveauforskellen mere flydende og nemmere at bevæge sig hen over. Dørene langs væggen leder ind til et badeværelse, et gæsteværelse.

I dag kan Sidsel og Christian Paulsen smøre madpakker og lave morgenkaffe mens børnene spiser morgenmad. Den klassiske køkkenalrum-drøm var et stort ønske hos dem. Køkkenet er helt enkelt med hvide fronter uden greb og med emhætten skjult i loftet, så udsynet til spisebordet på den anden side er bevaret. Køkkenet er fra Svane.

Hele stueetagen er i dag gennemlyst med vinduer ud til vejen på den ene side og en stor skydedør ud til terrassen og haven på den anden. Fra køkkenalrummet kan Sidsel og Christian Paulsen derfor fortsat hold lidt øje med børnene, når de leger udenfor, ligesom de får masser af dagslys og grønne kig ind.

Ofte kan det være ærgerligt at skulle ofre et stort stykke af haven, når man bygger til – især når man har børn, der holder af at løbe og spille fodbold eller gynge under trækronerne. Med 1100 m2 have, har familien dog stadig masser af udendørs plads.

Boligejernes råd til selvbyg

Boligejerne Sidsel og Christian Paulsen byggede selv alt det indvendige i huset. Her får du deres bedste råd til selvbyg.

1. Opsætning af køkken er sværere, end man tror
Vi ville selv sætte køkkenet op, men det var meget sværere, end vi troede at gøre ordentligt. Held i uheld, lavede køkkenfirmaet nogle fejl, så de som kompensation satte køkkenet op. Der tog vi munden for fuld med opgaver. Og jeg ville aldrig selv kaste mig ud i at sætte et køkken op igen, men lade fagfolk gøre det.

2. Husk, det bliver ikke perfekt
Gør man tingene selv, uden at være uddannet til det, bliver det ikke perfekt. For man vil aldrig kunne lave det lige så godt som en uddannet. Man skal derfor være villig til og klar på, at der vil være skønhedsfejl. Omvendt får man mulighed for at sætte sit eget præg på det og få det, som man vil have det.

3. Vær forberedt på mange beslutninger
Der skal virkelig træffes mange beslutninger om alt fra fodlister til dørhåndtag. Du skal derfor kunne lide at sætte dig ned og dykke ned i alt muligt, ellers bliver det et meget stort projekt.

4. Kend en håndværker
Er du ikke selv håndværker, er det en stor fordel, hvis du kender nogle, du kan søge råd hos. Det gjorde vi, ligesom min mand en gang imellem forinden havde være med, da hans ven byggede hus selv.

Ved at lægge de før tre små adskilte rum sammen har familien fået et stort lækkert fællesrum med både spisestue, køkken og kontorplads.

For mange kvadratmeter kan tippe balancen

Behovet for plads var forståeligt, men også en udfordring for arkitekt Jan Smidt Andresen, da han skulle tegne tilbygningen.

- Familien ville gerne have en stor tilbygning, så de kunne komme op på omkring 200 m2 i alt. Men det oprindelige hus er meget lille og kvadratisk, hvis tilbygningen blev så stor, risikerede vi derfor, at den ville blive for voldsom og rent æstetisk overtage huset, fortæller Jan Smidt Andreasen.

”Har I virkelig brug for så mange kvadratmeter?” spurgte han derfor familien gentagende gange. De lyttede og gav sig, men prøvede alligevel at presse et par kvadratmeter mere på.

- Til sidst sagde jeg okay, men så lad os prøve at sætte dem på som en svævende karnap, så det ikke virker helt så voldsomt og klodset, fortæller Jan Smidt Andreasen.

Og det fungerer faktisk. Den sortmalede trætilbygning strækker sig i dag over 65 m2 i et plan. Familien har derfor næsten fået fordoblet deres boligareal, så de i dag har 150 m2 bolig udover kælderen.

- Men når du står på vejen, er det det gamle hus med førstesalen og trappen til indgangen du ser og som synes størst. Og det har været en vigtig pointe for mig at arbejde med, siger Jan Smidt Andreasen.

Derfor valgte vi Jan Smidt Andreasen som arkitekt

1. En anbefaling betyder meget
Vi fik Jan Smidt Andreasen anbefalet af nogle venner, og har efter vores eget byggeprojekt også anbefalet ham videre til andre. Vores bedste venner bygger i dag et nyt hus med ham.

2. Samme stil
Vi kunne lide hans stil fra tidligere projekter og tænkte, så kan det ikke gå helt galt.

3. Vi havde god kemi
Vi inviterede også en anden arkitekt på besøg, da vi ville bygge til og om. Men Jan Smidt Andreasen talte vi bedst med, og han udfordrede os med sin faglighed på vores ønsker, så vi i dag står med et godt resultat.

Kilder: Boligejer Sidsel Paulsen

Boligejernes råd til at bygge med børn

1. Byg, når børnene er lagt i seng
Vi ville ikke lade byggeriet gå ud over børnene, så de ikke så deres far i et halvt år. I hverdagene byggede vi derfor først, når børnene var lagt i seng kl. 19.30 og frem til midnat. På den måde tog det lidt længere tid, men vi satte ikke hele vores liv på standby.

2. Tag børnene med på tur
Havde vi travlt og skulle have lavet nogle ting færdige en weekend, tog jeg børnene med nogle timer på legeplads eller et andet sted hen, så min mand kunne få ro til at bygge.

3. Inddrag børnene i byggeriet
Det var vigtigt for os, at børnene var med i byggeprocessen. Når vi ikke tog dem med på tur ud af huset, var de derfor med til at hamre søm i og hjælpe til.

4. Fordel med små børn frem for store børn
Vores børn var små under byggeriet. Og det gjorde det faktisk nemmere. I dag går børnene senere i seng og går til fodbold og arrangementer i weekenden. Det ville vi have været nødt til at lægge på standby, hvis vi skulle bygge i dag.

Ved at rykke dagligstuen ned i den nye tilbygning og rive væggene ned til et samlet rum, har familien fået plads til en kontorplads i køkkenalrummet. Den rå murstensvæg giver stoflighed og karakter til rummet.

Pudset faldt pludselig af væggen, da Sidsel og Christian Paulsen ville bygge om på husets førstesal. Men i stedet for at gå i panik, fandt de på at banke det hele af og bruge den rå murstensvæg som en smuk detalje, der giver stoflighed og karakter til børneværelset. Samme idé er brugt i den lille kontorniche i køkkenalrummet. I værelset er loftet åbnet til kip, så de små værelser føles større.

På førstesalen er de gamle vandrette lofter åbnet til kip, hvor et net af smukke gamle træspær nu kigger frem. Ved at åbne til kip, føles de forholdsvis små værelser mere åbne og luftige. I et af værelserne er lavet en hems til børnene.

Arkitektens råd til en moderne tilbygning til et ældre hus

1. Forsøg ikke at efterligne det originale hus i tilbygningen, men vær ærlig i forhold til byggeåret og lav en klar kontrast. Du kan alligevel ikke kopiere det oprindelige helt.

2. Vælg materialer, der også fandtes, da hovedhuset blev bygget. På den mådesøger du for, at de alligevel passer sammen.

3. Lad tilbygningen være mindre end hovedhuset. Det virker mest naturligt og respektfuldt over for det oprindelige hus.

4. Gentag materialer fra det gamle i det nye, og lade nogle af husets linjer fortsætte. På den måde kan ny og gammelt stadig tale sammen.

Kilde: Arkitekt Jan Smidt Andreasen

Familien pressede på for flere kvadratmeter. For at balancen mellem hovedhus og tilbygning ikke skulle tippe, valgte arkitekt Jan Smidt Andreasen at lave de ekstra kvadratmeter som en stor svævende karnap.

Boligejernes bedste byggeråd

1. Mærk efter
Det andre gør, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig. Vi valgte at bo i huset under byggeriet, men det ville andre måske ikke kunne. Vi havde stort fokus på at mærke efter, hvad der var det rigtige, og hvad der ville fungere for os.

2. Vær bevidste om, at det bliver hårdt
Tag en snak inden byggeriet, om at det nu bliver hårdt i en periode, og om man er sikker på, at man kan klare det, eller har brug for tiltag, så det bliver mere overkommeligt. For det nytter ikke noget først undervejs at finde ud af, at det er for hårdt. Der er der ingen vej tilbage.

3. Forvent det værste
Du kan ikke undgå, at der på et tidspunkt kommer problemer med koordinering med håndværkerne, eller at I støder på noget uventet. Har du ikke mentalt forberedt dig på, at der vil komme masser af uventede udfordringer og problemer undervejs, vil du blive meget skuffet.

4. Sig pyt
Vi sagde rigtig meget pyt undervejs og grinede af det hele, hvor komisk det var. Børstede støv af skoene og jakken, når vi skulle på arbejde og sagde pyt. For sådan var det bare. Men jeg tror mange rundt om os tænkte, hvordan vi dog kunne være i det.