Guide

Nyt tag nye muligheder

Ovenlys kan forvandle mørke, klamme lofter til attraktive stuer og et par kviste giver bedre plads under de skrå vægge. Kolde tagkamre bliver lune med ekstra isolering og solceller på taget kan skære toppen af din elregning. Et hul i loftet giver nye kig på tværs af etagerne og små skabe i skunken er måske den detalje, der løser familiens opbevaringsproblem. Tagetagen gemmer på mange muligheder og det er nu, du skal beslutte dig. Når først, det nye tag er lagt, er det både dyrt og besværligt at ombestemme sig.

Hvornår skal taget skiftes?

Tagets levetid afhænger af hældning, beliggenhed og materiale. Et stejlt tag holder længere end et fladt – og med stejlt menes der min. 40 grader.

Husets beliggenhed spiller også en væsentlig rolle. Et fritliggende og vindomsust tag tæt på havet nedbrydes langt hurtigere end et tag i byen, der ligger i læ af nabohusene.

Og endelig er der selve tagmaterialet. Nogle materialer er nærmest uopslidelige, mens andre er udtjent efter kun 30-40 år.

Hvis du vil have en idé om levetiden i dit nuværende tag, kan du læse mere om de forskellige tagmaterialer og deres holdbarhed her

Du bør skifte taget hvis

Tegl/betontegl:

  • taget har mange stormskader eller nedblæst tegl.
  • taget har knækkede tegl og mørtelunderstrygninger, der konstant falder ud.
  • taget har utætheder i inddækningerne omkring skorsten, kviste og ovenlysvinduer.
  • tagryggen eller tagfladen ”hænger” dvs. buer nedad.

Tagpap:

  • tagpappen har revner, som skyldes bevægelser i underlaget.
  • belægningen er nedbrudt og flere af samlingerne gaber eller kan rives fra hinanden.
  • tagbelægningen har såkaldte dampbuler, der skyldes at fugt og regnvand er trængt igennem huller i det øverste lag tagpap.
  • der er flere tegn på fugtskader på den indvendige side af taget. 

Eternit:

  • taget har mistet sin farve og fået skjolder og mange mosbegroninger, der kommer igen lige så hurtigt de fjernes.
  • eternitten smuldrer, og der er flere knækkede plader.
  • der er fugtskjolder og/eller misfarvninger på de indvendige trælægter.
  • taget har utætheder i inddækningerne omkring skorsten, kviste og lignende.

Stråtag:

  • slidlaget er mindre end 10 cm og udgør under 40 % af tagtykkelsen.
  • taget holder tæt i regnfulde perioder, men bliver utæt efter længere tids tørvejr. Denne vekslen mellem tæt og utæt er et tegn på at taget kun kan holde regnen ude, når rørene har suget vand. 
  • der er huller i stråbelægningen og syningerne er gået op flere steder.
  • taget har omfattende stormskader eller skader efter skadedyr. 

Hvad koster et nyt tag?

Det er svært at give et generelt bud på hvad, det koster at skifte taget. Prisen afhænger af flere ting bl.a. hvor i landet du bor, dit materialevalg og eventuelle ønsker til kviste og ovenlys, tagets kompleksitet, om det gamle tag skal fjernes først, og om du kan udføre noget af arbejdet selv. Et tag er nemlig ikke kun gjort med selve tagbelægningen. Et nyt tag kræver ofte også et nyt undertag, nye tagrender, skotrender og nedløbsrør. Måske skal der nye vindskeder og sternbrædder på huset og måske trænger spærene til forstærkning. Dertil kommer stilladsleje, etablering af byggeplads samt bortkørsel af affald. De evigt svingende konjunkturer i byggebranchen har også indflydelse på dit projekt. Det er altid dyrere at bygge i opgangstider, når der er travlt i branchen.  

Spar ikke på undertaget

Undertaget er et ekstra tag, der monteres under tagbelægningen og som sikrer at sne og slagregn ikke kan trænge ind i tagkonstruktionen.

De billigste typer er de såkaldte lette undertage, der består af en tynd dug, der rulles ud over spærene. Disse holder typisk i 20-25 år. De faste undertage fremstilles af krydsfinerplader med tagpap. De vejer derfor mere end de lette undertage, men holder også en del længere.

Hvilket undertag der er det rigtige til dit hus, afhænger af flere ting, bl.a. tagets hældning, typen af tagbelægning samt husets beliggenhed dvs. om det er ekstra udsat for vind og vejr.

Vælg altid et undertag af god kvalitet, da du med billigste typer risikerer at stå med et utæt undertag flere årtier før selve tagbelægningen er slidt op.   

Når du vælger en anden belægning

Ikke alle huse er designet lige godt fra starten. Nogle huse kan med fordel løftes æstetisk med en ny og anden type belægning end den oprindelige. Overvejer du en ny tagbelægning bør du først og fremmest søge råd hos fx en arkitekt eller en anden fagperson med viden og erfaring om tagbelægninger og deres æstetik.

Du kan læse mere om hvilken tagbelægning, der passer til din hustype her.

Du skal være opmærksom på følgende:

  • Vægten af det nuværende tag. Tagkonstruktionen er som regel kun dimensioneret til at kunne bære vægten den eksisterende tagbelægning. Ønsker du at skifte til en tungere belægning, bør du søge råd hos en rådgiver, som kan beregne om den eksisterende tagkonstruktion er stærk nok til at bære den nye.
  • Lokalplan og servitutter. Mange kommuner har særlige restriktioner for hvilke typer tagbelægninger der må bruges i bestemte kvarterer. Der kan også være regler, der direkte forbyder brugen af bestemte materialer fx reflekterende tagbelægninger som glaserede tagsten og metalplader. Derudover bør du tjekke om der er særlige regler for lige præcis din grund – såkaldte servitutter, som dikterer hvilke materialer du skal bruge. 

Smukt tag - sådan!

Et nyt tag er en stor investering og du skal leve med resultatet mange år frem i tiden. Derfor skal dit nye tag ikke kun være tæt, sundt og lunt, men også æstetisk og i harmoni med husets arkitektur. Læs her, hvordan du får hus og tag til at passe sammen.

  • Vær tro mod huset og vælg den tagbelægning, der bedst matcher husets arkitektur, alder og historie. Det kan være fristende at eksperimentere med nye, spændende materialer og farver, når du skifter tag. Men husk at tagmaterialet ofte hører til en særlig tid eller arkitektonisk stilart og derfor udgør en væsentlig del af husets samlede karakter. Vælg så vidt muligt det samme materiale, i samme format og form, og med samme farve og stoflighed, som det oprindelige tag. På den måde bevarer du en naturlig harmoni mellem hus og tag, og du sikrer samtidig, at bygningen stadig passer ind i lokalmiljøet.   
  • Bevar detaljerne. Et af de steder det oftest går galt med æstetikken er, når der ændres på de oprindelige detaljer fx gesimser, sternbrædder, udhæng, kviste, ovenlys og lignende. Alle disse arkitektoniske elementer er, på samme måde som tagmaterialet, en væsentlig del af husets oprindelige karakter. Ændres der fx på størrelsen af tagudhænget eller bygger du en ”moderne” kvist på et ældre hus, risikerer du at skabe et arkitektonisk misfoster, som kan forringe værdien af din bolig eller i værste fald gøre den usælgelig. Derfor er det vigtigt at du renoverer detaljerne med respekt for den oprindelige stil.
  • Brug dit tagprojekt til at opgradere brugsværdien af tagetagen med kviste eller ovenlys. Det er billigere at gøre det i forbindelse med en udskiftning af taget frem for i et eksisterende tag.
  • Gennemtænk efterisoleringen. De nye og skærpede krav til isoleringstykkelsen kan få indflydelse på tagets opbygning og dermed på udseendet af det færdige tag. For at få plads til isoleringen, kan det blive nødvendigt at øge tykkelsen på taget. Dette kan man gøre indefra eller udefra. Sker det udefra, kan det ændre væsentligt på husets udtryk. Taget kan komme til at se for stort ud i forhold til huset og miste den lethed og elegance, som det oprindelige tag havde.