Boligreportage

Funktionel forvandling af byhus fra 1930'erne

Der er forskel på behovene hos en familie på fire på tværs af næsten et århundrede. Se her, hvordan arkitekt Rasmus Skaarup med en justering af planløsningen har givet et halvt dobbelthus en funktionel opdatering og et forfriskende farvesplash.

I den tid, hvor byhuset i Københavnsområdet blev tegnet, havde hvert familiemedlem typisk to par sko, og det var almindeligt, at aftensmaden blev tilberedt i et aflukket køkken. Siden dengang i 1930’erne er forholdet til skobeholdningen hos familiemedlemmer i alle aldre blevet mindre nøjsomt, og de fleste foretrækker at komme ud i lyset og fællesskabet, når der skal kokkereres. Det første kan lyde som en mindre detalje, men både behovet for opbevaring og ønsket om et åbent køkken har haft betydning for ombygningen af dette byhus.

Fra at have en lillebitte entré og et ditto lille køkken, som lå afsides fra opholdsrummene, har huset i dag en mere åben planløsning med en rummelig og imødekommende entré samt et køkken, som er rykket ind i stuen og dermed i fællesskabet. Samtidig er der akkurat blevet plads til et lille toilet i midten af stueetagen, hvor man før skulle op på førstesalen for at finde toilet og bad.

Arkitekt Rasmus Skaarup har i samarbejde med sin kollega, arkitekt Kristín Sigurjónsdóttir haft fokus på at finde en balance imellem de oprindelige tanker om arkitekturen og behovene hos en moderne familie.

Fakta om renoveringen

Projekt: Dobbelthus fra 1930’erne beliggende i Københavnsområdet. Huset er på 183 m2 plus kælder og er hjem for en familie på fire. Indvendigt er planløsningen ændret i stueplan for at gøre huset mere funktionelt i forhold til moderne behov, blandt andet ved at rykke køkkenet ind i stuen fremfor at have det i et afskærmet, lukket rum, ved at gøre entréen større og ved at tilføje et toilet i stueetagen.

Bevaring og fornyelse: Døre, indvendigt træværk, vindueskarme og fodpaneler er bevaret. Huset har tidligere fået udskiftet vinduer, og disse er bevaret. Der er lagt nye gulve i egetræsparket, og der er tilføjet ovenlysvinduer i tagetagen. Med renoveringen har huset fået nye badeværelser, nyt køkken og indbyggede opbevaringsløsninger i flere rum.
 

– Huset blev bygget i en tid hvor tankerne om en velfærdsstat begynder at tage form. Der boede ikke længere en stuepige i huset, og nu var det lige før, at det hele blev moderne. Man var i gang med at fjerne al pynt, men kunne alligevel ikke få sig selv til at lave et loft uden stukkant, fortæller Rasmus Skaarup om en forandringstid i arkitekturen.

De moderne og enkle linjer fra husets oprindelige stil er videreført i ombygningen, og ændringerne i de overordnede rammer er udført, så det ser ud som om, det altid har været sådan. Det gælder fx for de nye indbyggede reoler, som binder køkkenalrum og stue sammen, samt for husets nye gulve i sildebensparket.

Hovedspring i et farvehav

Med ombygningen har byhuset også fået en grundig farveopdatering. Modet til at vælge farver, og til at vælge flere af dem, voksede undervejs i processen, fortæller arkitekterne:

– Det er nogle modige og svære valg, og her valgte ejerne at gå all in. Det, tror vi, at man skal. Med væggene var det meget enkelt for dem: Hvis vi bliver trætte af farverne, kan vi bare male dem over. Men med fliserne er det noget andet. Her tog vi tilløb ud af vippen og lavede et flot hovedspring; Vi foreslår den farlige flise!

Den ”farlige flise” er på henholdsvis det lille toilet og i entréen petroleumsfarvet, og på det store badeværelse på førstesalen lyserød. På badeværelset er de lyserøde fliser rektangulære og lagt fra gulv til loft. Farvevalget ville nok have været et andet i husets byggetid, men konceptet med farvede fliser på badeværelset var ikke ualmindeligt i 1930’erne, så på den måde er valget i tråd med husets byggestil.

Ejerne kunne sagtens have bedt om et sikkert valg med hvid/beige fliser i 15 x 15 centimeter, men da arkitekterne foreslog en kombination af to lyserøde nuancer og at gå hele vejen med fliser fra gulv til loft på alle vægge og omkring det indbyggede badekar, sagde de ja. Set med Rasmus Skaarups øjne kan det modige farvevalg tilføre friskhed og løfte rummets udtryk.

– Som regel, når man sætter sit hus i stand, kommer malerne og giver det hele en hvid omgang, og så tænker man: Hvor er det flot, nu begynder det at ligne et rigtigt hus. Men pludselig er der nogen, der maler en væg blå, og så sker der noget meget mærkeligt, nemlig at rummet løfter sig og bliver til noget særligt, siger han.

Et godt flow

I køkkenet og stuen er farverne mere afdæmpede. Her har væggene fået en varm sandfarve, som sammen med gulvlange gardiner i samme nuance danner en rolig ramme om familiens sociale rum. Hvor huset tidligere havde et aflukket husmorkøkken, er køkkenet i dag rykket ind i stuen. Ejerne har bevidst fravalgt en køkken-ø for i stedet at lade køkkenet danne en diskret bagvæg i sin ende af rummet. Fra enden af køkkenbordet binder en arkitekttegnet, indbygget reol køkkenet sammen med stuen. Reolen rummer køkkenskabe i rummets ene halvdel, hylder til bøger samt en siddeniche i den anden ende, hvor der også er indbyggede skydedøre.

– Rummet er tegnet til en familie, hvor der er to arbejdende voksne og to små børn, så man skal kunne være sammen her. Bag ved skydedøren i den indbyggede reol er der et værelse, som er tænkt til at børnene kan lege der, og hvor man også kan sidde og arbejde.

Med ombygningen har huset fået en ny kerne, som man kan gå rundt om. Kernen rummer foruden toilet også trappen, som er fremhævet med farver og materialer. Trapperummet er malet i en mørk grøn farve, og over trinene i egetræ lyser dekorative lamper rummet op og er blikfang på tværs af etagerne.

– Lamperne var et forslag fra ejerne. Vi kiggede på billeder, hvor de var brugt i forskellige sammenhænge og kunne se, at de fungerede bedst, når der var flere sammen, og de gerne rørte lidt ved hinanden og optrådte som bobler, fortæller Rasmus Skaarup.

Derfor klippede han og kollegaen Kristín Sigurjónsdóttir cirka 30 cirkler i forskellige størrelser af papir, hængte dem op og gik og flyttede dem lidt frem og tilbage, indtil de endte med det helt rigtige udtryk og boblende forløb op igennem rummet. Derefter kunne elektrikeren begynde at fræse ud til ledninger.

– Det var et stort forarbejde og dyrt i lamper, men det er de lamper, der sammen med farverne og materialerne ophøjer trappen fra bare at være en funktion til at blive et rum i sig selv.

Rasmus Skaarup

Rasmus Skaarup