Guide

Sådan genkender du murermestervillaen fra 1950'erne

Murermestervillaen fra 1950'erne er en moderniseret udgave af den klassiske murermestervilla fra 1920'erne – bare enklere og mere funktionel. Her gør vi dig klogere på husets historie, arkitektur og særpræg – så du nemmere kan genkende hustypen og bevare dens kvaliteter.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Peter Kragballe , Christina Kayser Onsgaard , mfl.

Publiceret: 25.04.2026

I Danmark har vi mange fine, gamle huse, der hver og en fortæller historier om, hvordan vi har bygget og levet gennem tiden. Husene er en værdifuld del af vores bygningskultur og fortjener at blive renoveret med omtanke og respekt. Villaen her er et smukt eksempel på, hvordan en historisk bolig kan fornyes og tilbygges med respekt for den oprindelige arkitektur. Det er arkitekt Morten Lie Dalsgaard fra M4 Arkitekter, der har stået for renoveringen.

Murermestervillaen fra 1950’erne blev til i en tid, hvor Danmark var ved at komme på fode igen efter 2. verdenskrig. Behovet for boliger var stort, og staten videreførte og udbyggede de låne- og støtteordninger, der allerede var indført i 1930’erne, blandt andet gennem statslån til boligbyggeri. Det gjorde det muligt for flere almindelige familier som fx håndværkere, funktionærer og mindre selvstændige at finansiere opførelsen af deres egen bolig.

Samtidig blev der udstykket store arealer i byernes udkant og i de voksende forstæder, hvor tidligere landbrugsjord blev omdannet til parcelgrunde. Her opstod nye villakvarterer med ensartede grunde og huse, der kunne opføres rationelt med kendte materialer og håndværksmetoder.

Efterkrigstidens boligbyggeri udviklede sig i flere retninger. Statslånshuse og tidlige typehuse blev opført som mindre og mere økonomiske boliger, mens modernistiske villaer introducerede flade tage og større glaspartier. 1950'ernes murermestervilla placerede sig midt imellem som en mere anonym og stilfærdig hustype.

Huset var en videreudvikling af den klassiske murermestervilla fra 1920’erne og videreførte de grundlæggende træk med muret facade og saddeltag, men i en enklere og mere praktisk udgave, hvor planløsningen i højere grad tog udgangspunkt i familiens daglige brug.

Det betød, at rummene ikke længere blev udformet som ens og symmetriske stuer, men fik hver deres funktion. Opholdsstuen blev boligens centrale rum, mens spisestuen fik en mere tilbagetrukket placering. Samtidig blev køkkenet et selvstændigt arbejdsrum, og placeringen af rum og vinduer blev i højere grad bestemt af lys og brug frem for faste facadeprincipper. Badeværelse og forbedrede sanitære forhold blev desuden en fast del af boligen.

I renoveringen af denne murermestervilla fra 1952 har arkitekt Joachim Bergh bevaret og forfinet husets tidstypiske detaljer bl.a. i entreen, hvor den smukke og originale trappe med lodrette metalbalustre og elegant listebeklædning i træ er nænsomt istandsat. Ombygningen har skabt en bedre sammenhæng mellem husets rum, hvor lys og materialer understøtter villaens oprindelige arkitektoniske kvaliteter.

Teknologiske fremskridt satte også deres præg på husene. Centralvarme blev almindelig, og boligerne blev indrettet med faste installationer til vand, varme og afløb. Samtidig vandt nye hverdagsbekvemmeligheder som fx køleskab og vaskemaskine indpas og blev en del af boligens daglige drift. Bilen fik også stigende betydning, og mange huse blev derfor opført med garage eller mulighed for parkering på grunden.

Arkitekt Morten Lie Dalsgaard fra M4 Arkitekter har udvidet denne murermestervilla fra 1950’erne med en tilbygning, der matcher husets oprindelige formsprog og materialer. Det karakteristiske røde murværk, de synlige, hvidmalede spærender og det klassiske udhæng er videreført i den nye del af huset. Som en del af ombygningen er det oprindelige køkkenvindue erstattet med en fransk altan, der skaber et smukt lysindfald og en bedre forbindelse til haven.

Forstå murermesterens DNA

Murermestervillaen fra 1950’erne er nem at kende på det stejle tegltag, det røde murværk og det hvidmalede træværk med synlige spærender, vindskeder og tagudhæng. Husene er solide, funktionelle og fyldt med skønne, tidstypiske detaljer, der gør dem attraktive i dag. .

Arkitektur og konstruktion

Huset er opført i 1½ plan med udnyttet tagetage og skråvægge, typisk med et bebygget areal i stueplan på ca. 80–110 m²
Tagkonstruktionen var et sadeltag med en hældning omkring 45 grader, opbygget med hanebåndsspær, som gav god udnyttelse af tagetagen
Tagbelægningen bestod typisk af røde vingetegl lagt på lægter med understrygning
Taget havde et markant udhæng med synlige spærender, vindskeder og sternbrædder, som blev malet hvide
Ydervæggene blev opført som hulmur, og facaderne stod i blank mur, typisk i røde blødstrøgne sten, men også gule sten forekom
Fugerne var let tilbagetrukne og udført med stor præcision, så murværkets forbandt og stenenes overflade stod tydeligt frem
Soklen var støbt i beton og fremstod som en tydelig base under facaden, ofte med en høj kælderetage

Vinduer og døre

Vinduerne blev udført med større glasfelter end i 1920’ernes murermestervillaer, men uden de brede, gennemgående glaspartier, som kendes fra 1950'ernes modernistiske huse
Vinduerne var typisk udført som to-lags konstruktioner med enten forsatsrammer eller koblede rammer, hvor to enkeltlags ruder sad i hver sin ramme
Mange vinduer havde et mindre oplukkeligt ventilationsfelt, ofte placeret øverst i rammen, som sikrede naturlig udluftning
Rammer og karme var udført i træ og malet, som regel i hvid eller lyse nuancer
Sprosseopdelingen var enklere end i ældre huse og ofte reduceret til én lodret post eller helt uden sprosser
Nogle huse blev opført med hvidmalede skodder ved vinduerne, som typisk var fastgjort til facaden og uden egentlig funktion

Rumforløb og indretning

Stueetagen var disponeret med køkken, opholdsstue og ofte en mindre spisestue, typisk med direkte forbindelse mellem rummene
Opholdsstuen var som regel det største rum og orienteret mod haven, mens spisestuen havde en mere sekundær placering
Planløsningen var mindre formel end i 1920’er-villaen og i højere grad tilpasset familiens daglige brug frem for repræsentation
salen var indrettet med soveværelser og badeværelse, ofte organiseret omkring en mindre repos
Adgangen mellem etagerne skete via en relativt kompakt trappe, som optog mindre plads end i ældre huse
Huset blev opført med fuld kælder, der fungerede som boligens drifts- og arbejdsrum med fyrrum, vaskerum og opbevaring og var ikke indrettet til beboelse

Have og uderum

Haven var en integreret del af boligen og blev disponeret med både praktiske og rekreative funktioner
Huset var placeret frit på grunden med afstand til skel og nabobebyggelse
Adgangen til huset skete via en direkte og tydelig ganglinje fra fortov eller indkørsel til hoveddøren
Baghaven var opdelt i funktionelle zoner med græsareal, frugttræer og køkkenhave
Indkørsel og ofte garage var en fast del af grundens disponering
Terrasser var beskedne i størrelse og placeret tæt ved huset, typisk udført i beton eller belægningsfliser

Murermestervillaens nye køkken er udformet med glatte fronter og få detaljer, som passer godt til hustypens enkle og nøgterne arkitektur. Vinduet over vasken trækker dagslys ind i arbejdszonen og giver et dejligt kig til den frodige have. det er arkitekt Jørgen Dahlgaard, der har stået for ombygning.

Eksempler og inspiration: Se hvad andre har gjort

Det kan være en stor hjælp at se, hvordan andre boligejere har renoveret og fornyet deres murermestervilla fra 1950'erne. På vores projektside finder du konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor arkitekter har udviklet løsninger med fokus på både funktionalitet og arkitektonisk helhed.

Se alle projekter med murermestervillaer fra 1950'erne

Når du renoverer en murermestervilla, er det vigtigt at få tænkt haven med som en aktiv del af boligen. Her er terrassen trukket helt op til huset og udført i natursten, så den ligger i direkte forlængelse af opholdsrummene. De store vinduespartier trækker masser af godt dagslys ind i boligen. Renoveringen er udført af arkitekt Morten Lie Dalsgaard, M4 Arkitekter.

Bevaring og renovering

Når du som boligejer står over for at renovere en murermestervilla fra 1950’erne, er det vigtigt at forstå husets enkle og konsekvente arkitektur. Huset er mindre bundet af symmetri end murermestervillaer fra 1920’erne og 1930’erne, men ændringer i tag, vinduer eller facade kan alligevel forrykke helhedsindtrykket.

Sammenlignet med den ældre murermestervilla er 1950’er-udgaven mere fleksibel at arbejde med. Planløsningen er mindre formel, og facaderne er enklere i deres detaljering. Det gør det lettere at bygge om eller til, men stiller stadig krav til, hvordan nye elementer tilpasses i skala, materialer og husets eksisterende udtryk.

En vellykket renovering kræver derfor både teknisk forståelse og et sikkert øje for proportioner, materialer og detaljer. Her kan en arkitekt hjælpe med at vurdere, hvad der kan ændres – og hvordan – så huset bevarer sin sammenhæng.

Læs guiden: Sådan renoverer du en murermestervilla fra 1950'erne

I renoveringen af denne bolig har arkitekt Eva Brørup bevaret og videreført de oprindelige materialer og detaljer. Karnappen har en dyb vindueskarm i travertin, og under denne er radiatorerne integreret bag en lamelbeklædt plade, der diskret skjuler installationerne. De klassiske sildebensparketgulve understøtter husets arkitektoniske helhed, og farvesætningen er nøje afstemt for at skabe et harmonisk udtryk.

Kender du din boligs hustype?

Når du ved, hvilken hustype dit hus tilhører, får du et vigtigt udgangspunkt for både vedligeholdelse, renovering og ombygning. Hustypen fortæller nemlig noget grundlæggende om husets alder, materialer og konstruktion – og om de løsninger, der passer bedst til netop din bolig. Bliv klogere på, hvorfor hustyper er nøglen til bedre beslutninger og mere holdbare løsninger.

Læs mere om betydningen af hustyper i artiklen: Kender du (hus)typen?