Guide

Få en have der passer til huset

De bedste og mest vellykkede haver er dem, hvor der er tænkt over sammenhængen med huset, og hvor havedesignet er tilpasset husets alder og arkitektur. Se med her, hvor vi har samlet en række stilsikre, arkitekttegnede haveløsninger, der er det perfekte match til huset.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Christina Kayser Onsgaard , Andreas Mikkel Hansen , mfl.

Publiceret:

Landhuset 1700-1950

Bor du på en landejendom med udearealer, er det oplagt at skabe en prydhave, bygge et drivhus eller plante skønne bed. Denne fornyede landejendom med et dejligt haverum med plads til høns er tegnet af arkitekt Uffe Topsøe-Jensen.

Den romantiske og knap så sirlige stil passer godt til et gammelt landhus. Husene er født med frodige frugt- og køkkenhaver, som man bør bevare eller genetablere. Hold også fast i den smukke stenbelægning på gårdspladsen, hvis den altså stadig eksisterer. Ellers bør du overveje at genetablere den. En prydhave med masser af stauder og blomster til afskæring hører også landhuset til.

Se mere om landejendomme her

Murermestervillaen 1915-1930

Et orangeri i klassisk stil passer perfekt til en gammel murermestervilla. Orangeriet er bindeleddet mellem inde og ude, og det perfekte sted at nyde sol, selskab og havesysler - også i de kolde måneder. Bag projektet står arkitekt Thomas Hjort.

Inspirationen til murermestervillaens have kommer fra de engelske havebyer med hvide stakitter ud mod vejen og et uhøjtideligt haveanlæg, der var afstemt den enkelte husejers behov. Et miks af køkkenhave, frugttræer og prydhave klæder de små haver. Murermestervillaens fine form og udtryk bevares bedst med et klassisk terrassedesign, hvor man genbruger materialer, farver og detaljer fra selve huset. Meget store terrasser misklæder denne hustype.  

Se mere om murermestervillaer her

Patriciervillaen 1860-1930

Patriciervillaens haver er store og parklignende og kan med fordel inddeles i mindre haverum med hver deres funktion fx bålpladsen, terrassen, prydhaven, den spiselige have eller en mere "vild" have med højere og tættere beplantning. Denne patriciervillas nye haveanlæg er tegnet af arkitekt Stig Ørum Christensen.

Patriciervillaen og ældre villaer fra samme periode er født med parklignende haver, der meget ofte var arkitekttegnede ligesom husene selv. Hold fast i den romantiske havestil med formklippede buske, vidunderlige staudebede, rosenhaver og svungne stier. Dyrk symmetrien, men giv også plads til de bløde linjer.

Se mere om Patriciervillaer her

Bungalowen 1925-1945

Til denne bungalow fra 30'erne har arkitekten tilføjet en fantastisk terrasse, som giver plads til masser af udeliv og forbinder huset med den omkringliggende have. Bag haven og huset står arkitekt Thomas Hjort.

I bungalowen blev der ikke tænkt over samspillet mellem hus og have. Den høje kælder betyder, at der i de fleste haver er et niveauspring fra terrassen og ned til selve haven. Det er derfor oplagt at arbejde med dette i haveplanen fx ved at etablere trin eller terrasser i forskudte niveauer. 

Bliv klogere på bungalowen her

Typehuset 1960-1979

Den klassiske Johan Christensen villa fra 1965 har fået en mere tidssvarende haveplan, designet af arkitekt Nanna Bering, hvor den traditionelle græsplæne er blevet erstattet af bede, belægninger og en moderne badesø. Badesøen giver dybde til haveanlægget og er en langt mere miljøvenlig løsning end en traditionel pool.

Typehushaven havde et helt andet udtryk end tidligere tiders nytte- og prydhaver. I 1960’erne kom mange kvinder ud på arbejdsmarkedet, og dermed blev der mindre tid til at passe køkkenhaven og sylte frugter og bær fra frugthaven. Derfor blev disse haveelementer udfaset til fordel for mindre krævende beplantning fx stedsegrønne vækster, der kunne passe sig selv samt en græsplæne og hyggelige terrasser, hvor man kunne slappe af i weekenderne.

I dag er 1960'ernes og 1970'ernes haver tilvoksede grønne oaser med masser af plads til at realisere de grønne havedrømme. Har du en parcelhushave skal  du holde fast i frodigheden, og undgå at gå for hårdt til værks med motorsaven. Rhododendron og andre smukke skovplanter klæder hustypen. Men sørg for at holde designet stramt og enkelt - og gerne med et forsigtigt pust af Japan. 

Bliv klogere på typehuset her

Byhuset 1880-1930

En frodig, grøn have midt i storbyen. Nabohusene ligger tæt - side om side, og helhedsplanen for haven er derfor tegnet med en stærk grønne ydre ramme og et smukt hegn, for at skærme af. Det er landskabsarkitekt Britta Dalsgaard der står bag tankerne til haven.

Byhuset er en samlet betegnelse for den type huse, som blev bygget i de lidt større byer i perioden fra 1880 til 1930. Haven omkring de byhuse, der blev opført i de første villakvarterer, var ligesom huset inspireret af stilen fra et sydeuropæisk landsted. Huset og haven blev ofte tegnet af samme arkitekt, så de udgjorde en smuk og helstøbt helhed.

Mange byhuse har forholdsvis små haver og nabohuse, der ligger tæt på. Derfor kan det være lidt af en udfordring at skabe private haverum i en byhave. Har du en byhave, skal du tænke i grønne vægge, der kan afskærme og skabe intime zoner til ophold og afslapning. Kortlæg havens solpletter og forbind dem med stier og spændende haveforløb, der gør det til en oplevelse at bevæge sig rundt i haven.              

Bliv klogere på byhuset her

Moderne villaer

Arkitekttegnet hus i kobber med stor terrasse i flere niveauer inspireret af japan
Indret din have i niveauer som her i huset tegnet af arkitekt Lars Bo Poulsen. Det skaber bevægelse og rum og holder styr på beplantningen i store højbede. Trappen er især smart på en skrå grund.

I den moderne villa er der fri leg i forhold til havens udformning, terrasse og blomstervalg. Lad grunden og husets stil bestemmehvordan haven bedst kommer til at se ud, og være ikke bange for alternative løsninger.

Se mere om nybyggeri her