Projekt

Transformation af 1½ plans hus - Villa Orthmann

Typehus fra 60-70'erne
  • Æstetisk sammenhæng
  • Mere plads
  • Optimal udnyttelse af dagslys

Eksisterende hus som i dag fremstår som et klassisk 1,5 plans hus, er der et ønske fra ejernes side om at huset ville blive transformeret til et mere nutidigt formsprog, og hvor indretningen ændres så de primære opholdsrum og sekundære rum byttes rundt. Køkken/alrum og stue ønskes placeret på 1. salen for at udnytte den smukke udsigt over byen. Fra 1. salen etableres der også en altan mod vest så udendørs ophold kan nydes, altanen har direkte forbindelse til alrummet. Fra altanen er der også en udvendig trappe så man kan tilgå haven og den eksisterende terrasse. Den nye 1. sal opbygges med nye trempelspær, for at udnytte kvadratmeterne mest optimalt, ydervæggene ville fremstå som i dag med en pudset overflade og vinduerne i egetræ, for at skabe stoflighed og en smuk kontrast til facaden. Den nye tagkonstruktion isoleres op iht. nuværende og gældende krav i bygningsreglementet og det samme gælder for de nye vinduer, dermed ville ombygningen også bidrage til et mindre varmeforbrug. Stueetagen ville primære indeholde værelser, bad, bryggers og entré, eksisterende badeværelser ønskes bibeholdt som de er i dag. Udvidelse i forbindelse med ombygningen udgør 21 m2 i forhold til de nuværende kvadratmeter i huset.


Bæredygtige tiltag

Omfangsdræn
Isolering af tekniske installationer og rør
Efterisolering

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Myndighedsprojekt
  • Projektering

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Jan Smidt Andreasen