Ombygninger af statslånshuset

Dette statslånshus på bare 84 kvm fra 1959 er bygget af gode materialer og havde en nærhed, der betød meget for småbørnsfamilien, der bor i huset.

Gennem en årrække havde familien renoveret huset indenfor de eksisterende rammer, før de besluttede sig for at bygge til. Målet med tilbygningen var at få forældresoveværelset op fra kælderen, og skabe mere plads til samvær og gæster, uden at miste nærværet. 

Huset er nu både ombygget og udvidet med en ny fløj, der ligger vinkelret på den oprindelige huskrop og følger grundens skrånende terræn. Det eksisterende køkken-alrum er bevaret som husets centrale rum, mens tilbygningen rummer en ny stue og en forældreafdeling med større loftshøjde og tæt kontakt til haven.

Rumligheden i den nye tilbygning er derfor helt anderledes end resten af huset, og skaber gode rammer for nærvær og samvær med gæster. Samtidig har de fået mere lys og luft ind i det oprindelige hus, og udsigten kommer til sin ret. 

Familien i dette statslånshus havde brug for mere plads, men ønskede samtidig at bevare statslånshusets beskedne skala og karakter.

Området, som boligen er opført i var en gammel frugtplantage, der fra 1950'erne og frem gradvist blev omdannet til et villakvarter med mange stilarter. Mange af disse huse er nu blevet revet ned, hvorefter der er opført nye store villaer på små grunde. På den måde forsvinder områdets karakter efterhånden.

Løsningen blev defor ikke at bygge nyt, men ombygning af de eksisterende kvadratmeter og en tilbygning, der bevidst adskiller sig fra det oprindelige hus i både materialer og udtryk.

Hvor statslånshuset står som et traditionelt muret hus, er tilbygningen udført i beton, træ, tegl og glas. De to bygningsdele forbindes af en smal glasgang, der trækker dagslyset dybt ind i boligen og markerer overgangen mellem gammelt og nyt. Planløsningen er omdisponeret, så opholdsrummene samler sig omkring tilbygningen og får en stærkere forbindelse til haven.

Samtidig er den oprindelige ydermur bevaret synlig inde i huset, så den fortsat fortæller historien om den oprindelige bygning. 

I 2010 – seks år før huset fik sin tilbygning – tog boligejerne hul på forvandlingen af statslånshuset. De ombyggede køkkenet og åbnede huset mod haven med nye vinduer og en havedør. Drømmen var at udvide huset og skabe plads til det familieliv, de ønskede sig.

Arkitektens løsning blev at lade huset vokse mere opad end udad, så familien fik flere kvadratmeter uden at inddrage en stor del af haven. Med en ny førstesal og en tilbygning i sortmalet træ voksede huset fra 75 til omkring 175 kvadratmeter.

Tilbygningen fremstår som en nutidig tilføjelse, men tager samtidig udgangspunkt i statslånshusets enkle proportioner og karakteristiske saddeltag. Forskydninger i facaden og en asymmetrisk kvist får den store tilbygning til at virke lettere og skaber et fint samspil mellem det oprindelige hus og de nye bygningsdele.

Stueetagen blev udvidet med en lys spisestue og et kontor i forlængelse af køkken-alrummet, mens den nye førstesal rummer dagligstue, soveværelse, børneværelse og badeværelse med udsigt over landskabet.

Da statslånshuset fra 1946 blev for småt til familien, blev løsningen en gentænkning af planløsningen kombineret med en ny tagetage. Dermed fik huset to ekstra værelser, et rummeligt badeværelse og mulighed for at udnytte den flotte udsigt fra grunden.

For at skabe plads til en velfungerende trappe til den nye etage blev det oprindelige gæstetoilet i entréen nedlagt. Det gav samtidig en mere rummelig og indbydende ankomst til boligen.

Det største rum på den nye etage har loft til kip, en stor kvist og høje gavlvinduer, som giver et lyst opholdsrum med udsigt til trækronerne. De gode lysforhold og den særlige rumoplevelse gjorde, at familien valgte at indrette stuen her i stedet for et soveværelse.

Resultatet er et statslånshus, hvor flere kvadratmeter er kombineret med en markant forbedret rumlighed og en planløsning, der udnytter husets beliggenhed og udsigt langt bedre.