Boligreportage

Tilbygning gav plads til arbejde og wellness

Der var for mørkt og for lidt plads i det arkitekttegnede hus fra 80’erne, men huset havde alligevel masser af kvaliteter. Og efter en stor renovering, der både har været en gevinst æstetisk og energimæssigt, er der blevet plads til arbejde og selvforkælelse.

Små vinduer er typisk for huse bygget i 1980’erne, og byggestilen fra denne periode kaldes da også for “glughulsarkitektur”. Det var sådan et hus Peder Barenholdt og Lotte Bundgaard købte for et par år siden. De kom fra et ældre hus, som de holdt meget af, men som led under beliggenheden tæt på en befærdet vej. Nu fik de i stedet et nyere hus med en fin og fredelig beliggenhed højt over Vejle Fjord. Og trods glughullerne var det et hus med mange kvaliteter.

– Jeg blev rigtig glad, da jeg så huset første gang. Det havde nogle fine arkitektoniske elementer, bl.a. lysindfaldet fra rytterlyset i taget, og niveaudelingen mellem køkken og stue, der skaber en rigtig god rumfornemmelse, fortæller arkitekt Allan Lorenzen, der er medlem af Danske BoligArkitekter.

Han var hyret af parret til at løse deres akutte problem: De manglede et arbejdsværelse med plads til både Lotte og Peder. Lotte driver børnetøjsfirmaet FUB Childrenswear fra privaten, mens Peder ofte arbejder hjemme. Dernæst var der brug for et gæsteværelse, blandt andet til overnattende bedsteforældre, og endelig havde parret et sidste ønske, der handlede om velvære: De ville gerne skaffe plads til en sauna.

Flere skitser kom på bordet, og de blev overvejet grundigt, men langsomt nærmede arkitekt og familie sig en løsning, der endte med at integrere arbejds- og gæsteværelse i ét multirum. Samtidig kunne der hægtes en lille wellness-afdeling på et af de eksisterende badeværelser.

– Vi havde et meget fint samarbejde med Allan. Han var hurtig til at forstå vores tanker og omsætte dem til konkrete forslag, fortæller Lotte Bundgaard og fortsætter:

– Jeg var især nervøs for, hvordan problemet med en tilbygning kunne løses uden at ødelægge huset, for jeg synes, at jeg ser en del uheldige løsninger rundt omkring.

Hun blev dog beroliget af Allan Lorenzens forslag, der gik ud på at lave en tilbygning i træ, der spiller godt sammen med det oprindelige hus. Især blev de begejstrede for facaden i “listelook” med forpatineret eg i brunlige og grålige nuancer, som går fint i spand med husets oprindelige facade.

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: En gennem­gribende om­bygning af de eksi­sterende 154 m² samt en til­bygning på 42 m² med wellness-rum og et kom­bineret gæste- og arbejds­værelse. Nyt køkken og to nye bade­værelser – det ene med infra­rød sauna. Nye beton­gulve i entré og køkken samt massivt planke­gulv i stuen. Ny pejse­indsats.

Proces: Arkitekt Allan Lorenzen har stået for skitse­projekt, udvidet myndigheds­projekt samt løbende råd­givning og sparring i bygge­perioden. Familien har selv ind­hentet til­bud fra hånd­værkere, koordineret deres arbejde samt ført til­syn med byggeriet.

Materiale­valg ud­vendigt: Til­byg­ningen er be­klædt med for­patinerede ege­træs­lister fra Starup Øko­træ. Ved op­sætningen blev træet efter­behandlet med trans­parent tjære, der skal vedlige­holdes hvert 4. år.

Materiale­valg ind­vendigt: Planke­gulve fra Dinesen, køkken-, bad- og garde­robe­skabe fra Multiform. Hvide væg­fliser fra Evers, mørke lava­stens­fliser i bruse­nichen fra Made A Mano.

Energioptimering: Alle lofter er efter­isoleret, alle vinduer er ud­skiftet til nye, tre­dobbelte lav­energi­vinduer fra Velfac. Sol­celle­anlæg på taget.

Bygge­pris: ca. 2,5 mio. kr. inkl. arkitekthonorar.

Jeg var især nervøs for, hvordan problemet med en tilbygning kunne løses uden at ødelægge huset, for jeg synes, at jeg ser en del uheldige løsninger rundt omkring.

Nyt køkken og gulv

Men tilbygningen var ikke den eneste forandring, som huset fra 80’erne er gennemgået. Parret ønskede et nyt køkken, men der kom mere til. Da det gamle køkken blev fjernet, væltede de opklodsninger, som gulvet lå på, nemlig som dominobrikker. Derfor måtte der også et nyt gulv til i køkkenet og entréen. En del af det arbejde blev dog dækket af forsikringen.

Og på den måde blev det held i uheld, fordi familien nu har fået et lidt råt betongulv i køkkenafdelingen, mens der to trin ned i stue og tilbygning er brede planker fra Dinesen.

Også husets to badeværelser blev renoveret, og den nye tilbygning gav mulighed for at udvide forældrebadeværelset og netop skaffe plads til den ønskede sauna og foran den et lille wellness-område, hvor Peder kan dyrke yoga og meditation.

Det kan han så tilmed gøre i et lunt og velisoleret hus. Familien har nemlig været så fornuftig at kæde renoveringen sammen med en klar forbedring af energiregnskabet. Lofterne er blevet efterisoleret, der er kommet nye 3-lags-energiruder i overalt, og på taget er der kommet solceller.

Som punktum på det hele går familien nu i gang med en større ombygning af haven, hvor der i øvrigt lige er kommet nye beboere. 3 høns er flyttet ind og skal nu forhåbentlig forsyne familien med frisklagte æg.

– Vi har været lidt inspireret af “Bonderøven”, dog i mindre målestok. Børnene havde ellers plaget om en kanin, men jeg fik dem overtalt til, at høns er meget sjovere, fortæller Peder.

Og han tilføjer, at bier og honningproduktion kunne blive det næste projekt i parcelhushaven i Vejle.

WELLNESS PÅ 4 KVADRAT­METER

Husets ene bade­værelse er ud­videt med 4 m². Fra af­del­ingen med bad, toilet og hånd­vask træder man et par trin ned i sauna­­rummet, hvor den infra­røde sauna er in­stalleret – og foran den en lille well­ness-plet, hvor Peder kan medi­tere med ud­sigt.

– Det tager kun få minutter at varme den op, så den er i brug to-tre gange om ugen. Peder bruger den især, når han har været ude at løbe, og for pigerne er det alle­­tiders med en tur i saunaen, når de har været i bad, fortæller Lotte Bund­gaard.

NEM SAUNA

  • Mens mange saunaer i 60’erne og 70’ernes parcel­huse endte deres dage som op­bevarings­rum eller til sidst blev fjernet helt, er de infra­røde saunaer blevet popu­lære inden for de seneste 2-3 år.
  • Bent Frederiksen fra Spa­centret i Kolding for­tæller, at 3 ud af 4 efter­spørger saunaerne, fordi de har pro­blemer med ryg, skuldre eller lignende og har prøvet at blive be­handlet med den infra­røde varme.
  • Infra­rød op­varm­ning er langt­fra noget nyt fæno­men og kendes fx fra grise­lamper. Den type saunaer har været an­vendt på kur­steder i mere end 100 år og er helt u­farlige. Der er flere teo­rier om deres gavn­lige effekt, men ikke alle er doku­menteret viden­skabeligt.
  • En infra­rød sauna har den for­del, at den kan varmes op på få minutter. Den forbruger typisk mellem 1.600 og 1.800 watt i timen. De fås i flere størrelse, og pris­lejet går fra 7.000 til 15.000 kr. Det mest al­minde­lige er modeller til to per­soner.

Arkitekten: Allan Lorenzen

Allan Lorenzen

Allan Lorenzen