Lige linje til 70’erne

Nogle gange kan der opstå behov for, at arkitekter kigger på huse, lidt som var de detektiver og arkæologer kombineret. Måske er der noget underligt ved en væg, men hvad er det? Og gemmer der sig mon noget andet – og oprindeligt – bag et lag maling eller gips? Sådan en opgave kom arkitekt Allan Lorenzen på, da han blev kontaktet af ejerne af et fantastisk beliggende gulstenshus fra begyndelsen af 1970’erne.

– Huset ligger i et skønt område i Holte, og beliggenheden og selve huset med de gule mursten, trægavle og hele dets udtryk kunne de rigtig godt lide, men de syntes, der var noget i vejen med atmosfæren inde i huset. Her var oplevelsen ikke den samme, som huset gav fra sig, når man oplevede det udefra, fortæller han.

Ejerne af huset havde svært ved at sætte en finger på, hvad det præcis var, der ikke fungerede – eller måske rettere, hvordan de med så få og enkle greb som muligt kunne få den rigtige stemning og en bedre funktionalitet frem i deres hus. Sammen med arkitekten undersøgte de derfor både muligheder og husets historie.

– Der var hvide lofter og flader overalt, og det betød, at husets oprindelige listelofter var blevet fjernet og erstattet af gipslofter. Andre markante karaktertræk som remmen over vinduerne var blevet malet hvid og gik derfor nærmest ud i ét med gipsloftet, fortæller Allan Lorenzen.

Tidligere ejere af huset havde tydeligvis ønsket at pynte på huset eller i hvert fald at lysne dets udtryk, måtte arkitekt og boligejere konstatere. Det kom udover med de hvide flader også til udtryk i køkkenet i form af store, lysegrå gulvfliser, som ikke var et naturligt match med resten af husets og dets stil.

– Da vi gik huset igennem, blev det tydeligt, at det manglede de væsentlige karaktertræk indenfor, som det havde i det ydre, fortæller Allan Lorenzen.

Med renoveringen fik træ som materiale et klædeligt comeback indenfor. Udover den sorte rem, som igen blev synlig, blev der lagt nye egetræsgulve i alle opholdsrummene, og i forbindelse med at en væg blev fjernet imellem køkken og spisestue, blev bræddeloftet genetableret med en helt ekstraordinær indsats:

– Vi målte brædderne op udenfor under udhængene, og med de mål gik husets ejere til et savværk og fik dem til at fremstille det indvendige loft, som i dag følger de udvendige linjer helt præcist, og derfor ser loftet ud som om, det altid har været der, fortæller Allan Lorenzen.

Det er ikke altid, man ser den form for detaljegrad i et hus, eller at ejere er så ambitiøs som i dette tilfælde, erkender arkitekten, men effekten af den ambitiøse indsats er tydelig.

– Forandringerne har givet en helt anden varme og atmosfære, og samtidig understreger de husets oprindelige horisontale linjer og konstruktion, som er et væsentligt karaktertræk, og som man havde gjort lidt vold på.

På mange måder er det gule murstenshus karakteristisk for byggetiden i 70’erne, men det skiller sig samtidig ud ved at være i to plan med forskydninger og delvist med dobbelt loftshøjde. Det har både fordele og ulemper, og før ombygningen begyndte ulemperne ved trapperummet.

– Selvom den nederste etage er i niveau med haven, føltes det som man gik ned i en kælder. Trapperummet mundede ud i et lukket og mørkt rum, og ejerne syntes simpelthen ikke, at planløsningen fungerede, fortæller Allan Lorenzen.

Fra trappen kom man ned i en lang gang, og for at komme ud i køkkenet skulle man først igennem gangen og dernæst slå en stor bue uden om spisestuen, som lå lidt mørkt placeret midt i huset. Ved at ”rykke” væggen imellem gangen og spisestuen, så man i dag kan gå direkte fra trappen og ind i køkkenalrummet med udsigten til haven foran sig, har arkitekten på én gang skabt bedre sammenhæng på tværs af etagerne og et mere naturligt flow igennem rummene i det nederste plan.

Før ombygningen var spisestuen placeret i den bagerste del af rummet, som i dag forbinder trappe og køkken, og arealet med dobbelt loftshøjde var mest af alt gennemgangsrum, som ikke rigtig fungerede, og hvor man ikke fik gavn af det gode lysindfald. I dag fungerer en åben reol som rumdeler, og spisestuen er rykket til en ny placering i forlængelse af køkkenet, hvorfra der er god kontakt til haven.

Plantegningerne nedenfor viser før og efter. Området med krydset er der, hvor der er dobbelt loftshøjde og kig til etagen ovenover. Ovenfra kigger man i dag ned i en rolig oase og ikke i et dårligt udnyttet ”mellemrum”.

Med justeringerne i planløsningen har huset for boligejerne ikke bare fået en højere brugsværdi, men også en højere oplevelsesværdi. Ved blandt andet at skabe en åbning, der forbinder trapperummet med køkken og stue, hænger boligen i dag bedre sammen funktionelt og visuelt. Hvor spisestuen før lå i en mørk krog, er der nu et stort, åbent rum med gode indretningsmuligheder. Samtidig er det et rum, som forbinder hjemmet på tværs af etager.

Ligesådan er der skabt bedre sammenhæng med uderummene ved at åbne imellem køkken og spisestue og i den forbindelse etablere større glaspartier i hele rummets længde på havesiden. Det har givet bedre udsigt til haven indrammet af det brede vinduesbånd og af de horisontale linjer, der går fra udhæng via køkkenalrum til udhæng igen. 

– Det er helt afgørende for den investering, der er lagt i renoveringen, at huset har fået øget sin værdi, fordi den nederste etage er blevet fyldt med atmosfære og samtidig fungerer meget bedre planmæssigt, siger arkitekt Allan Lorenzen.

Vi taler generelt for lidt om, hvor stor betydning en god planløsning har, mener Allan Lorenzen. At materialerne i boligen taler til én, og at boligens arkitektur er dejlig at se på, er én ting, men uden den rigtige plan, får man ikke de varige og bæredygtige løsninger, mener han.

– Planløsningen skal fungere. Man skal komme ud i alle krogene og få forløst det hele, så huset får en høj brugsværdi. Det giver værdi i hverdagen – og værdi hvis man en dag skal sælge huset videre til nogle andre, som det også skal fungere for.