Tips og råd

5 byggeråd til parcelhuset fra 60'erne og 70'erne

Fra tilbygning og ombygning til energirenovering og haveplan. Få arkitekternes bedste byggeråd, og bliv klogere på, hvordan du renoverer og fornyer et parcelhus fra 60’erne og 70’erne med respekt for både arkitektur og husets oprindelige kvaliteter.

5 byggeråd til 60'er-70'er parcelhuset

  1. Byg til på huset og kvarterets præmisser
  2.  Byg om og få mere ud af de eksisterende kvadratmeter
  3. Energirenovér med respekt for flade tage og lette konstruktioner
  4. Køkken og bad – bevar og forny med respekt
  5. Skab sammenhæng mellem hus og have

Se uddybning af rådene herunder

1. Byg til på husets og kvarterets præmisser

Parcelhuse fra 60’erne og 70’erne er ofte taknemmelige at bygge til, fordi de er enkelt konstrueret og disponeret med klare rumlige principper. Mange er opført i ét plan med lette skillevægge, lave tagformer og en overskuelig konstruktion, som gør det relativt enkelt at koble nyt og eksisterende sammen.

Samtidig kan husene i dag opleves som små og trange, ikke fordi de var dårligt planlagt, men fordi de er bygget til et andet familieliv end det, mange har i dag. De mindste parcelhuse fra perioden er ofte kun 90–110 m² og indrettet til kernefamilien med mindre værelser, lavere lofthøjde og begrænset plads til opbevaring.

Når man bygger til, er det derfor afgørende at tage udgangspunkt i husets oprindelige logik, så tilbygningen ikke blot giver flere kvadratmeter, men også skaber en mere sammenhængende og velfungerende bolig.

Sådan lykkes du med en tilbygning til et 60’er-70’er parcelhus

  • Placering
    Placer tilbygningen som en naturlig forlængelse af huset – helst mod haven – så den kobler sig direkte på opholdsrummene og følger husets oprindelige opdeling mellem opholdsrum og sekundære rum.
  • Tagform og tagkonstruktion
    Hold som udgangspunkt fast i husets tagform og lave hældning, så tilbygningen falder naturligt ind i helheden. Undersøg samtidig den eksisterende tagkonstruktion, hvis gammelt og nyt skal bygges sammen.
  • Facader og materialer
    Vælg materialer, der føles lige så rolige og solide som husets oprindelige facade. Undgå løsninger, der ligner en kopi uden at ramme rigtigt, eller som skiller sig så meget ud, at tilbygningen fremstår som et fremmedelement.
  • Sammenhæng til kvarteret
    Tilpas tilbygningens størrelse, højde og udtryk til parcelhuskvarteret, så huset fortsat passer ind i helheden. En tilbygning fungerer bedst, når den respekterer områdets skala og arkitektur frem for at skille sig markant ud.

2. Byg om og få mere ud af de eksisterende kvadratmeter

I mange parcelhuse fra 60'erne og 70'erne er flere kvadratmeter ikke nødvendigvis den bedste løsning på pladsproblemer. Ofte handler det om at arbejde med de kvadratmeter man har, og forsøge udnytte dem bedre. Planløsningerne er ofte præget af lukkede rum, lange gangforløb og en klar opdeling mellem funktioner, som ikke nødvendigvis svarer til nutidens måde at bruge boligen på. En ombygning kan derfor give markant bedre sammenhæng og funktionalitet, uden at tilføre ekstra kvadratmeter til huset.

Ved en ombygning handler det typisk om at forenkle og præcisere planløsningen: fjerne overflødige skillevægge, skabe klarere rumforløb og give opholdsrum bedre proportioner og dagslys. Mange af disse indgreb kan udføres inden for husets eksisterende konstruktion og med respekt for den oprindelige arkitektur.

Typiske ønsker ved en ombygning kan være at:

  • samle køkken, spiseplads og opholdsrum i et mere sammenhængende forløb

  • reducere gangarealer og omdisponere pladsen til egentlige opholdsrum

  • forbedre dagslys og udsyn gennem justerede vindues- og døråbninger

  • skabe bedre opbevaringsløsninger integreret i planløsningen

  • opdatere overflader og installationer, så huset fungerer bedre i hverdagen

Inden du går i gang med større ændringer, er det en god idé at gennemgå huset med blik for de kvaliteter, der allerede fungerer – både rumligt og materialemæssigt. Mange parcelhuse er opført med helt særlige og tidstypiske elementer, som let forsvinder ved standardiserede ombygninger eller meget dybe renoveringer. Det kan fx være originale døre og karme, indbyggede skabe, faste vinduesbænke, murværk, træpaneler eller den enkle og logiske rumopdeling, som måske stadig har værdi.

Ved at tage udgangspunkt i disse eksisterende kvaliteter kan en ombygning forbedre funktion og komfort, uden at huset mister sin sammenhæng eller sit arkitektoniske særpræg.

3. Energirenovér med respekt for flade tage og lette konstruktioner

Parcelhuse fra 60’erne og 70’erne er bygget i en tid, hvor fokus var på rationelt byggeri og funktionelle planløsninger, mens energiforbrug spillede en mindre rolle. Derfor rummer mange af husene i dag et oplagt potentiale for energiforbedringer, som kan øge både komforten og energieffektiviteten i hverdagen.

Men energirenovering handler ikke kun om at holde bedre på varmen. Før du går i gang, er det vigtigt at forstå, hvordan dit hus er bygget, og hvilke materialer og konstruktioner det består af. Forkerte isoleringsløsninger, mangelfuld ventilation eller indgreb i husets klimaskærm uden helhedsblik kan føre til fugtproblemer, skimmelsvamp og skader på konstruktionerne.

Samtidig kan energitiltag ændre husets arkitektoniske udtryk, hvis de udføres uden hensyn til husets proportioner og opbygning.

Fokusér på loft og tag
Taget er ofte den bygningsdel, hvor varmetabet er størst. Mange parcelhuse har flade tage eller lave saddeltage med begrænset isolering. Efterisolering af loft og tag kan derfor give en mærkbar energigevinst, men kræver, at opbygningen udføres korrekt. Her skal du især være opmærksom på ventilation og fugtsikring. Har dit hus fladt tag, er det ekstra vigtigt at undgå løsninger, der kan give kondensproblemer.

Bevar og opgrader vinduerne
De store vindues- og dørpartier mod haven er et af parcelhusets vigtigste arkitektoniske træk. De oprindelige termoruder isolerer ofte dårligt, men vinduernes proportioner og rammebredder har stor betydning for husets udtryk. I mange tilfælde kan du udskifte vinduerne til nye energivinduer med samme format og udtryk – eller forbedre de eksisterende, hvis konstruktionen tillader det. Vælg med omhu, da vinduer med for kraftige profiler hurtigt kan ændre husets arkitektur.

Isolér ydervægge med omtanke
Ydervæggene er typisk opført som skalmur med bagmur af letbeton eller som lette facadepartier i træ. Hulmursisolering kan være en mulighed, men bør altid vurderes konkret, da den eksisterende isolering ofte er mangelfuld eller nedbrudt. Udvendig efterisolering er sjældent en god løsning, fordi den ændrer facadeudtryk, murtykkelse og vinduesplacering markant.

Gulve og terrændæk  – kun ved større ombygninger
Mange parcelhuse har uisolerede terrændæk, som kan give kolde gulve og træk. Efterisolering af gulve er et omfattende indgreb, der typisk giver bedst mening i forbindelse med større ombygninger. Her kan forbedret isolering med fordel tænkes sammen med gulvvarme og eventuelle ændringer i planløsningen.

En arkitekt med erfaring i energirenovering kan hjælpe dig med at prioritere indsatserne og sikre, at energiforbedringer tænkes sammen med ombygning og vedligeholdelse. Det giver løsninger, der fungerer teknisk, passer til husets arkitektur og gør boligen mere behagelig at bo i.

4. Køkken og bad – bevar og forny med respekt

Nyt køkken og bad står højt på ønskelisten hos mange boligejere – uanset hustype. Det er her, slid, forældede løsninger og manglende funktionalitet mærkes tydeligst, og derfor er det ofte også her, de store ombygninger begynder. Men netop i parcelhuse fra 60’erne og 70’erne giver det god mening at standse op og vurdere, hvad rummene allerede kan, før man igangsætter en gennemgribende renovering.

Bevar og opdater det oprindelige køkken
Mange af de oprindelige køkkener blev udført som snedkerbyggede løsninger eller tidlige elementkøkkener, ofte tilpasset rummets præcise mål og husets modulopbygning. Skabene er som regel solidt konstrueret med korpus i krydsfinér eller massivt træ og har en robusthed, som gør dem velegnede til istandsættelse. I stedet for at udskifte hele køkkenet kan du i nogle tilfælde arbejde videre med det eksisterende ved at justere og opgradere detaljerne: hængsler og skuffer kan renoveres eller udskiftes, indretningen i skabene kan tilpasses, og bordplader og hårde hvidevarer kan opdateres uden at ændre på køkkenets stil og stemning.

Små justeringer kan give mere plads
Parcelhusenes køkkener var sjældent store. De var tænkt som effektive arbejdsrum snarere end opholdsrum, og kan i dag føles kompakte. Hvis pladsen opleves for trang, behøver løsningen dog ikke være et fuldt køkken-alrum. Ofte kan en mindre åbning mod stuen, en bredere døråbning eller en delvis nedtagning af væggen være nok til at give mere lys, luft og kontakt til opholdsrummene, uden at køkkenet mister sin karakter som et selvstændigt rum.

Når køkkenet kræver mere
Hvis det oprindelige køkken er nedslidt, uhensigtsmæssigt placeret eller ikke kan fungere inden for de eksisterende rammer, kan en mere omfattende renovering være nødvendig. Her er det afgørende at tage udgangspunkt i husets grundlæggende arkitektur og proportioner, så det nye køkken stadig opleves som en naturlig del af huset.

Et godt greb er at hente inspiration i husets oprindelige udtryk. Farver, materialer og detaljer fra det eksisterende køkken eller fra andre dele af huset kan give vigtige pejlemærker for det nye. Det kan være træsorter, overflader, grebstyper eller den måde, inventar er indpasset i rummet på.

LÆS OGSÅ:  9 nye køkkener der matcher dit parcelhus fra 60-70'erne

Giv det oprindelige bad en chance
Badeværelser i parcelhuse fra 60’erne og 70’erne er ofte kompakte og nøgternt disponeret, med få, gennemgående materialer, der giver rummet en klar og konsekvent karakter. Overfladerne er typisk udført med mosaikker eller keramiske fliser i høj kvalitet – ikke mindst de karakteristiske Höganäs-fliser, som i dag værdsættes for deres stoflighed, farvedybde og holdbarhed.

Hvis installationer er intakte, og der ikke er synlige tegn på fugt, utætheder eller nedbrudte materialer, kan badet ofte bevares og istandsættes med relativt begrænsede indgreb. Nye armaturer og sanitet  samt belysning og ventilation kan være tilstrækkeligt til at løfte både komfort og udtryk. Det er et væsentligt mindre indgreb – både byggeteknisk og klimamæssigt – end en total nedrivning.

Når badet kræver kræver mere end en istandsættelse
I nogle tilfælde kan badet dog være så teknisk nedslidt, eller installationerne så utidssvarende, at en mere gennemgribende renovering er nødvendig. Også her bør løsningen tage udgangspunkt i husets oprindelige karakter og ikke i standardiserede badeværelseskoncepter fra byggemarkedet.

Vælg i stedet materialer, formater og farver, der understøtter rummets proportioner og refererer til periodens enkle og sammenhængende materialebrug – også selvom materialerne er nye.

LÆS OGSÅ: 8 badeværelser der matcher dit parcelhus fra 60'erne og 70'erne

5. Skab sammenhæng mellem hus og have

Parcelhuse fra 60’erne og 70’erne ligger ofte på relativt store grunde og er oprindeligt disponeret med en tydelig forbindelse mellem stue, terrasse og have. Med 50–60 år på bagen er haverne i dag vokset til og fremstår mange steder som grønne, ugenerte rum med et stort potentiale.

Hvis dit hus er fra denne periode, giver det god mening at bygge videre på den tætte kobling mellem opholdsrum og have, som huset oprindeligt er disponeret med. Haven var tænkt som et brugsrum i direkte forlængelse af boligen – ikke som et haveanlæg med mange adskilte funktioner. Store græsflader, enkelte træer og en relativt enkel opbygning giver huset luft omkring sig og understøtter den nøgterne arkitektur, som kendetegner hustypen.

Terrassen spiller en central rolle i overgangen mellem inde og ude. I mange 60’er–70’er huse var terrassen oprindeligt udført i tegl, betonfliser eller støbt beton og placeret tæt på stuegulvets niveau. Når terrassen ligger i samme plan som gulvet indenfor, opleves den som en naturlig forlængelse af opholdsrummet. Undgå derfor hævede terrasser og store niveauspring, som bryder sammenhængen mellem hus og have.

Vælg belægninger med samme tilbageholdenhed. Enkle materialer som tegl, beton eller natursten passer godt til hustypen og fungerer bedst, når de bruges konsekvent. Meget detaljerede mønstre, stærke farver eller store træterrasser kommer let til at dominere haven og tage opmærksomheden fra huset.

Når du arbejder med haven i et 60’er–70’er parcelhus, handler det sjældent om at tilføre mere. Ofte er det nok at præcisere niveauer, belægninger og overgange, så hus og have igen fungerer som en samlet helhed i hverdagen.

Få vores BYGGEGUIDE gratis

Modtag konkret hjælp til dit byggeprojekt med vores BYGGEGUIDE, som vi sender med, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Venligst udfyld en valid e-mail

Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.