Guide

Sådan genkender du murermestervillaen

Mød murermestervillaen – et gedigent stykke middelklassearkitektur og samtidig en af de mest elskede og eftertragtede hustyper. Her gør vi dig klogere på murermestervillaens historie, arkitektur og særpræg – så du nemmere kan genkende hustypen og forstå dens kvaliteter.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Gustav Mørch , Christoffer Egeberg , Christina Kayser Onsgaard

Publiceret: 26.02.2026

En klassisk og velbevaret murermestervilla med rødt tegltag, symmetriske dannebrogsvinduer og en enkel facade i røde mursten – tæt på den oprindelige udgave fra 1920’erne. Huset er bevaringsværdigt og renoveret af arkitekt Nanna Bering, som har efterisoleret taget og tilføjet en ny kvist med respekt for husets arkitektur. Indvendigt er planløsningen ændret med ny entré og køkken mod haven samt mere lys og loft til kip på tagetagen.

Murermestervillaen blev opført i årene fra omkring 1915 til begyndelsen af 1930’erne – i en tid, hvor Danmark forandrede sig fra landbrugssamfund til moderne velfærdssamfund. En voksende middelklasse fik mulighed for at bygge eget hus i nye villakvarterer med blidt svungne veje og blomstrende forhaver, inspireret af de engelske havebyer. Her lå husene frit på grunden, omgivet af hæk og stakit, som en tydelig markering af det nye ideal: det selvstændige enfamiliehus.

Samtidig voksede bevægelsen Bedre Byggeskik frem som en reaktion på 1800-tallets stilblanding og overdekoration. Arkitekter og bygmestre ville tilbage til en mere enkel og gennemarbejdet byggeskik med klare proportioner og rolige facader. Inspirationen blev hentet i ældre dansk byggetradition fra 1700- og 1800-tallet, men tilpasset samtidens behov, så materialerne – mursten, træ og tegl – fik lov at stå ærligt og synligt. Murermestervillaen er derfor ikke en stil med pynt og effekter, men et hus bygget på tydelige idealer om kvalitet, proportionering og godt håndværk.

Soveværelset på den nyindrettede 1. sal er en del af en gennemgribende ombygning tegnet af arkitekt Michael Kornbeck. Murermestervillaens planløsning ændret, så et tidligere uudnyttet areal er blevet til et regulært værelse med indbyggede snedkerskabe, smukke plankegulve og en altandør, der sikrer godt dagslys. Som led i ombygningen er der tilføjet nye kviste og ovenlys, der giver et markant bedre lysindfald på den tidligere lidt mørke etage.

Murermestervillaen har samtidig vist sig bemærkelsesværdigt robust over for skiftende boligvaner. Selvom huset oprindeligt blev indrettet med stuer mod gaden og køkken mod haven, giver den klare struktur gode muligheder for at justere planløsningen og skabe større sammenhæng mellem rummene. Det er en væsentlig grund til, at så mange stadig sværger til den kompakte og velbyggede murermestervilla.

Murermestervillaen er en gennemarbejdet hustype, hvor selv små ændringer i tag og murværk kan forrykke proportionerne. Ved energirenovering udefra er det derfor afgørende, at den ekstra isolering ikke ender som en synlig og klodset afslutning ved tagfoden og i gavlen. På huset her har arkitekt Morten Lie Dalsgaard i forbindelse med efterisolering sikret, at det tykkere tag er integreret præcist i gavlens murværk, så gesims, tagkant og murdetaljer fremstår skarpe og velafstemte.

Forstå murermesterens DNA

Murermestervillaen forbindes ofte med Bedre Byggeskik-bevægelsen – og med god grund. Mange huse fra perioden deler de samme idealer om proportionering, enkelhed og solidt håndværk. Men ikke alle murermestervillaer er tegnet efter Bedre Byggeskiks mere stringente principper.

Bedre Byggeskik var en organiseret arkitektfaglig bevægelse med klare regler for proportioner, materialer og detaljering. Den klassiske murermestervilla er derimod bredere som begreb. Den dækker også de huse, som blev opført af lokale bygmestre og murermestre uden direkte tilknytning til bevægelsen, men inspireret af dens idealer.

Fælles er den kompakte bygningskrop, den høje tagrejsning, det murede facadeudtryk og den klare struktur. Forskellen ligger ofte i graden af stringens: Bedre Byggeskik-husene er typisk mere konsekvente i deres proportionering og detaljering, mens den almindelige murermestervilla kan variere mere i vinduesplacering, udsmykning og materialevalg.

Beskrivelsen herunder samler de mest gennemgående arkitektoniske og byggetekniske kendetegn. Ikke alle huse rummer dem alle – men kender du grundstrukturen, bliver det lettere at forstå, hvad der er bærende for husets arkitektoniske kvalitet og udtryk.

Arkitektur og konstruktion

Huset er opført i halvandet plan med fuld kælder og markant sokkel
Grundformen er som regel næsten kvadratisk med en klar og symmetrisk opbygning
Facaden fremstår enkel og velproportioneret med jævn vinduessætning og begrænset udsmykning
Udsmykningen er integreret i murværket og kan omfatte muret gesims, stik over vinduer og enkle sålbænke
Overfladerne er oftest i blank mur af røde eller gule tegl, men pudsede varianter forekommer – særligt på Bedre Byggeskik-huse
Tagformen er et stejlt saddeltag med røde vingetegl
Hel- eller halvvalmet tag forekommer også, afhængigt af periode og lokal byggeskik
Skorstenen er typisk centralt placeret og understøtter husets symmetri og planstruktur

Vinduer og døre

Vinduerne er typisk dannebrogsvinduer med små sprosser i de øverste rammer
Vinduerne er placeret med fast rytme og understøtter husets symmetri
Oprindelige vinduer er udført i kernetræ med kitfals og enkeltlagsglas
Sålbænke og stik er muret og en integreret del af facadeopbygningen
Hoveddøren er som regel en fyldningsdør i massivt træ
Dørpartiet kan være forsynet med overvindue og enkel muret indramning
Større glaspartier mod haven er ikke oprindelige, men ses ofte ved senere ombygninger

Rumforløb og indretning

Planløsningen er typisk disponeret omkring en centralt placeret skorsten
Stuerne ligger som regel mod gaden, mens køkken og bryggers vender mod haven
Rummene er klart adskilte og forbundet via fyldningsdøre frem for åbne forløb
Tagetagen rummer værelser med skråvægge og kviste eller gavlvinduer
Kælderen er fuld og ofte overraskende høj med dagslys fra små vinduer over terræn og plads til vaskerum, fyrrum og opbevaring
Indvendigt træværk er veludført med fyldningsdøre og profilerede gerigter
Lofter har ofte en enkel kantstuk og loftroset – uden den tunge udsmykning, man ser i herskabelige villaer
Stuer og værelser har ofte massive plankegulve og snedkerdetaljer som fx indbyggede skabe
Indvendigt træværk er enkelt og veludført med fyldningsdøre og profilerede gerigter

Have og uderum

Huset er placeret frit på grunden med afstand til skel og naboer
Forhaven fungerer som overgang mellem vej og bolig og er ofte afgrænset med hæk, stakit eller lav mur
Adgangen sker via en lige eller let forskudt gangsti fra fortov til hoveddør
Baghaven er oprindeligt indrettet som kombineret pryd- og nyttehave med græs, frugttræer og køkkenhave
Haven har haft en funktionel rolle med plads til fx tørrestativ og redskabsskur
Terrasser var oprindeligt beskedne og udført i fliser eller beton tæt ved huset
Helheden af hus, have og vejforløb afspejler inspirationen fra de engelske havebyer

I denne murermestervilla har arkitekt Nanna Bering arbejdet med at åbne grundplanen og styrke forbindelsen til haven. Køkkenet er flyttet og ligger nu i åben sammenhæng med stue og spisestue, hvor dobbeltdøre giver direkte udgang til terrassen. Den nye plan bevarer husets enkle rum og fine proportioner med stuk og plankegulve, men giver en klarere entré og en mere funktionel indretning. Indgrebene er afdæmpede og tager afsæt i villaens oprindelige karakter.

Eksempler og inspiration: Se hvad andre har gjort

Det kan være en stor hjælp at se, hvordan andre boligejere har renoveret og fornyet deres murervilla. På vores projektside finder du konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor arkitekter har udviklet løsninger med fokus på både funktionalitet og arkitektonisk helhed.

Se alle projekter med murermestervillaer

Arkitektfællesskabet har gennemført en gennemgribende renovering af villaen fra 1910 med fokus på at bevare de oprindelige detaljer. De originale vinduer er nænsomt renoveret og suppleret med forsatsrammer, så energiforbedringen er sket uden at ændre facade og sprosseopdeling. Også de eksisterende døre og murværksdetaljer er bevaret, så huset fremstår som oprindeligt – selv om både tag, isolering og planløsning er opgraderet til nutidige krav.

Bevaring og renovering

Når du som boligejer står over for at renovere en murermestervilla fra perioden 1915–1930, er det afgørende at forstå husets enkle og gennemarbejdede arkitektur. Murermestervillaen er et symmetrisk opbygget, velproportioneret og meget færdigt hus. Selv mindre ændringer i tag, vinduer eller murværk kan forrykke husets balance og detaljering.

Det gør murermestervillaen særligt udfordrende, hvis man ønsker større ombygninger eller udvidelser. Tilbygninger, kviste eller facadeændringer kræver stor omhu, så proportioner, materialer og detaljering ikke forstyrres. Samtidig er mange murermestervillaer registreret som bevaringsværdige, og selv når de ikke er det, bør renoveringen tage udgangspunkt i den oprindelige byggeskik.

En vellykket renovering forudsætter derfor både teknisk indsigt og forståelse for den arkitektoniske helhed, der netop er murermestervillaens styrke.

Læs guiden: Sådan renoverer du en murermestervilla

I denne Bedre Byggeskik-villa fra 1926 er de oprindelige rumforløb bevaret med klare akser mellem stuerne, sildebensparket og klassisk stuk. De indbyggede reoler er udført som snedkerinventar, der falder naturligt ind i husets proportioner og understreger den gennemarbejdede arkitektur. Villaen er renoveret under vejledning af arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter med fokus på at bevare materialer og tidstypiske detaljer, som netop kendetegner Bedre Byggeskik-husene.

Kender du din boligs hustype?

Når du ved, hvilken hustype dit hus tilhører, får du et vigtigt udgangspunkt for både vedligeholdelse, renovering og ombygning. Hustypen fortæller nemlig noget grundlæggende om husets alder, materialer og konstruktion – og om de løsninger, der passer bedst til netop din bolig. Bliv klogere på, hvorfor hustyper er nøglen til bedre beslutninger og mere holdbare løsninger.

Læs mere om betydningen af hustyper i artiklen: Kender du typen?