Tips og råd

Få et børnevenligt badeværelse

Badeværelset er ofte der, hvor der er pres på i familiehjemmet. Alle skal igennem møllen og ofte inden for samme tidsramme, men heldigvis er der hjælp at hente. Og så skal badet ikke kun bruges på travle hverdagsmorgener, men også til hyggelige aftenstunder med badekar til de små eller weekender, hvor der er tid til at komme helt ned i gear.

8 råd til familiebadeværelset

  1. 2 gange vask og 2 gange brus
  2. Indret til skiftende behov
  3. Vælg en skridsikker gulvbelægning
  4. Undgå skoldning og blå mærker
  5. Undgå uhygiejniske badedyr
  6. Albuerum
  7. Venskabelig konkurrence

Se uddybning af rådene herunder.

2 gange vask og 2 gange brus

Undgå kødannelse på badeværelset ved at have to håndvaske og to brusere. På den måde kan flere komme igennem morgenrutinerne på badeværelset.

Indret til skiftende behov

Familieliv er en foranderlig størrelse, og de behov, familien havde i går, er ikke nødvendigvis de samme som dem, der opstår i morgen. Derfor er det vigtigt, at badeværelset indrettes fleksibelt og med plads til familiens skiftende badevaner - fra den treåriges leg og pjasken i badekarret til teenagerens behov for privatliv bag en aflåst dør.

Vælg en skridsikker gulvbelægning

Der erstor forskel på belægninger, og visse kan blive meget glatte, når de er våde. Vælg uglaserede gulvklinker, klinker med struktur eller natursten med en ru overflade fx uspartlet travertin eller skifer og brug en skridsikker gummimåtte i bruseafsnittet

Undgå skoldning og blå mærker

Sanitet og møbler med afrundede kanter mindsker risikoen for bulede pander, og armaturer med termostatsikring forhindre skoldningsulykker. 

Undgå uhygiejniske badedyr

Opbevar legetøjet i en trådkurv, hvor det kan dryppe af og lufttørre efter hvert bad. Så undgår du, at der samler sig råddent vand inde i dukker og badeænder.

Albuerum

Sæt fokus på plads omkring funktionerne i badeværelset. Så går det lettere med de daglige rutiner, og det bliver sjovere for alle at være i rummet.

Venskabelig konkurrence

Spar på vand, strøm og tid ved at udskrive en lille konkurrence blandt familiens medlemmer. Hvem tager de korteste bade? Hvem er hurtigst ude af badeværelset om morgenen? På den måde kan du skabe bedre "flow" på badeværelset og skabe et fælles projekt for familien.