9 badeværelser der passer til murermestervillaen

Dette badeværelse er etableret som en integreret del af den ombyggede 1. sal, hvor planløsningen er gentænkt, så funktioner, dagslys og flowet i boligen hænger bedre sammen. 

Badeværelset er placeret i tagrummet og udnytter tagfladens skrå geometri. De to ovenlysvinduer er centralt placeret og giver et jævnt dagslys i rummet. Placeringen af vinduerne sikrer samtidig, at installationer og fast inventar kan samles langs de lodrette vægflader uden at forstyrre lysindfaldet.

Materialevalget er præget af få, gennemgående overflader. Gulvet er udført i en ensartet klinke med svag struktur. Væggene er overvejende glatte og malede, hvilket er en typisk løsning i tagrum, hvor fuld flisebeklædning ofte undlades. 

Skabselementet under vasken og den diskrete inspektionslem i skunkvæggen udnytter de ellers vanskelige arealer i tagrummet. Det er en typisk og hensigtsmæssig løsning i murermestervillaer.

De synlige, ældre træbjælker er bevaret som en del af konstruktionen og står i kontrast til de nye overflader. De markerer husets oprindelige tagkonstruktion og tilfører rummet en stoflig variation, som er forankret i bygningens historie.

I denne murermestervilla er badeværelset disponeret så det udnytter rummets volumen, hvilket ofte er afgørende på en førstesal. 

Langs tagets skrå flade er badekar placeret under kvistens vindue, hvilket giver mulighed for at nyde udsigten til omgivelserne. 

Brusenichen er etableret som en åben løsning med glasafskærmning og linjeafløb i gulvet. Bruseområdet er placeret, så man undnytter den fulde lofthøjde, til de funktioner, der kræver at man står op. Der er indbygget en lille niche i væggen til opbevaring.

Endevæggen, gulv og den lodrette væg i brusenichen er beklædt med mørke rombeformede fliser, som samler vådzonen i én sammenhængende flade, og får defineret rummets zoner.

Inventaret langs den lodrette væg er samlet i et enkelt, indbygget møbel med skuffer. Det giver nødvendig opbevaring uden at bryde rummets linjer. Spejl og belysning er integreret i vægfladen og placeret, så de ikke kolliderer med skråvæggen.

I et større rum på førstesalen af denne murermestervilla er der indrettet badeværelse. Her er funktionerne trukket ud langs væggene, så midten af rummet holdes frit.  

Vaskemøblet er placeret langs den ene langvæg, mens toilet og opbevaring er samlet langs skunkvæggen under den skrå tagflade. Det giver en tydelig opdeling mellem betjeningszoner og fri gulvflade og gør rummet let at bevæge sig i, selv når flere benytter rummet samtidigt.

Den lave del af rummet er udnyttet til indbygget opbevaring i skunken. Skabene er udført med fyldningslåger, som refererer til husets oprindelige snedkerdetaljer. Samtidig skjuler de installationer og udnytter et areal, der ellers er vanskeligt at anvende funktionelt i tagetager.

Gulvet er belagt med møstrede klinker. Den type gulv var udbredt i perioden. Væggene er overvejende glatte og malede, hvilket er en hensigtsmæssig løsning uden for direkte vådzoner og bidrager til et roligt helhedsindtryk. 

Dagslyset tilføres fra et lodret vindue i gavlen, som giver et mere retningsbestemt lys end ovenlys og understøtter rummets dybde. Samtidig sikrer vinduet mulighed for naturlig ventilation, hvilket er væsentligt i et badeværelse placeret i tagetagen.

Badeværelset i denne murermestervilla er organiseret omkring kvisten, som tilfører både dagslys og øget rumhøjde. Under vinduespartiet er der etableret en fast bænk med indbygget opbevaring. Det er en præcis udnyttelse af konstruktionen, hvor den ekstra dybde fra kvisten omsættes til en funktionel opholdszone.

Toilettet er placeret i forlængelse af kvistens niche, mens installationer og mindre opbevaring er indarbejdet i væggen ved siden af. Den skrå tagflade er bearbejdet med en indbygget hylde, som udnytter restarealet og samtidig fastholder en rolig vægflade uden løse elementer.

Materialeholdningen er sammenhængende og tager afsæt i klassiske løsninger. Væggene er malet i en varm, dæmpet farve, som samler rummet og giver en tydelig fladeopdeling mellem væg og loft. Snedkerelementerne – bænk, fronter og lysninger – er udført med fyldninger og en enkel profilering, som refererer til husets oprindelige detaljeringsgrad.Gulvet er udført i en mørkere belægning, som kan optage slid og fugt, og som giver tyngde i bunden af rummet.

Vinduerne er sprosseopdelte og placeret lavt i forhold til siddehøjden på bænken. Det giver et direkte udsyn og en tydelig forbindelse til omgivelserne, samtidig med at dagslyset trækkes dybt ind i rummet.

For at etablere bad i kælderen af denne murermestervilla er kældergulvet blevet gravet ud for at isolere og lave gulvvarme. Det er ofte være nødvendigt i ældre kældre, hvor de oprindelige konstruktioner typisk er uden isolering. 

Bade- og brusefunktionerne i rummet er trukket ind i en dyb niche langs den ene væg, hvor de fremstår som en samlet volumen. Det reducerer rummets oplevede bredde og skaber en mere afgrænset opholdszone foran. 

I opholdszonen er gulv og dele af væggen beklædt med små, regtangulære fliser i lyse, afdæmpede nuancer. I vådzonen er der anvendt større, hvide fliser med klar fugelinje. Overgangen mellem de to fladetyper markerer skiftet mellem funktionerne.

Badekarret er indbygget med en flisebeklædt front og integrerede nicher til opbevaring. Brusenichen er placeret i forlængelse heraf, så installationer kan samles i samme væg.

Dagslyset tilføres via højt placerede kældervinduer i to retninger. Det er en væsentlig kvalitet, da det forbedrer både rummets anvendelighed og det oplevede indeklima. Vinduesplaceringen giver mulighed for tværventilation, hvilket er særligt vigtigt i kælderrum med høj fugtbelastning.

Rummet er desuden indrettet med sekundære funktioner som vask og tørring af tøj. Det er en praktisk disponering, hvor badeværelse og bryggersfunktioner kombineres.