Projekt

70'er typehus forvandles til et funktionelt familiehus

Typehus fra 60-70'erne
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af m2
  • Familievenlige løsninger

På en af de bedste beliggenheder i Stensballe Horsens, med udsigt til skov og strand, har tegnestuen stået for dette ombygnings- og tilbygningsprojekt. Udsigten til skov og strand har været i fokus. Den kan nydes fra alle "offentlige" rum i boligen.

Ombygningen omfatter komplet redesign indvendigt af både flow og funktion i huset. Huset er nu skabt til en stor familie med tre børn, hvor børneafdelingen med multirum er på første sal, mens køkken-alrum, opholdsstue, bryggers, kontor og forældreafdeling er placeret i stueplan.

For at opnå et nutidigt look er huset blevet strammet meget op. Det store 70'er udhæng er fjernet, og facaden er tænkt som glat pudset med store arkitekt-render af zink.

Et nyt stort vognly med skur svøber sig omkring bygningskroppen og giver samtidig en overdækket indgang til mødet med huset. Ligeledes er næsten alle brystninger fjernet for at få mere lys ind i huset, og i stueplan er huset blevet meget transparent.

Den oprindelige udstrækning af tagfladen er bibeholdt, og den traditionelle altangang er nu inddraget til bolig, hvor en ny muret væg med store vinduesåbninger er placeret imod udsigten; fjorden og skoven.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Steen Bjørn Lundhild