Gode idéer til murermestervillaen fra 50'erne

Denne rødstensvilla fra 1950 er udvidet med en ny trætilbygning, der skaber plads til familiens teenagere uden at ændre på hovedhusets karakter. Tilbygningen er udformet som en selvstændig længe med to værelser, egen entré og et fælles gang- og opholdsrum med store glaspartier mod haven.

Den eksisterende bolig står med røde mursten, saddeltag og hvidt træværk – kendetegn, som er typiske for periodens murermestervillaer, hvor materialerne ofte var få og gedigne, og proportionerne enkle og velafbalancerede.

I stedet for at efterligne det oprindelige hus er tilbygningen udført som en tydeligt nutidig tilføjelse i lodret træbeklædning. Det giver en klar materialemæssig kontrast til den tunge rødstensvilla, men den lave bygningshøjde og den rolige tagform gør samtidig, at tilbygningen underordner sig hovedhuset.

Overgangen mellem gammelt og nyt er bearbejdet med stor opmærksomhed på dagslys og rumlige forbindelser. Den lange gang i tilbygningen fungerer ikke kun som fordelingsrum, men også som opholdszone med udsigt til haven fra flere sider. De store vinduespartier trækker lyset dybt ind i rummene og giver tæt kontakt til udearealerne gennem hele dagen.

Tilbygningens rundede hjørner giver bygningen et mere blødt og lavmælt udtryk. Samtidig gør de bevægelsen omkring huset mere naturlig og understreger tilbygningens selvstændige form.

Som en integreret del af projektet er der etableret carport i samme træmateriale og formsprog som tilbygningen. Det samler ankomsten og skaber en mere helhedsorienteret disponering af huset og haven.

Denne murermestervilla fra 1950’erne er udvidet med en ny tilbygning, der tilfører huset et rum, som den oprindelige boligtypologi ofte mangler: et stort, åbent opholdsrum med generøs loftshøjde og direkte kontakt til haven.

Den eksisterende planløsning var velfungerende til en klassisk familiebolig, men familien ønskede mere plads til fælles aktiviteter og et rum med større fleksibilitet i hverdagen.

Tilbygningen er derfor udformet som ét samlet volumen med skråt tag og høj rumlighed. Den placerer sig som en nutidig fortolkning af husets eksisterende tagform, men med et mere enkelt og skarpt formsprog. Facader og tag er beklædt med stående falselementer i mørk metalbeklædning, som giver tilbygningen et præcist og helstøbt udtryk.

Hvor den oprindelige murermestervilla er præget af tegl, mindre vinduesåbninger og en mere lukket facadeopbygning, åbner tilbygningen sig mod haven med store glaspartier og et markant panoramavindue. Det tilfører både dagslys, udsyn og en tættere forbindelse mellem inde og ude.

Indvendigt fungerer tilbygningen som et multirum til familiens fælles liv. Rummet kan bruges til leg, kreativt arbejde, ophold og fordybelse, alt efter behov. Et specialtegnet egetræsmøbel samler flere funktioner i ét element og fungerer både som reol, opbevaring og integreret siddeplads med udsigt til haven. Møblet bidrager samtidig til at skabe skala og zoner i det store rum.

Projektet omfatter også en række forbedringer af det eksisterende hus, herunder nyt badeværelse og energimæssige opgraderinger. Der er arbejdet med efterisolering, forbedring af installationer samt nye lavenergiruder, så huset både får bedre komfort og et lavere energiforbrug.

Denne murermestervilla fra 1950’erne er udvidet med en ny tilbygning, der skaber mere plads og en stærkere forbindelse mellem boligen og haven. 

Tilbygningen placerer sig som en selvstændig bygningskrop ved siden af det eksisterende hus og forbindes med villaen gennem en transparent mellembygning i glas. Mellembygningen fungerer som ny entré og garderobe og bliver samtidig et centralt fordelingsrum mellem gammelt og nyt.

Fra entréen er der adgang til tilbygningens køkkenalrum samt til værelser og kontor i den eksisterende bolig. Den nye disponering giver huset en mere samlet og funktionel planløsning, hvor familiens fælles opholdsrum får tæt kontakt til udearealerne.

Arkitektonisk er der arbejdet med at skabe en rolig overgang mellem de to bygningsvolumener. Glasforbindelsen gør sammenbygningen let og præcis og sikrer, at den oprindelige villa fortsat fremstår tydeligt aflæselig. Samtidig tilfører mellembygningen dagslys dybt ind i huset og skaber kig på tværs mellem ankomst, gårdrum og have.

Tilbygningen viderefører hovedhusets saddeltag og materialeholdning, men med en mere enkel detaljering. De røde mursten og tegltaget skaber en naturlig sammenhæng med den eksisterende villa, mens de store glaspartier giver det nye køkkenalrum et mere åbent forhold til haven og dagslyset.

Denne murermestervilla fra 1950’erne er udvidet med en ny trætilbygning, der tilfører huset et ekstra opholdsrum med plads til både hverdagsliv og familiens fælles interesse for musik.

Som mange huse fra perioden er var huset disponeret med mindre og mere afgrænsede rum, mens familiens ønske var at skabe et større fælles opholdsrum med direkte forbindelse til haven.

Tilbygningen placerer sig som en lav, horisontal bygningsdel i forlængelse af køkkenalrummet. Hvor hovedhuset fremstår tungt og muret med stejlt tegltag, er den nye tilbygning udført som en lettere konstruktion i træ med fladt tag og store glaspartier mod haven. Kontrasten mellem de to bygningsdele gør det tydeligt aflæseligt, hvad der er eksisterende hus, og hvad der er ny tilføjelse.

Det nye opholdsrum er disponeret med plads til familiens flygel og fungerer både som musikrum og dagligstue. De store vinduespartier trækker dagslyset langt ind i rummet og skaber en tæt forbindelse til den sydvestvendte terrasse og haven omkring huset. Gulvniveauet er trukket helt ud mod terrassen, så overgangen mellem inde og ude opleves mere flydende.

Arkitektonisk er tilbygningen bearbejdet med stor enkelhed. Tagkanten står som en præcis vandret afslutning omkring volumenet, mens de lyse træfacader giver bygningen en varm og rolig materialitet. Samtidig skaber glaspartierne transparens og udsyn uden at tilbygningen virker dominerende i forhold til den oprindelige villa.

Projektet har desuden haft fokus på at reducere byggeriets klimaaftryk. Konstruktionen er udført i træ, og tilbygningen er etableret på skruefundamenter frem for et traditionelt støbt betonfundament. Det reducerer mængden af beton i byggeriet og gør samtidig indgrebet i grunden mindre omfattende.

Sammen med nye lavenergiruder og håndtering af regnvand via faskiner er tilbygningen et eksempel på, hvordan en klassisk murermestervilla kan udvides med moderne behov og mere bæredygtige byggemetoder uden at miste forbindelsen til husets oprindelige karakter.

Denne murermestervilla fra 1950’erne er udvidet med en ny opholdsstue i sortmalet træ, hvor forbindelsen mellem bolig og have har været det bærende arkitektoniske greb gennem hele projektet.

Familien ønskede mere plads og et ekstra opholdsrum, men uden at lukke huset om sig selv. Tværtimod var ønsket at styrke kontakten til haven og skabe bedre muligheder for at opholde sig ude store dele af året.

Tilbygningen er derfor udformet som et langstrakt volumen med store åbninger i begge gavle. Når glaspartierne åbnes, kan opholdsrummet fungere som et overdækket mellemrum mellem hus og have, hvor grænsen mellem inde og ude bliver mindre tydelig i sommerhalvåret.

Tilbygningen viderefører saddeltagets form, men fortolker den i et mere nutidigt udtryk med sortmalet lodret træbeklædning og mørkt tag. Det giver en tydelig kontrast til den oprindelige villa, samtidig med at de to bygningskroppe hænger sammen gennem proportioner og taggeometri.

Indvendigt fungerer tilbygningen som en lys opholdsstue med udsyn i flere retninger. De store åbninger i gavlene skaber lange kig gennem huset og videre ud i haven, mens dagslyset trækkes dybt ind i rummet fra begge sider.

Projektet organiserer samtidig udearealerne omkring huset på en ny måde. Tilbygningen danner to terrasser med forskellige kvaliteter og orienteringer. Den ene terrasse ligger i direkte forbindelse med et orangeri, som er tilpasset tilbygningens skala og materialeholdning og dermed bliver en naturlig del af det samlede anlæg.

Der er arbejdet med efterisolering og lavenergiruder som en integreret del af projektet, ligesom tilbygningen er disponeret med fokus på dagslys og passiv solvarme. Samtidig er materialevalget holdt enkelt og robust med certificeret træ og få, gennemgående materialer.

Denne murermestervilla fra 1950’erne er udvidet med en ny trætilbygning, der både tilfører flere kvadratmeter og ændrer måden, huset bruges på i hverdagen. Projektet tager udgangspunkt i villaens oprindelige arkitektur, men arbejder samtidig målrettet med at åbne planløsningen op og skabe bedre sammenhæng mellem husets rum og haven.

Den eksisterende villa er opført som en klassisk 50’er-bolig i røde mursten med saddeltag i tegl. Familien ønskede mere lys, større rumlig sammenhæng og et mere centralt fælles opholdsrum i huset.

Tilbygningen er placeret som en selvstændig træbeklædt bygningsdel, der viderefører hovedhusets tagvinkel og tagmateriale. Dermed opstår en tydelig arkitektonisk sammenhæng mellem eksisterende hus og ny tilbygning, selvom materialerne er forskellige. Hvor den oprindelige villa fremstår tung og muret, tilfører træbeklædningen en lettere og mere nutidig karakter.

Projektet arbejder især med dagslys og kig gennem huset. Planløsningen er åbnet op, så der nu skabes lange sigtelinjer både på tværs og langs gennem boligen. Køkkenet er blevet et centralt samlingspunkt med dagslys fra tre verdenshjørner, hvilket ændrer rummets karakter markant i forhold til den oprindelige plan.

Den nye stue ligger i direkte forbindelse med terrasse og have og modtager lys fra alle fire verdenshjørner gennem store glaspartier. Det giver et mere varieret dagslys i løbet af dagen og skaber en tættere relation mellem opholdsrummene og udearealerne omkring huset.

Arkitektonisk er tilbygningen bearbejdet med en enkel og præcis materialeholdning. Den mørke træfacade står i kontrast til den eksisterende rødstensvilla, men fælles tagform og tagbeklædning binder de to bygningsdele sammen til en samlet helhed. Samtidig understøtter den nye tilbygning husets proportioner uden at konkurrere med hovedbygningens volumen.

Projektet omfatter også energimæssige forbedringer med nye lavenergiruder, som bidrager til bedre komfort og et lavere energiforbrug, samtidig med at de store glaspartier sikrer optimale dagslysforhold i de nye opholdsrum.

Denne murermestervilla fra 1950’erne er udvidet med en markant trætilbygning, der tilfører boligen nye rum og en mere åben forbindelse til haven. Projektet arbejder bevidst med kontrasten mellem den eksisterende rødstensvilla og den nye tilbygning, hvor forskellen mellem gammelt og nyt står tydeligt frem.

Familien ønskede mere plads og bedre muligheder for familieliv i hverdagen, herunder ekstra rum både i stueplan og på førstesalen.

Tilbygningen er udformet som et selvstændigt volumen med høj rejsning og store lodrette facadepartier. Den nye bygningsdel står i tydelig kontrast til den eksisterende villa gennem materialevalg og detaljering, men viderefører samtidig husets grundlæggende proportioner og taggeometri.

Facader og tag er beklædt med lodrette trælister i Thermowood, som giver tilbygningen et homogent og samlet udtryk. Beklædningen fortsætter ubrudt fra facade til tagflade og understreger tilbygningens skulpturelle form. Samtidig giver træets varme og stoflighed en mere blød overgang til haven og udearealerne omkring huset.

Store vinduespartier trækker dagslyset dybt ind i rummene og skaber visuel kontakt mellem bolig og have. De høje, vertikale vinduer understøtter tilbygningens slanke proportioner og giver de nye rum en anden rumlig karakter end den oprindelige villa.

Tilbygningen tilfører både ekstra opholdsrum og nye funktioner på førstesalen, hvilket gør det muligt at udvide huset uden at ændre væsentligt på den eksisterende bygningsstruktur. Samtidig skaber projektet mere direkte adgang til terrassen og haven fra husets fælles opholdsrum.

Denne murermestervilla i Aarhus er udvidet med en mindre trætilbygning, der tilfører boligen nye opholdsrum og styrker forbindelsen mellem køkken, have og familiens daglige liv. Projektet viser, hvordan relativt få ekstra kvadratmeter kan ændre oplevelsen af huset markant, når tilbygning og ombygning tænkes sammen.

Familien ønskede mere plads omkring køkkenet og bedre muligheder for både fællesskab og ro i hverdagen.

Løsningen blev en kompakt tilbygning i mørk træbeklædning placeret i direkte forlængelse af køkkenet. Tilbygningen rummer en ny opholdsstue med store glaspartier mod haven, som trækker dagslyset langt ind i huset og skaber en tæt relation til udearealerne.

Selvom tilbygningen har et begrænset areal, ændrer den husets planløsning væsentligt. Sammen med ombygningen af det eksisterende stueplan skabes der flere opholdsmuligheder og en mere fleksibel brug af huset. Familien får blandt andet en mindre, mere tilbagetrukket stue, som giver mulighed for ro og fordybelse væk fra de fælles opholdsrum.

Et centralt arkitektonisk greb i projektet er forbindelsen mellem eksisterende hus og ny tilbygning. Overgangen er bearbejdet med en trappe, der fortsætter omkring den nye stue og skaber et sammenhængende rumforløb mellem de forskellige niveauer og funktioner i huset.

Tilbygningen er udført med mørke træfacader og store, næsten hjørnefri glaspartier, som giver den et lettere og mere transparent udtryk end den oprindelige murermestervilla. Kontrasten mellem de mørke træflader og det eksisterende murværk gør det tydeligt aflæseligt, hvad der er nyt og gammelt, samtidig med at proportionerne og den lave skala respekterer villaens karakter.

Projektet arbejder desuden med flere bæredygtige tiltag, herunder certificerede materialer, lavenergiruder og fokus på dagslys og passiv solvarme. Haven omkring huset er tænkt som en aktiv del af projektet med fokus på biodiversitet og grønne opholdsrum tæt på boligen.