Sådan genkender du statslånshuset

Statslånshuse blev tegnet som beskedne familieboliger, og netop den enkle facade er en vigtig del af hustypens identitet. I dette projekt er boligen udvidet mod havesiden, mens gadefacaden fortsat fremstår med de oprindelige proportioner, det rolige murværk og den beskedne skala, som kendetegner statslånshuset. Projektet er tegnet af arkitekt Kim Pretzmann Olesen.

I dag diskuterer vi, hvordan fremtidens boliger kan bygges med færre ressourcer og en bedre udnyttelse af kvadratmeterne. De samme spørgsmål stod arkitekter og politikere også med for næsten 90 år siden – om end af helt andre årsager. Dengang handlede det ikke om klima, men om boligmangel, materialeknaphed og behovet for at skabe gode boliger, som almindelige familier havde råd til.

Statslånshuset blev til i en tid, hvor Danmark manglede boliger, der var til at betale for almindelige mennesker. Med statslånsordningen, der blev indført i 1938, kunne familier få økonomisk hjælp til at bygge eget hus. Til gengæld skulle boligen opfylde en række krav til blandt andet størrelse, pris og indretning. I begyndelsen måtte huset højst være 85 m², og netop disse rammer kom til at forme både planløsningen, konstruktionerne og materialevalget.

Denne renovering af arkitekt Joachim Bergh bygger videre på statslånshusets oprindelige planløsning. De originale døre og rumforløbet er bevaret, mens gulvene er sænket og efterisoleret for at forbedre både komfort og rumhøjde.

De stramme rammer blev samtidig en anledning til at gentænke enfamiliehuset. I 1940 udskrev staten en arkitektkonkurrence om nye hustyper under statslånsordningen, og nogle af landets førende arkitekter bidrog med forslag til, hvordan små boliger kunne udnyttes bedre og bygges mere rationelt. Konkurrencen resulterede i 127 forslag og blev et vigtigt skridt i udviklingen af det moderne enfamiliehus og de første danske typehuse.

Arkitekterne arbejdede målrettet med at udnytte hver eneste kvadratmeter, reducere materialeforbruget og udvikle nye konstruktioner, som kunne bygges billigere uden at gå på kompromis med funktion og kvalitet. Spisekrogen erstattede den traditionelle spisestue, gangarealer blev minimeret, og lofterne blev bygget helt til kip, så rummene føltes større, selv om husene var små.

Statslånshuset her er et fint eksempel på, at god arkitektur ikke behøver mange virkemidler. Murværk, gelænder og de enkle bygningsdetaljer får lov at stå tydeligt frem, også efter renoveringen, som arkitekt Kim Pretzmann Olesen har stået for.

Resultatet blev en ny generation af enfamiliehuse, hvor arkitekturen udsprang af funktion, økonomi og godt håndværk frem for dekoration. Selvom statslånshusene varierer i udtryk, deler de en række fælles kendetegn: enkle bygningsformer, velafstemte proportioner og en nøgtern materialeholdning. Mange af de idéer, der blev udviklet under statslånsordningen, kom senere til at præge de danske typehuse og har sat et varigt aftryk på udviklingen af enfamiliehuset.

Statslånshuset har fået en ny planløsning og mere dagslys, men de oprindelige kvaliteter er stadig tydelige. Den finerede skydedør og de skrå lofter til kip er videreført som en naturlig del af renoveringen. Arkitekt: Marianne Seistrup.

Forstå statslånshusets DNA

Statslånshuset er let at kende på den enkle arkitektur og de beskedne proportioner. Husene blev opført med få materialer og uden overflødig udsmykning, fordi både økonomien og statens krav satte snævre rammer. Til gengæld blev der tænkt grundigt over planløsningen, så hver eneste kvadratmeter blev udnyttet bedst muligt. Resultatet er en hustype, der trods sin beskedne størrelse ofte opleves overraskende funktionel.

Arkitektur og konstruktion

Huset er typisk opført i ét plan med en enkel, rektangulær bygningskrop
Facadehøjden er lav, hvilket reducerede materialeforbruget og byggeomkostningerne
Taget har som regel en lav hældning og er typisk beklædt med eternitskifer eller bølgeeternit
Statslånshuset er blandt de første enfamiliehuse, hvor der blev stillet krav om varmeisolering. Dengang var 2 cm mineraluld i loftet tilstrækkeligt
Ydervæggene er oftest muret i tegl, men gasbeton og letklinkerbeton forekommer også
Udhus eller brændselsskur er ofte opført som en naturlig forlængelse af hovedhuset under samme tagflade

Vinduer og døre

Vinduerne er større end på mange ældre villaer og har som regel få eller ingen sprosser
Opholdsstuens største vinduer vender typisk mod haven, mens køkken og entré ligger mod vejen
De lave facader gjorde det muligt at samle vinduer og døre i enkle snedkerpartier uden kraftige overliggere
Hoveddøren er typisk en glat pladedør i træ
Vinduer og træværk blev ofte malet i kontrastfarver, så husets materialer stod tydeligt frem

Planløsning og indretning

Planløsningen er udviklet med fokus på mindst mulig spildplads
Køkkenet har ofte en lille spiseplads, så den traditionelle spisestue kan undværes
Opholdsstuen er husets største rum og familiens naturlige samlingspunkt
Soveværelserne ligger ofte i direkte forbindelse med stuen eller et lille fordelingsareal
Badeværelset er kompakt, men huset er fra opførelsen indrettet med både bad og toilet
Kælderen ligger ofte kun under en del af huset og bruges primært til opbevaring, teknik og fyrrum
Have og uderum

Have og uderum

Husene ligger ofte på mindre grunde i villakvarterer fra 1940'erne og 1950'erne
Haven er oprindeligt indrettet med køkkenhave, frugttræer og bærbuske
Terrassen eller opholdspladsen ligger som regel i tilknytning til stuen mod haven

Eksempler og inspiration: Se hvad andre har gjort

Det kan være en stor hjælp at se, hvordan andre boligejere har renoveret og fornyet deres statslånshus. På vores projektside finder du konkrete eksempler på gennemførte projekter, hvor arkitekter har udviklet løsninger med fokus på både funktionalitet og arkitektonisk helhed.

Se alle projekter med statslånshuse

Denne nyopførte tilbygning bygger videre på statslånshusets enkle formsprog. Gavlen er afsluttet uden udhæng som på det oprindelige hus, og materialer og proportioner skaber en naturlig sammenhæng mellem nyt og eksisterende. Tilbygningen er tegnet af arkitekt Kim Pretzmann Olesen.

Bevaring og renovering

Originale og velbevarede statslånshuse hører efterhånden til sjældenhederne. De fleste huse er blevet tilpasset skiftende tiders boligbehov med tilbygninger, nye vinduer, ændrede planløsninger eller energiforbedringer. Mange af ændringerne er sket med gode intentioner, men har samtidig udvisket nogle af de kvaliteter, der kendetegner hustypen.

Netop fordi statslånshuset er så enkelt, er proportionerne afgørende for dets udtryk. En stejlere taghældning, brede udhæng, småsprossede vinduer eller en dominerende tilbygning kan let forrykke husets balance og sløre de karaktertræk, der gør det genkendeligt som statslånshus.

Når huset skal renoveres eller bygges til, handler det derfor om at arbejde med de kvaliteter, der allerede findes. Nye bygningsdele må gerne have et nutidigt udtryk, men de bør tilpasses hovedhusets skala, tagform og materialer. En arkitekt med erfaring i ældre enfamiliehuse kan hjælpe med at udvikle løsninger, hvor boligen får mere plads og bedre funktion, uden at miste den enkle arkitektur, der er statslånshusets særkende.

Læs guiden: Sådan renoverer du et statslånshus

En ny førstesal kan være et alternativ til en tilbygning, hvis du vil bevare haven. Arkitekt Anders Aalekjær Grønbech har udformet den nye træbeklædte overetage, så det stadig er let at aflæse statslånshusets oprindelige form og proportioner.

Kender du din boligs hustype?

Når du ved, hvilken hustype dit hus tilhører, får du et vigtigt udgangspunkt for både vedligeholdelse, renovering og ombygning. Hustypen fortæller nemlig noget grundlæggende om husets alder, materialer og konstruktion – og om de løsninger, der passer bedst til netop din bolig. Bliv klogere på, hvorfor hustyper er nøglen til bedre beslutninger og mere holdbare løsninger.

Læs mere om betydningen af hustyper i artiklen: Kender du (hus)typen?