8 ting du bør bevare i dit typehus fra 60-70'erne

Listelofter udført med smalle, profilhøvlede brædder af typisk fyrretræ er karakteristiske for huse fra 1960'erne og 1970'erne og i høj grad med til at definere arkitekturen. Lofterne skaber linjer, som understreger rummenes form og sammenhæng, og derudover bidrager de til god akustik og et blødt udtryk, som matcher husenes enkle stil og spiller sammen med gulve, døre og andet inventar i træ.

I firserne og halvfemserne har mange listelofter fået en omgang hvid maling for at få et lysere og mere moderne udtryk langt fra 'cigarkasse-arkitekturen', som husene med de mange flader i træ til tider blev benævnt. Det kan derfor være svært at finde huse med de oprindelige lofter i god behold og med den struktur, varme og stoflighed, som går tabt under lagene af maling. 

Hvis der er behov for efterisolering af taget, er det svært, men ikke umuligt, at pille lofterne ned og sætte dem op igen for at holde fast i stilen og stemningen. 

På billedet ser du et renoveret sommerhus fra 1967, hvor der er god loftshøjde og dermed et godt kig til plantagen udenfor. Med renoveringen har arkitekt Eva Brørup nænsomt videreført den oprindelige stil og de oprindelige materialevalg, som blandt andet indbefatter træ på både lofter, gulve og vægge. 

Det hænder, at nye boligejere, som køber et hus fra 1960'erne eller 1970'erne, vælger helt at fjerne en indbygget pejs på grund af enten æstetiske præferencer eller nye krav, og det er en skam. Den murede pejs indgår nemlig som et karakterskabende element i arkitekturen, binder rummets funktioner sammen og skaber sammenhæng på tværs af rum. Derfor bør du bevare den arkitektoniske del, samtidig med at tekniske og lovgivningsmæssige krav opfyldes. 

Også materialerne – de rå mursten – er med til at definere boligtypens stoflighed og håndværkspræg. Man måtte godt kunne se de materialer, der var i spil i husene; tegl, træ og mørtlen i de brede fuger mellem gulvklinkerne, og desuden kunne murstenene skabe velkommen kontrast til typehusenes glatte overflader. 

På billedet kan du se et smukt bevaret eksempel på en muret pejs, som bliver en del af rummets arkitektur i sammenhæng med en bred indbygget bænk og opbevaring til brænde. Villaen fra 1972 er renoveret med rådgivning fra arkitekt Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter. Fra boligejernes side var det et stærkt ønske at bevare stilen fra 1970'erne.

1960'er- og 1970'er-typehusene har et genkendeligt ydre, og et af de typiske kendetegn er de dybe udhæng, som skærmer for sol og regn og skaber et tryghedsskabende mellemrum imellem det private indre og husets ydre omgivelser. I nogle tilfælde er udhænget, fx i gavlen, så dybt, at det skaber ramme om en overdækket terrasse. 

Skulle der være behov for at udskifte taget på dit 1960'er- eller 1970'er-hus, fx i forbindelse med efterisolering eller ombygning, så bevar endelig konstruktionen og/eller de proportioner, der er i udhæng og taghældning set i forhold til facadens øvrige elementer. Dels vil en fravigelse fra udhængets proportioner skabe brud på den arkitektoniske sammenhæng, og dels tjener udhængene praktiske formål i forhold til beskyttelse af facaden og – såfremt huset er placeret hensigtsmæssigt på grunden – i forhold til lysindfald og indeklima.

På billedet ser du dybe udhæng, som på denne villa fra 1965 har ydet god beskyttelse af de oprindelige vinduer. De eksisterende proportioner har været i fokus, da arkitekt Allan Lorenzen stod bag renovering og ombygning. 

Er plastikhåndtagene grå og gulvklinkerne okkerfarvede, så lad dem blive ved med det, og arbejd videre inden for samme farveskala, når du indretter og renoverer. I 1960'erne og 1970'erne var farvedskalaen præget af naturfarver fra de hyppigt anvendte materialer som tegl og træ, men også grønne toner og stærker farver kom i spil i form i form af farvede fliser i køkkener og badeværelser samt i form af detaljer. 

Ved at gentage de farver, der allerede findes i boligen og tilføje nye farver, med afsæt i det eksisterende får du et harmonisk udtryk, og nye tilføjelser vil blende mere usynligt ind i det eksisterende. 

Billederne ovenfor er fra renoverede boliger, hvor arkitekterne har kigget grundigt på både farver og materialer i forbindelse med renovering. Arkitekt Rasmus Bak renoverede for år tilbage en Friis & Moltke-villa (billedet tv.), hvor parketgulve i eg og mahognidøre med grå plastikhåndtag var afsæt for valget af nye materialer og derudover også for boligejernes valg af lamper, knager og inventar som her i soveværelset.

Til højre ses en trappe med bevaret gelænder og afskærmning i en 70'er-villa, som er renoveret med hjælp fra arkitekt Allan Lorenzen. For at give trappen et mere moderne udtryk, er en del af træværket malet i en støvetblå farve, som fandtes i husets oprindelige detaljer.

Ligesom listelofterne og murede vægge er tidens klinkegulve med til at give 1960'er- og 1970'er-typehusene karakter og særpræg. Klinkerne kan både være matte og glaserede, men fælles for dem er, at de har en høj slidstyrke, fordi leret er brændt ved høje temperaturer. Derfor er gulvene ofte i fin stand og bliver kun smukkere med den patina, de får efter mange års daglig brug. 

Farverne på gulvene er typisk i jordtoner, som harmonerer med de øvrige farver og materialer i huset, fx på tag og facade. Fugerne er gerne brede og med til at skabe den særlige æstetik, som signalerer praktisk, jordnært og enkelt. 

På billedet ser du et arkitekttegnet hus fra slutningen af 1970'erne med de originale klinkegulve og originalt muret inventar. Huset er arkitekt Louise Balle Rosbjergs eget, og hun har ønsket at bevare så meget som muligt af det oprindelige, herunder også detaljer så som metalriste i gulvet, som stammer fra en tid, hvor der var konvektorgrave, før der blev installeret lave radiatorer foran vinduerne.

Typehuse fra 1960'erne og 1970'erne kan variere meget i den kvalitet, de er opført med fra materialer til håndværkerarbejde. Er du så heldig at have et hus med smukke, gedigne mursten og med fx muret inventar eller særlige detaljer i murværket, lyder anbefalingen herfra at bevare og hylde så vidt muligt.

I nogle tilfælde kan murværket trænge til at blive omfuget for at blive fremtidssikret teknisk og æstetisk, og er der skader, kan de ubedres med genbrugssten med samme udtryk som de oprindelige, og forskellige teknikker kan tages i brug for at få et sammenhængende resultat.

På billedet ses en arkitekttegnet 1970'er-villa, hvor arkitekt Sebastian Schroers, Ardess, har stået bag en renovering med stærkt afsæt i de originale detaljer. Gulvet i rødbrune tegl er nyt, men valgt og lagt så det harmonerer med det originale murværk, som indbefatter trappe og siddemøbel. Gulvet er lagt i forbandt med brede fuger i tråd med 1970'er-ånden.

Foruden håndværk i tegl og sten er indbygget inventar karakteristisk for perioden og kan sætte et stort præg på arkitekturen. Her var funktionaliteten og de praktiske rammer om familielivet i fokus, og indbygget inventar var derfor især indbyggede klædeskabe og opbevaringsløsninger i gang eller entré. 

På billedet ses et elegant eksempel i form af en indbygget garderobe med skabe, skuffer og en lille niche med et spejl. I forbindelse med renoveringen af villaen, som er fra 1961, er skabene blevet skilt ad, renset og plejet, så de står som nye, men med historien i behold. Arkitekt Jan Smidt Andreasen har stået bag renoveringen.

De tidstypiske detaljer fra 1960'erne og 1970'erne er fx plastikhåndtagene i enten sort, hvid eller grå, vasketøjsskakten, den lodrette træbeklædning i gavlene, de brede trægelændere på trappen – og som her: lameller. Det er detaljer, der er ikoniske og sætter et tydeligt tidsstempel på boligen. Som prikken over i'et, der binder arkitkekturen sammen.

Lameller blev typisk brugt som funktionelle rumdelere i entré og stue og er inspireret af japanske traditioner for at skabe en blød overgang mellem rum og for at lege med lys og skygge, gennemsigtighed og afskærmning. Lameller ses i dag også i mange nybyggede huse, som finder inspiration i æstetikken fra 1960'erne og 1970'erne.

I denne renoverede villa fra 1963 er både listelofter og lameller tidligere malet hvide, og i sammenhæng med de oprindelige dele giver det et tidløst udtryk med tydelige 1960'er-referencer. Gulvet er det oprindelige og smukke mosaikparket, som er videreført til husets værelser under renoveringen, som arkitekt Kim Pretzmann Olesen fra Nordpil Arkitekter står bag.