Renovering af 80’er hus | Ny tilbygning med multirum & wellness

Små vinduer er typisk for huse bygget i 1980’erne, og byggestilen fra denne periode kaldes da også for “glughulsarkitektur”. Det var sådan et hus Peder Barenholdt og Lotte Bundgaard købte for et par år siden. De kom fra et ældre hus, som de holdt meget af, men som led under beliggenheden tæt på en befærdet vej. Nu fik de i stedet et nyere hus med en fin og fredelig beliggenhed højt over Vejle Fjord. Og trods glughullerne var det et hus med mange kvaliteter.

– Jeg blev rigtig glad, da jeg så huset første gang. Det havde nogle fine arkitektoniske elementer, bl.a. lysindfaldet fra rytterlyset i taget, og niveaudelingen mellem køkken og stue, der skaber en rigtig god rumfornemmelse, fortæller arkitekt Allan Lorenzen, der er medlem af Danske BoligArkitekter.

Han var hyret af parret til at løse deres akutte problem: De manglede et arbejdsværelse med plads til både Lotte og Peder. Lotte driver børnetøjsfirmaet FUB Childrenswear fra privaten, mens Peder ofte arbejder hjemme. Dernæst var der brug for et gæsteværelse, blandt andet til overnattende bedsteforældre, og endelig havde parret et sidste ønske, der handlede om velvære: De ville gerne skaffe plads til en sauna.

Flere skitser kom på bordet, og de blev overvejet grundigt, men langsomt nærmede arkitekt og familie sig en løsning, der endte med at integrere arbejds- og gæsteværelse i ét multirum. Samtidig kunne der hægtes en lille wellness-afdeling på et af de eksisterende badeværelser.

– Vi havde et meget fint samarbejde med Allan. Han var hurtig til at forstå vores tanker og omsætte dem til konkrete forslag, fortæller Lotte Bundgaard og fortsætter:

– Jeg var især nervøs for, hvordan problemet med en tilbygning kunne løses uden at ødelægge huset, for jeg synes, at jeg ser en del uheldige løsninger rundt omkring.

Hun blev dog beroliget af Allan Lorenzens forslag, der gik ud på at lave en tilbygning i træ, der spiller godt sammen med det oprindelige hus. Især blev de begejstrede for facaden i “listelook” med forpatineret eg i brunlige og grålige nuancer, som går fint i spand med husets oprindelige facade.

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: En gennemgribende ombygning af de eksisterende 154 m² samt en tilbygning på 42 m² med wellness-rum og et kombineret gæste- og arbejdsværelse. Nyt køkken og to nye badeværelser – det ene med infrarød sauna. Nye betongulve i entré og køkken samt massivt plankegulv i stuen. Ny pejseindsats.

Proces: Arkitekt Allan Lorenzen har stået for skitseprojekt, udvidet myndighedsprojekt samt løbende rådgivning og sparring i byggeperioden. Familien har selv indhentet tilbud fra håndværkere, koordineret deres arbejde samt ført tilsyn med byggeriet.

Materialevalg udvendigt: Tilbygningen er beklædt med forpatinerede egetræslister fra Starup Økotræ. Ved opsætningen blev træet efterbehandlet med transparent tjære, der skal vedligeholdes hvert 4. år.

Materialevalg indvendigt: Plankegulve fra Dinesen, køkken-, bad- og garderobeskabe fra Multiform. Hvide vægfliser fra Evers, mørke lavastensfliser i brusenichen fra Made A Mano.

Energioptimering: Alle lofter er efterisoleret, alle vinduer er udskiftet til nye, tredobbelte lavenergivinduer fra Velfac. Solcelleanlæg på taget.

Byggepris: ca. 2,5 mio. kr. inkl. arkitekthonorar.

Jeg var især nervøs for, hvordan problemet med en tilbygning kunne løses uden at ødelægge huset, for jeg synes, at jeg ser en del uheldige løsninger rundt omkring.

Husets facade mod forhaven er totalt ændret. Ud over tilbygningen har et vinduesbånd fra gulv til loft erstattet de små vinduer fra 80’erne. Gevinsten er et flot udkig til haven og det grønne område og langt bedre lysindfald. Arkitekten sporede familien ind på en tilbygning beklædt med forpatineret egetræ. Her er valgt farver på både træ og nye vinduer, der tone i tone matcher husets oprindelige gule sten.

Det nye arbejdsværelse er indrettet med et skrivebord til både Lotte og Peder. Lotte styrer børnetøjsfirmaet FUB fra privaten her, mens Peder, der også er selvstændig, har kontor i byen og arbejder mest herfra, men har planer om mere hjemmearbejde.

Familien ønskede sig både et arbejdsværelse og et gæsteværelse, men de to funktioner blev slået sammen til et stort multirum. Her er der også en arbejdsplads til børnene. Et ovenlysvindue sørger for fint lysindfald. Stuen og den nye tilbygning er adskilt med en skydedør, der dog som regel står åben. Det lille runde bord er fra Mater, liggestolen er Le Corbusier og billedet på væggen er af Pierre Alechinsky.

Kig fra stuen og op i spiseafdelingen, hvorfra der er udgang til baghaven.

Et kig fra køkkenet og ud i entreen, hvorfra der er adgang til husets to børneværelser. Det grå betongulv har givet rummet et lyst og let udtryk og reflekterer smukt ovenlyset.

Nyt køkken og gulv

Men tilbygningen var ikke den eneste forandring, som huset fra 80’erne er gennemgået. Parret ønskede et nyt køkken, men der kom mere til. Da det gamle køkken blev fjernet, væltede de opklodsninger, som gulvet lå på, nemlig som dominobrikker. Derfor måtte der også et nyt gulv til i køkkenet og entréen. En del af det arbejde blev dog dækket af forsikringen.

Og på den måde blev det held i uheld, fordi familien nu har fået et lidt råt betongulv i køkkenafdelingen, mens der to trin ned i stue og tilbygning er brede planker fra Dinesen.

Også husets to badeværelser blev renoveret, og den nye tilbygning gav mulighed for at udvide forældrebadeværelset og netop skaffe plads til den ønskede sauna og foran den et lille wellness-område, hvor Peder kan dyrke yoga og meditation.

Det kan han så tilmed gøre i et lunt og velisoleret hus. Familien har nemlig været så fornuftig at kæde renoveringen sammen med en klar forbedring af energiregnskabet. Lofterne er blevet efterisoleret, der er kommet nye 3-lags-energiruder i overalt, og på taget er der kommet solceller.

Som punktum på det hele går familien nu i gang med en større ombygning af haven, hvor der i øvrigt lige er kommet nye beboere. 3 høns er flyttet ind og skal nu forhåbentlig forsyne familien med frisklagte æg.

– Vi har været lidt inspireret af “Bonderøven”, dog i mindre målestok. Børnene havde ellers plaget om en kanin, men jeg fik dem overtalt til, at høns er meget sjovere, fortæller Peder.

Og han tilføjer, at bier og honningproduktion kunne blive det næste projekt i parcelhushaven i Vejle.

Huset trængte til en opgradering, men havde masser af kvaliteter at bygge videre på. Fx rytterlyset i taget og niveauspring fra køkkenafdelingen til stuen. Sofaen er fra Eilersen og sofabordet er designet hos butikken Fick & Co på Gl. Kongevej på Frederiksberg. Standerlampen i hjørnet er et arvestykke fra Lottes farmor. Væglampen er fra Jieldé.

Forældrebadeværelset er blevet udvidet med en lille wellness-afdeling med sauna. Fra det oprindelige badeværelse er der et par trin ned, og her er der lige nøjagtig plads til, at Peder kan meditere og dyrke yoga.

WELLNESS PÅ 4 KVADRATMETER

Husets ene badeværelse er udvidet med 4 m². Fra afdelingen med bad, toilet og håndvask træder man et par trin ned i saunarummet, hvor den infrarøde sauna er installeret – og foran den en lille wellness-plet, hvor Peder kan meditere med udsigt.

– Det tager kun få minutter at varme den op, så den er i brug to-tre gange om ugen. Peder bruger den især, når han har været ude at løbe, og for pigerne er det alletiders med en tur i saunaen, når de har været i bad, fortæller Lotte Bundgaard.

Den infrarøde sauna har plads til to personer og er en standardmodel fra Kolding Spacenter, der viste sig at passe fint ind i nichen i tilbygningen. Også samspillet mellem træsaunaen og betonen fungerer fint.

Lotte Bundgaard var inspireret af fliserne på undergrundstationerne i flere storbyer. Derfor faldt valget på de helt neutrale, hvide fra Evers. En fin detalje i badeværelset er, at de enkle, hvide fliser brydes med en niche med lavastensfliser fra Made a Mano.

NEM SAUNA

Mens mange saunaer i 60’erne og 70’ernes parcelhuse endte deres dage som opbevaringsrum eller til sidst blev fjernet helt, er de infrarøde saunaer blevet populære inden for de seneste 2-3 år.
Bent Frederiksen fra Spacentret i Kolding fortæller, at 3 ud af 4 efterspørger saunaerne, fordi de har problemer med ryg, skuldre eller lignende og har prøvet at blive behandlet med den infrarøde varme.
Infrarød opvarmning er langtfra noget nyt fænomen og kendes fx fra griselamper. Den type saunaer har været anvendt på kursteder i mere end 100 år og er helt ufarlige. Der er flere teorier om deres gavnlige effekt, men ikke alle er dokumenteret videnskabeligt.
En infrarød sauna har den fordel, at den kan varmes op på få minutter. Den forbruger typisk mellem 1.600 og 1.800 watt i timen. De fås i flere størrelse, og prislejet går fra 7.000 til 15.000 kr. Det mest almindelige er modeller til to personer.