Ombygning
Projekt
Et klassisk parcelhus fra 1970’erne trængte til en generel opgradering og er blevet gennemrenoveret, så det har fået et nyt og moderne udtryk samtidig med, at huset har bevaret sin sjæl. Der manglede ikke kvadratmeter i 70’er-villaen, men med de oprindelige, nedsænkede lofter og mørke gulve føltes boligen alligevel indelukket og trang.
Med renoveringen er boligarealet optimeret, og boligen har blandt andet fået et nyt køkken og bad samt en ny og funktionel entré. For at skabe lys og bedre rumfornemmelse i køkken-alrummet er der åbnet op til kip, spærene er fritlagte, og der er etableret ovenlys med kig til himlen.
Træ er blevet det gennemgående materiale, der skaber sammenhæng og stemning i boligen. Træets varme glød binder spærene og interiøret sammen i den nyrenoverede 70’er-bolig.
To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.
Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.
Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.
Kim Pretzmann Olesen