8 ting du bør bevare i din patriciervilla

Patriciervillaens fyldningsdøre er bygget op af rammer og indfældede fyldinger – såkaldte spejle – som kan bevæge sig en smule i rammen. Det gør dørene formstabile og mindre modtagelige for revner og svind. Dørene er ofte udført i massivt træ og tilpasset husets proportioner med fine overgange til paneler og loftshøjder.

Det er spejlenes antal, udformning og placering, der definerer dørenes karakter. I mange tilfælde ses dobbelte døre med tre eller fire spejle, ofte symmetrisk opbygget og med profilerede kanter.

Det er lidt af et lykketræf at overtage en patriciervilla med de originale vinduer i behold. De klassiske dannebrogsvinduer med smalle sprosser er nemlig skræddersyet til husets arkitektur og en afgørende del af facadens symmetriske og rolige udtryk. Vinduerne er ofte udført i kernetræ og kan med løbende vedligeholdelse holde i generationer.

Selv hvis de oprindelige vinduer ser slidte ud, kan de i de fleste tilfælde reddes med en grundig istandsættelse og holde mange år endnu. Et godt alternativ til udskiftning er at montere forsatsvinduer med energiglas. Med denne løsning får de originale vinduer en isoleringsevne, der matcher nye energivinduer, samtidig med at husets æstetik og oprindelige udtryk bevares.

Billedet viser et vindue fra en nationalromantisk villa, som visuelt er beslægtet med patriciervillaen med slanke sprosser, kitfals, rammer samlet med smedede hjørnebeslag og udvendigt pålagte hængsler.

Det er arkitekt Thomas Hjort fra m4 Arkitekter, der har stået for renoveringen af villaen. 

Træværket i en patriciervilla er udført med stor håndværksmæssig præcision og bør bevares, også ved gennemgribende renoveringer. Paneler og gerikter er typisk udført i massivt træ og forsynet med profiler og detaljer, der understreger rummets proportioner. Gerikterne omkring døre og vinduer er ofte rigt udformede, nogle med kannelurer (buede riller), som tilfører rytme og dybde til vægfladerne.

Træværket var sjældent hvidmalet som i senere tiders boliger. Det blev ofte farvesat i dybe grønne, brune eller grålige nuancer, men også i lysere toner afhængigt af rummets funktion. I repræsentative rum sås ådringsmaling, kunne træværket ådringsmales for at efterligne eksklusive træsorter som mahogni eller eg.

Er der beskadigede paneler, kan de som regel reddes ved at udluse, dvs. erstatte de ødelagte dele med nye stykker træ i samme profil. Ved ombygninger, hvor paneler må fjernes, fx ved udvidelse af en døråbning, bør de demonteres nænsomt og genbruges andre steder i huset. Det bevarer helheden og minimerer behovet for nye materialer.

Skal der suppleres med nye paneler i patriciervillaen, findes der snedkerværksteder og specialiserede leverandører, der kan fremstille klassiske profiler – enten som standard eller efter mål. Med omhyggelig tilpasning kan nye paneler integreres, så de fremstår som en naturlig del af det oprindelige snedkerarbejde.

Indbyggede skabe og møbler er en værdifuld del af en ældre villas arkitektur. Det fine inventar er tilpasset husets geometri og udnytter ellers vanskelige hjørner og skråvægge på en måde, som løse møbler sjældent kan matche. Samtidig er de ofte udført med samme store omhu som hustypens øvrige snedkerarbejder med klassiske fyldninger, profiler og tilpassede lister.

I patriciervillaer drejer det sig typisk om dækketøjsskabe, vitriner med glaslåger, indbyggede garderober i entréen og skunkskabe på førstesalen – alle udformet som en naturlig forlængelse af væggen. Når inventaret bevares, videreføres husets oprindelige rytme og materialekarakter, selv når planløsningen ændres.

I stedet for at fjerne det oprindelige inventar ved ombygning, kan det som her tilpasses nye behov eller suppleres med nye elementer i samme stil.

Skabet her indgår i en større ombygning af førstesalen i en klassisk villa, hvor arkitekt Michael Kornbeck har gentænkt planløsning og indretning med respekt for husets eksisterende kvaliteter.

Et af de typiske fejltrin ved renovering af ældre huse er at udskifte de oprindelige gulve. De kan knirke, have pletter eller fremstå slidte, og tanken om et nyt, mere ensartet og rengøringsvenligt gulv kan være fristende. Men både sildebensparket og brede plankegulve i fyrretræ er som regel en integreret del af hustypen, og i mange tilfælde kan de bevares, også selvom de umiddelbart ser medtagede ud.

Det er værd at være opmærksom på, at patriciervillaens gulve ofte har været dækket af tæpper eller anden gulvbelægning i store dele af husets levetid, særligt i stuer og soveværelser. I begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt at bruge tæpper for at isolere mod kulde, dæmpe trinlyd og give rummene et mere færdigt præg. Derfor kan selv meget gamle gulve vise sig at være i bedre stand end forventet, når de først bliver afdækket. Af den grund kan det betale sig at undersøge mulighederne for reparation og istandsættelse, før man beslutter sig for at udskifte gulvet.

Villaen her er renoveret med hjælp fra arkitekt Morten Dalsgaard fra m4 Arkitekter. 

Patriciervillaens oprindelige trapper blev som regel udført i massivt træ og med fornemme snedkerdetaljer som fx drejede balustre, profilerede håndlister og en solid brystning. Ofte er håndlisten i en mørkere træsort fx mahogni.

Selvom det nok er de færreste, der vil fjerne trappen i forbindelse med en renovering, kan mindre ændringer få stor betydning for, hvordan trappen opleves. Når alt træværk males i samme farve, balustre fjernes, eller håndlisten udskiftes med en enklere løsning, kan trappen miste både karakter og sammenhæng med husets øvrige detaljer.

I dette hus har arkitekterne valgt at lade trappen stå som et markant og gennemgående element i renoveringen. Med udgangspunkt i trappens oprindelige proportioner og materialer er den renoveret, så den fremstår som et skulpturelt element, der snor sig op gennem patriciervillaens fire etager. Renoveringen er tegnet af arkitekterne hos Monomal, som har haft fokus på at bevare husets karakter og sammenhæng.

Mange patriciervillaer blev oprindeligt opført med havestuer, der fungerede som en let overgang mellem boligen og haven. Det var rum med store vinduespartier og fokus på dagslys og udeliv. Gennem tiden er mange af disse havestuer blevet fjernet, ofte fordi de krævede vedligeholdelse eller ikke længere passede til skiftende boligidealer.

Når en original havestue stadig er bevaret, rummer den imidlertid et stort arkitektonisk potentiale. Havestuen adskiller sig typisk fra resten af huset med sin lettere opbygning, de sprossede vinduer og en mere uformel rumkarakter, der gør den velegnet som opholdsrum tæt på haven.

I denne villa er havestuen renoveret med respekt for det oprindelige udtryk. Konstruktion, proportioner og materialer er bevaret, så rummet fortsat fremstår let og åbent og tydeligt aflæseligt som et særligt bindeled mellem inde og ude. Renoveringen er udført af arkitekt Stig Christensen fra Novaform.

Patriciervillaer er fyldt med dekorative og tidstypiske bygningsdetaljer, som man nemt kan overse i hverdagen. Det kan være noget så diskret som en ventilationsrist i støbejern eller vinduer med farvet glas – detaljer, der måske ikke længere har en praktisk funktion i boligen, men som stadig er med til at give huset karakter og charme.