9 vellykkede tilbygninger til murermestervillaen

Denne murermestervilla fra 1929 er opført i røde tegl med sadeltag og har de fint proportionerede vinduesåbninger, der kendetegner periodens villaer.

Familien der bor i villaen ønskede mere plads til hverdagslivet og et opholdsrum med direkte kontakt til haven samt at bevare villaens karakteristiske facade mod vejen.

En tidligere udestue i sortmalet træ fungerede dårligt og blev kun sjældent brugt. Den er derfor blevet erstattet af en ny tilbygning, hvor konstruktion og materialer er afstemt efter husets oprindelige arkitektur.

Tilbygningen er opført med en lav, muret base i tegl, der relaterer sig til villaens facade. Over murværket ligger en let facade med store vinduespartier i træ. Vinduerne er opdelt med slanke sprosser, så åbningerne får en skala, der passer til murermestervillaens symmetri. Øverst afsluttes facaden af en sternbeklædning i kobber, som markerer overgangen til tagets konstruktion.

Indvendigt rummer tilbygningen familiens nye spise- og opholdsrum. De store vinduespartier giver et jævnt dagslys og gør haven synlig fra hele rummet. Samtidig giver dobbeltdøren en direkte adgang til terrassen, så opholdsrummet kan bruges i tæt forbindelse med haven i store dele af året.

Et oprindeligt vindue ved trappen er bevaret og fungerer nu som en åbning mellem den eksisterende bolig og tilbygningen. Herfra kan man se gennem huset og ud i haven. Grebet bevarer et stykke af villaens oprindelige facade og gør samtidig overgangen mellem den gamle og den nye del tydelig.

Murermestervillaen fra 1935 er opført i røde tegl med sadeltag og murede detaljer omkring vinduer og gesimser. Husets proportioner og materialer er bevaret, men boligen er gennemgribende opdateret for at fungere bedre til familiens hverdag.

Et centralt ønske fra familien var at samle køkken, spisning og ophold i ét rum med direkte kontakt til haven. Den oprindelige planløsning bestod af flere mindre rum, som begrænsede både dagslys og udsyn til haven. Derfor er huset udvidet med en ny tilbygning, der rummer et stort køkkenalrum og samtidig åbner boligen mod terrassen og haven.

Tilbygningen er opført med en lav muret base i røde tegl, som viderefører husets murværk. Over murværket er facaden udformet med store sprosseopdelte vinduer i træ. Vinduerne er opdelt i felter, der passer til murermestervillaens proportioner, så tilbygningen falder naturligt ind i huset, selvom facaden er mere åben.

Indvendigt er køkkenalrummet indrettet som familiens primære opholdsrum. De store vinduespartier giver et jævnt dagslys og gør haven synlig fra hele rummet. En dobbeltdør fører direkte ud til terrassen, så det er let at bevæge sig mellem hus og have i hverdagen.

Samtidig er resten af boligen blevet renoveret. Planløsning, installationer og overflader er opdateret, og materialerne tager udgangspunkt i husets opførelsestid – blandt andet tegl, træ og pudsede vægge – men er brugt i en nutidig udgave. I stuer og opholdsrum er der også arbejdet med akustik, så rummene fungerer bedre til familiens daglige liv.

Boligen er desuden blevet mere energieffektiv gennem bedre isolering, nye installationer og opdaterede bygningsdele. Resultatet er en murermestervilla, hvor husets arkitektur stadig står tydeligt, men hvor planløsning og funktioner er tilpasset familiens behov i dag.

Familien i denne gulpudsede murermestervilla ønskede at udvide boligen med en ny forældreafdeling i stueetagen, hvor de voksne kunne få deres eget soveområde med tilknyttede funktioner.

Løsningen blev en selvstændig tilbygning, der rummer soveværelse, badeværelse, en lille arbejdsplads og en walk-in-garderobe. Dermed er der skabt en samlet forældreafdeling, hvor de voksne kan trække sig tilbage uden at ændre den eksisterende rumstruktur i villaens øvrige opholdsrum.

Tilbygningen er placeret mod haven og forbundet til huset via en smal glasgang. Glasgangen fungerer som overgang mellem nyt og eksisterende byggeri. Samtidig sikrer den, at tilbygningen kan få sit eget arkitektoniske udtryk uden at ændre villaens oprindelige facade.

Tilbygningen har sadeltag og proportioner, der relaterer sig til den eksisterende villa. Facaderne er beklædt med skærmtegl i en mørk nuance, som giver en tydelig kontrast til husets pudsede facader. Materialeskiftet markerer forskellen mellem gammelt og nyt, samtidig med at tagform og volumen fastholder en arkitektonisk sammenhæng.

Indvendigt er rummene udformet med loft til kip, hvilket giver større rumhøjde. Fra både soveværelse og arbejdsplads er der direkte udsyn til terrassen og haven gennem store vinduespartier. Dagslyset bliver dermed en aktiv del af rummenes karakter gennem dagen.

Projektet er samtidig gennemført med fokus på energiforbedringer. Nye vinduer med lavenergiruder, forbedret isolering af installationer samt en bevidst udnyttelse af dagslys og passiv solvarme bidrager til en mere energieffektiv bolig.

Resultatet er en tilbygning, der giver familien flere funktioner og mere privatliv i hverdagen, samtidig med at murermestervillaens oprindelige arkitektur fortsat kan aflæses tydeligt.

Oprindeligt bestod planløsningen i denne murermestervilla af en række mindre rum, hver med ét vindue. Planløsningen fungerede dårligt i hverdagen og familien ønskede sig et større opholdsrum til familiesammenkomster, vennemiddage og fejringer.

Løsningen blev en ny tilbygning mod haven, hvor ophold, spisning og samvær samles i ét stort rum. Tilbygningen er placeret, så huset fortsat har udsyn gennem haven mod skoven bagved. Vinduesåbningerne er derfor udformet med store glaspartier, der giver brede kig til landskabet og samtidig sikrer et jævnt dagslys i rummet.

Facaderne er malet røde, og relaterer sig til det eksisterende hus, mens de hvide rammer omkring vinduespartierne markerer åbningerne og giver tilbygningen et tydeligt, nutidigt udtryk.

Indvendigt er opholdsrummet organiseret, så spisepladsen ligger tæt ved køkkenet, mens opholdszonen orienterer sig mod haven. De store vinduer i to retninger giver udsyn både til terrassen og til haven omkring huset. Samtidig bringer de dagslys dybt ind i rummet.

Villaen er opført i 1913 med pudsede facader, rødt tegltag og en detaljeret facadeopbygning med gesimsbånd og relief omkring gavlen. Da familien overtog huset, var det i god og original stand. Deres ønske var derfor at udvide boligen uden at ændre villaens arkitektoniske karakter.

Familien havde behov for mere plads i hverdagen – blandt andet to ekstra værelser, et badeværelse og en ekstra stue. Løsningen blev at forlænge det eksisterende hus med ét fag. På den måde kunne boligen udvides uden at ændre husets overordnede proportioner.

Tilbygningen er udført med samme materialer og konstruktive opbygning som det oprindelige hus. Facaderne er pudsede, taget er belagt med røde vingetegl, og vinduerne følger husets oprindelige proportioner og sprosseopdeling. Gesimsbånd og reliefdetaljer fra den eksisterende gavl er videreført i den nye del, så facadeopbygningen fremstår sammenhængende.

En ny kvist i tagfladen tilfører dagslys til tagetagen, og nye vinduer i karnappen forbedrer både udsyn og dagslys i rummene.

Indvendigt giver tilbygningen plads til flere værelser og en ekstra opholdsstue. Samtidig er boligen energimæssigt forbedret med efterisolering og nye lavenergiruder, som reducerer varmetabet gennem klimaskærmen.

Villaen her er opført i 1926 som et Bedre Byggeskik-hus med en enkel, symmetrisk facade, rødt tegltag og murede detaljer omkring vinduer og gesimser. Senere blev huset udvidet med en tilbygning fra 1978, men både tagetagen og tilbygningen havde en planløsning, der udnyttede boligens kvadratmeter dårligt og gav begrænset dagslys i rummene.

Familien ønskede en bedre udnyttelse af tagetagen samt mere dagslys i boligen. Samtidig var taget på den oprindelige villa nedslidt og skulle udskiftes. Projektet omfattede derfor både en renovering af hovedhuset og en ombygning af tilbygningen.

Den oprindelige villa er ført tilbage til et mere klassisk udtryk med nyt rødt tegltag, der følger husets oprindelige tagform og proportioner. I tilbygningen fra 1978 er tagetagen derimod bearbejdet med et nutidigt formsprog.

Et centralt greb i projektet er en ny glaskvist, som forbinder de to tagflader. Kvisten fungerer både som rumlig forbindelse mellem de to tagetager og som en effektiv dagslyskilde. Glaspartierne bringer dagslys dybt ind i boligen og forbedrer lysforholdene i både det nye rum og de eksisterende værelser.

Tilbygningen er pudset med mørk indfarvet puds og har fået et mørkt tag. Materialevalget markerer tydeligt forskellen mellem den oprindelige villa og den senere udvidelse. Samtidig er proportioner, taglinjer og samlinger bearbejdet, så de to bygningsdele indgår i en samlet arkitektonisk helhed.

Ombygningen giver familien en mere anvendelig tagetage med bedre rumforløb og større dagslysindfald. Samtidig fremstår huset arkitektonisk mere klart, fordi den oprindelige villa og den nyere tilbygning nu står som to tydelige bygningsdele med hvert deres udtryk.

Denne murermestervilla havde en planløsning, hvor værelser og opholdsrum lå tæt på hinanden, og hvor forbindelsen til haven var begrænset.

Familien ønskede flere værelser og en tydeligere opdeling mellem private rum og fælles opholdsrum. Samtidig var der et ønske om bedre adgang til haven og en mere aktiv brug af udearealerne.

Løsningen blev en ny tilbygning på 53 m², placeret som en selvstændig længe langs haven. Den nye bygning danner en tydelig ankomst til boligen og skaber samtidig et mere afskærmet hjørne af haven, hvor der er etableret en vestvendt terrasse med aftensol.

Tilbygningen rummer et samlet værelsesafsnit med to børneværelser og et soveværelse. Værelserne er organiseret omkring et centralt gangforløb, hvor store vinduespartier giver udsyn til gårdrummet mellem den eksisterende villa og tilbygningen. Dagslyset trækkes dermed ind i gangarealet og gør det til en aktiv del af boligens rumforløb.

Den eksisterende bolig er samtidig ombygget med blandt andet et ekstra badeværelse og en ny kvist med fransk altan på første sal. Det giver bedre sammenhæng mellem etagerne og forbedrer lysforholdene i tagetagen.

Arkitektonisk er tilbygningen udformet som et tydeligt modspil til murermestervillaen. Facaderne er beklædt med varmebehandlet fyrretræ, og taget er udført som sedumtag. Materialerne giver tilbygningen en selvstændig materialitet, samtidig med at bygningens enkle volumen respekterer villaens skala.

Projektet rummer også en række klimatiltag, blandt andet det grønne sedumtag, efterisolering og lavenergiruder. Der er desuden etableret regnvandsopsamling og arbejdet med beplantning, som bidrager til biodiversiteten i haven.

Til denne murermestervilla fra 1930’erne ønskede familien en tilbygning, der kunne styrke kontakten mellem bolig og have og samtidig skabe et lyst opholdsrum, der kunne bruges året rundt.

Løsningen blev et orangeri placeret i direkte forbindelse med husets køkken. Her fungerer rummet som en overgang mellem inde og ude – et sted hvor familien kan opholde sig i læ, men stadig opleve haven tæt på. To terrassedøre giver adgang til både for- og baghave og gør det muligt at åbne rummet op i sommerhalvåret. På gulvet er der lagt brændte, gule genbrugstegl i sildebensmønster. 

Orangeriet er udformet med respekt for husets oprindelige arkitektur og materialer. Facaderne er opført med en base af røde mursten, mens den lette konstruktion i hvidmalet træ og glas giver rummet et transparent og lyst udtryk. Med en loftshøjde på omkring 4,5 meter til kip får rummet en generøs rumfornemmelse, hvor dagslyset strømmer ind fra alle sider.

Orangeriet er indrettet som et uformelt opholdsrum med spiseplads og sofaområde. Her kan familien opholde sig tæt på haven gennem store dele af året, og rummet fungerer som en grøn oase i boligen, hvor udsigten til haven bliver en aktiv del af hverdagen.

Tilbygningen her er opført med facader i brændt træ såkaldt Shou Sugi Ban, der bryder bevidst med murermestervillaens arkitektur. Sedumtaget giver en frodig tagflade, så udsigten fra førstesalen bliver grøn i stedet for et traditionelt tagpaptag.

Projektet omfatter både en nænsom ombygning af hovedhuset og en ny tilbygning mod haven. Ombygningen af den eksisterende bolig har skabt tre nye værelser og et badeværelse på første sal, mens tilbygningen rummer et gæsteværelse/kontor og en ny opholdsstue med direkte adgang til haven.

Indvendigt er opholdsstuen udformet med loft til kip og høje vinduespartier, der bringer dagslyset dybt ind i rummet og skaber en tæt forbindelse mellem bolig og have. 

Projektet rummer også en række klimatiltag, herunder lavenergiruder, regnvandsopsamling og faskiner til håndtering af regnvand på grunden.