Boligreportage

”Huset har fået 50 år mere at leve i”

Mette og Kristian var igennem lidt af en rutchebanetur, efter de købte et slidt hus fra 1960’erne. Med hjælp fra en arkitekt kom de væk fra tanken om at rive huset ned og i stedet energirenovere og ombygge med respekt for villaens oprindelse. Det har givet huset helt nyt liv, og parret er vilde med resultatet.

Da Mette og Kristian flyttede ind i deres nye hus, blafrede gardinerne, og de kunne konstant høre en susen. Husets tagkonstruktion var ikke optimal, og varmen sivede ud. De havde købt huset på grund af prisen og beliggenheden i det familievenlige kvarter i Hillerød, og samtidig kunne parret se, at de hurtigt ville kunne flytte ind i huset ved at male og skifte nogle slidte gulve i to værelser. De vidste dog, de på sigt ikke ville kunne blive boende i huset, hvis ikke de fik ændret husets planløsning og isoleret huset bedre.

Fakta om boligen

Her bor: Mette og Kristian, samt deres to drenge, Theodor på 11 år og Tobias på 14 år. 

Projekt: Renovering af typehus fra 1967

Arkitekt: Nanna Bering

Materialer: Vinduer er i træ, mens der er brugt betonfliser på terrassen. Invendigt er der isoleret med Kingspan og lagt massive egetræsplanker på gulvet.
 

Førstegangskøberne fortrød

Da Mette og Kristian havde boet nogle år i huset, begyndte de at indhente tilbud på de forskellige opgaver, der skulle laves. De havde blandt andet en energikonsulent på besøg, som også kunne fortælle, at der skulle gøres noget ved de gamle vinduer og taget, men at resten af huset var i god stand. Dog var opgaven med at renovere huset noget større, end parret først havde antaget.

- Vi var førstegangskøbere, og vi vidste ikke meget om det. Det var en stor mundfuld, og derfor endte vi faktisk med at sætte huset til salg og skrive under på en betinget købsaftale på et andet hus, fortæller Mette.

Da huset skulle sælges, fik et par meget interesserede købere en rådgiver ud som kunne konstatere, at der var skimmel ved en af ventilationskanalerne i loftet. De potentielle købere ville have et nedslag på 350.000 kr., hvilket Mette og Kristian ikke ville gå med til. Huskøbet gik i vasken, og de valgte at blive boende i huset. 

Overvejelser om nybygget typehus

Mette og Kristian var meget i tvivl om, hvad der skulle ske. De gik i gang med at undersøge muligheden for at rive huset ned og bygge et typehus i stedet for. Efter at have set på mange forskellige typehuse, var parret stadig meget i tvivl, om det var den rigtige beslutning. 

- Vi tog fat i arkitekt Nanna Bering, og hun kom med tre gode forslag til, hvordan vi kunne renovere og optimere huset, men der var stadig mange ting, som der skulle ordnes, fortæller Kristian.

Derfor fortsatte parret med at kigge på typehuse og muligheden for at rive huset ned. Tvivlen nagede dog stadig, for Mette og Kristian havde flere gange fået at vide af håndværkere og andre fagfolk, at huset var rigtig godt bygget og murværket sundt.

- Huset var i for god stand til at rive ned. Ja, der var konstateret noget skimmel, men skulle det være det, der var afgørende for, om vi tog en bulldozer?, spørger Mette.

Halvandet år efter det første møde med Nanna vælger parret derfor at holde endnu et møde med Nanna, og hun kunne stadig se husets store potentiale.

- Det ville være så synd at rive huset ned og erstatte med et typehus. Når man gør det, så mister vi alle noget af vores arkitektoniske historie. Jeg kunne se, at huset havde virkelig meget potentiale, hvis bare der blev ændret få ting, og huset blev energioptimeret, siger Nanna.

Efter snakken med hende begyndte Mette og Kristian også at kunne se mulighederne. Samtidig huskede de på, hvorfor de til at starte med havde forelsket sig i huset. 

- Vi har et hus med sjæl, og det var det, der gjorde, at vi købte det. Selvom vi efterfølgende vaklede meget, holdt vi fast i vores første mavefornemmelse. I dag ved vi, at vi ikke ville kunne få skabt den her helhed, hvis vi bare havde valgt at installere et typehus Skulle vi gøre det om, så ville vi stadig vælge denne her løsning, fortæller Kristian.

Ændringerne bestod blandt andet i, at en sauna og tre døre ved entréen og køkkenet blev nedlagt. Det har gjort, familien har fået et regulært børneværelse, badeværelse og brygges. Den nye plantegning blev til i samarbejde mellem Nanna og Kristian, og familien har fået stor vejledning fra tegnestuen om, hvordan de kunne holde stilen.

- Nanna og Henrik har været primusmotor i forhold til at holde os til den stil, som huset er bygget i. Vi har et hus fra slutningen af 1960’erne med inspiration fra det japanske. Havde vi ændret de store vinduespartier og udhænget, ville huset have fået et forkert udtryk, siger Kristian, og fortæller, at Nanna også lagde vægt på, at husets linjer skulle bevares, blandet andet de sorte paneler, for at skabe helheden.

Da tegningerne og idéen var klar, blev projektet sat i gang. Parret valgte et entreprenørfirma, som Nanna Bering og hendes kompagnon Henrik Lindegaard Bering havde samarbejdet med mange gange. Det gav en tryghed, og samtidig holdte tegnestuen styr på økonomi og deadlines under hele processen. Da håndværkerne gik i gang, blev Mette og Kristian boende i huset. Der var ikke økonomi til at flytte i en lejebolig, men i dag er parret glade for, de var en del af processen hele vejen. 

- Vi så fremskridt hver dag, og det var fedt at se, huset skrællet ned og at for eksempel træværket var i orden. Vi vil klart anbefale andre det, og skulle vi bygge om i dag, ville vi stadig blive boende undervejs, siger parret.

Respektfuld ombygning

Både Mette, Kristian og Nanna var enige om, at der skulle ændres så lidt på plantegningen som muligt. Dog var det nødvendigt at flytte få vægge. 

- Vi havde brug for at skabe et bedre flow i huset og gøre det mere tidssvarende. Det blev gjort ved at åbne mere op og samtidig optimere ”døde” kvadratmeter, der ikke blev brugt optimalt, fortæller Nanna.

Energirenovering vil kunne ses på varmeregningen

Som en positiv konsekvens af familiens ønske om at bevare så meget som muligt, er det bæredygtige aspekt. Både de og Nanna er gået til opgaven med mantraet om, at intet skulle ændres eller erstattes, medmindre det var strengt nødvendigt. 

- Der gik sport i ikke at ændre for meget, og derfor har vi for eksempel ikke skiftet bjælker eller ændret placeringen af vinduerne. Samtidig flyttede vi kun de vægge, som var nødvendige, og ellers valgte vi at tage udgangspunkt i det, der var, siger Kristian.

Alt sundt træ er derfor bevaret, blandt andet udhænget ved terrassen, og i gangen har murstensgulvet fået lov at blive liggende, både for at understrege husets oprindelige arkitektur, men også fordi det intet fejlede. 

- Vi ville egentlig gerne have haft trægulv i hele huset, men vi havde en længere snak med Nanna, der syntes, det var synd og spild at rive det gamle murstensgulv op. Hun fik os overbevist om, at det skulle blive, og det er vi glade for i dag, for det er en del af huset, siger Mette.

Nogle ting måtte dog skiftes, fordi standen var for dårlig. 

Parret skiftede loftet for at finde ud af, hvor omfattende angrebet af skimmelsvamp reelt var, og for at sætte dampspærre i. Samtidig er vinduerne skiftet til tætte trævinduer, og gulvet er skiftet til massive egetræsplanker for at få et ensartet udtryk i huset. Derudover er der isat gode kvalitetsdøre i træ, som har en lang levetid. Udover at udskifte det nødvendige med gode kvalitetsmaterialer og forsøge at bygge videre på det eksisterende, har parret energioptimeret huset, så gardinerne ikke længere blafrer.

- Vi har brugt ressourcer og penge på isolering, og vi vil helt sikkert kunne se det på varmeregningen, når energipriserne stiger, siger Kristian, og fortæller, at det næste parret vil prioritere, er solceller. 

Huset kan leve mange år endnu

I dag har familien fået et hus, som de kan se sig selv blive gamle i. De er glade for, de ikke rev huset ned og byggede et typehus, men i stedet renoverede og samtidig bevarede og dyrkede husets oprindelige arkitektur. Den japanske inspiration, som 1960’er-typehusene oftest er bygget med, er familien også blevet vilde med, og særligt Kristian, der arbejder som sushikok.

- Før renoveringen syntes vi ikke, at det var fedt at vise huset frem, men nu er det en helt anden fornemmelse. Vi synes, det er blevet så godt, fortæller Mette.

Også Nanna er glad for, at familien valgte at gå med denne løsning. 

- Renoveringen har gjort, at huset har fået mindst 50 år mere at leve i, og fordi den arkitektoniske stil er bibeholdt, vil det også stadig være et interessant hus at bo i til den tid. Den arkitektoniske kvalitet er et vigtigt aspekt, når man taler om bæredygtighed, for den betyder, at hele huset ikke skal laves om efter 15 års levetid, som typehuse ofte bliver, siger Nanna.