Ofte gør du den største forskel for klimaet, når du vælger træ til de dele af huset, som
er usynlige, dvs. bærende konstruktion, vægge, tagkonstruktion og etageadskillelse. Her har beton og stål nemlig været gængse materialer siden midten af forrige århundrede, og de er langt mere ressourcekrævnde materialer i produktionen end træ. Desuden går der meget materiale til de bærende elementer, og derfor er der store gevinster at hente her i form af mindre CO2-aftryk.
Når du bruger træ til bærende konstruktioner er der naturligvis særlige krav til kvaliteten, da det skal kunne bære og holde formen. Den del er under alle omstændigheder en opgave for en rådgiver, men der er mange muligheder, som ikke kun vil være bæredygtige valg, men også vil bidrage til, at du får en sund bolig.