9 gode uderum til murermestervillaen

Murermestervillaens nye tilbygning danner sammen med hovedhuset et afskærmet haverum, hvor en stor træterrasse ligger i direkte forlængelse af boligen. Fra de nye opholdsrum er der udgang til terrassen, så inde- og udeliv hænger tæt sammen i hverdagen. Samtidig er der etableret en hævet terrasse og en balkon ved gavlen, som giverto ekstra opholdssteder i haven – og mulighed for at opleve huset og haven fra forskellige niveauer.

Murermestervillaens haver var oprindeligt tænkt som en kombination af nytte- og prydhave, hvor frugttræer, bærbuske og køkkenhave indgik som en del af havens struktur og æstetik. I forbindelse med renoveringen af denne murermestervilla har arkitekt Sebastian Gram Friedrichsen arbejdet med overgangen mellem hus og have, hvor en fliseterrasse forbindes til stueetagen via en bred trappe og dobbelte havedøre.

Samtidig er der etableret en balkon på førstesalen, som giver nye kig til haven. Frugttræer og espalier deler haven op i mindre rum og følger den klassiske måde at indrette haven på ved en murermestervilla.

Overgangen mellem den høje stueetage og haven er en af de centrale udfordringer i murermestervillaen. Her har arkitekt Thomas Hjort arbejdet med to forskellige løsninger: et orangeri, der fungerer som et bindeled mellem inde og ude, og en træterrasse langs huset, der giver direkte ophold i haven. Begge er tilpasset husets proportioner, materialer og detaljer, så de understøtter arkitekturen i stedet for at dominere den.

I dette projekt har arkitekt Kim Pretzmann Olesen erstattet en tidligere træudestue med en ny tilbygning, hvor proportioner og materialer tager afsæt i murermestervillaens arkitektur. Overgangen til haven er løst med en trappe med svungne, murede vanger, som giver samme tyngde som hovedhuset og forankrer tilbygningen mod terrænet. Nederst samles ankomsten i et cirkulært felt af chaussésten, som tydeligt markerer overgangen til haven. Løsningen viser, hvordan en gennemarbejdet detalje kan få nyt og eksisterende til at hænge sammen.

Murermestervillaens nye tilbygning, havestuen og terrassen er samlet i ét sammenhængende greb. Terrassen ligger i niveau med stuen og giver familien et solrigt uderum med direkte adgang fra opholdsrummene. Samtidig forbinder den husets nye og gamle dele og optager niveauforskellen mod haven, så overgangen bliver enkel og velfungerende.

Murermestervillaer har ofte begrænset direkte udgang til haven, og uderum opstår derfor typisk langs facader eller i tilknytning til tilbygninger. I dette projekt har arkitekt Steen Bjørn Lundhild skabt et afgrænset og intimt uderum ved at trække en tilbygning frem og etablere en terrasse i forlængelse af opholdsrummene. Det hvide værn og den enkle træterrasse er tilpasset husets proportioner og detaljering, så uderummet fremstår som en naturlig del af villaen.

Nogle murermestervillaer har en tyngde og karakter, der giver plads til mere markante løsninger i overgangen til haven. I dette projekt af arkitekt Louise Balle Rosbjerg er terrassen trukket frem og udformet med en robusthed, der passer godt til huset. Resultatet er et stort, solrigt uderum i direkte forlængelse af boligen, som giver familien langt bedre adgang til haven, et afskærmet uderum mod vejen og med praktisk opbevaring under terrassen, hvilket giver familien flere funktioner samlet i én løsning.

Når terrasse og udestue tænkes sammen fra starten, kan overgangen mellem hus og have blive både flydende og velproportioneret. I dette projekt af arkitekt Søren Sarup er den nye udestue koblet direkte til en stor træterrasse, hvor foldedøre kan åbnes helt op og viske grænsen mellem inde og ude ud.

Terrassen er opbygget med en muret base og en let trækonstruktion ovenpå, hvilket giver den nødvendige tyngde mod haven og samtidig en varm overflade at opholde sig på. Afskærmende mure og integrerede siddepladser skaber læ og opholdszoner, mens detaljeringen og materialevalget er afstemt efter villaens arkitektur.

Det kræver blik for både sted og historie at forvandle en hård og nedslidt baghave til et grønt opholdsrum. I dette projekt har arkitekt Ulla Andersen taget udgangspunkt i de eksisterende strukturer og genbrugt murene fra et tidligere værksted som base for et nyt orangeri.

Hvor der før var asfalt og værkstedsgrav, er der nu skabt en lys terrasse og et grønt haverum med plads til ophold og dyrkning. Orangeriet binder huset og haven sammen, mens materialer og detaljer tager afsæt i den oprindelige murermestervilla