5 ting du bør bevare i din murermestervilla fra 1950'erne
Murermestervillaerne, som blev bygget i efterkrigstiden, er ikke prætentiøse, men konstrueret ud fra principper om enkelhed, kvalitet og grundighed. Kvaliteterne ligger i håndværksdetaljerne og de gode materialer. Her er fem karakteristika, som er værd at bevare, når du renoverer eller bygger om.
Af:
Lene Lykke Hovmand
Foto:
Pia Enghild
,
Peter Kragballe
,
mfl.
Publiceret:
1. Originalt inventar i træ
Selvom murermestervillaer fra efterkrigstiden som hovedregel er bygget med et særligt fokus på funktionalitet og økonomi, rummer de samtidig gedigent håndværk, kvalitetsmaterialer og ofte også fine og karakteristiske detaljer i form af indbyggede skabe eller måske endda skuffer og nicher – eller som her smuk vægbeklædning i form af trælister.
I murermestervillaen her, bygget i 1952, er listerne og trappen med de originale håndlister i entréen bevaret og står som et tydeligt visuelt vidnesbyrd om 50'erne, så snart man træder ind i huset. Gulvene er nye, men i sildebensparket som det oprindelige.
Det originale inventar i træ passer ikke bare til husets arkitektur, men bidrager også med varme og historie og til god akustik i boligen.
Udover indbygget inventar er det også værd at værne om mindre, men karakteristiske detaljer som fx periodens klassiske og enkle dørhåndtag, greb på skabe og skuffer og slanke metalgelændere på trapper.
Lad også materialerne blive og være udgangspunktet, hvis der skal tilføjes nyt i boligen, fx gulve i massivt træ, terrazzoen på badeværelset og vindueskarme i marmor. I murermestervillaen her er de oprindelige bundplader i vindueskarmen af travertin, og de er natuligvis bevaret og indgår i en elegant enhed sammen med malede karme og vinduer i egetræ.
Gulvet, som er et solidt egetræsgulv lagt i sildebensparket er blevet slebet og behandlet, så det står flot og mættet. De oprindelige gulve og inventaret i egetræ er blevet forstærket af renoveringen, dels fordi det er blevet plejet og stråler, dels fordi det bliver matchet af nyt inventar i egetræ, som fx husets snedkerkøkken.
Det markante saddeltag og alle dets detaljer er værd at bevare, fordi det er så karakteristisk og giver murermestervillaen sit særpræg. De hvidmalede udhæng og spærender skaber en markant, men harmonisk afgrænsning at det røde tegltag, så hold gerne fast i den hvide farve, når træet har brug for ny maling.
Ligesådan er det en anbefaling at holde fast i røde tegl, som matcher de oprindelige, i tilfælde af udskiftning for at bevare husets udtryk.
Murermestervillaen her bygget i 1933, men har en taghældning og konstruktion, som er gentaget i byggeriet af murermestervillaer i 1950'erne. Igennem årene er der blevet tilført tre mindre tilbygninger, og i forbindelse med en nylig renovering har arkitekterne hjulpet med at forfine husets oprindelige arkitektur i harmoni med tilbygningernes nye og moderne udtryk.
Døre og vinduer i murermestervillaer fra 1950'erne er som regel af træ og i en kvalitet, så de med den rette pleje og renovering kan holde i mange år endnu. Oprindeligt var døre og vinduer typisk malet hvide, og i nogle tilfælde har husene også hvidmalede skodder, som dog mest er til pynt og ikke har nogen praktisk funktion.
Hvis du har et hus med skodder, hvor træet er i dårlig stand eller råddent, kan en arkitekt hjælpe med at vurdere skoddernes arkitektoniske betydning og dermed, om de er værd at reparere og bevare som en del af husets udtryk.
Her er det en snedkerlavet hoveddør i teak i en murermestervilla fra 1950. Døren er slebet og olieret og byder velkommen med manér. Udover at bevare den oprindelige hoveddør har ejerne også – til håndværkernes store undren – bevaret to særprægede, runde og utætte ovenlysvinduer i husets trapperum.
Både dør og vinduer ville aldrig blive lavet lignende i dag og fortæller derfor en vigtig og interessant historie om huset.
I langt de fleste tilfælde er de røde, men det hænder at de er gule. Murstenene i facaden på 50'ernes murermestervillaer. Periodens huse er mindre kunstfærdige end murermestervillaerne fra begyndelsen af århundredet, men de er stadig en hyldest til murerfaget og udført robust og med afsæt i traditionel byggeskik.
Murstenene er strøget og lagt med let tilbagetrukne fuger. Det er en del af husets karakter og bør derfor bevares, som det er. Hvis fugerne er nedbrudte, kan de udskiftes med mørtel, der ligner den oprindelige for at bevare udtrykket, men også for at undgå unødvendig tilførelse af ressourcer. Fuldspartling og maling af facaden er unødvendig og vil desuden skade det arkitektoniske udtryk og kræver mere vedligeholdelse.
På terrassen her præger den rustikke mur stemningen i uderummet og bidrager med en varm glød og lysspil i muren, når solens stråler rammer.