Energirenovering skal tænkes grundigt igennem, hvis du vil bevare stilen i et hus af ældre dato. Men det er bestemt ikke umuligt.
- Udvendig efterisolering duer ikke, hvis man vil bevare den originale facade. Men så er der jo mulighed for hulrumsisolering eller isolering nedefra, hvis der er en krybekælder. Og så kan man tænke i at installere jordvarme eller varmepumper, så opvarmningen bliver billigere.
- Uanset hvad, bør man have en arkitekt eller ingeniør med på sidelinjen, fordi det kan føre til skimmelsvamp og andre ubehagelige ting, hvis man ikke isolerer rigtigt, siger Per Troelsen, arkitekt og projektleder i Realdania Byg, som køber og restaurerer fredede og bevaringsværdige huse.
Når det gælder fx gamle sprossevinduer, kan du vælge at sætte forsatsvinduer i, men du kan også få specialproduceret nye energivinduer, som ligner de gamle.
- Det kan godt blive lidt dyrere. Men vi lavede et projekt med en række parcelhuse i Tilst, hvor det viste sig, at det bedre kunne betale sig at skifte vinduerne ud et ad gangen til en rigtig god kvalitet med høj isoleringsevne over tid, frem for at skiftet alle husets vinduer til en middelgod kvalitet, forklarer Per Troelsen.