Murermestervillaen er en af de mest attraktive hustyper for børnefamilier, der rykker ud til forstæderne omkring de større byer. Husene er bygget i en gedigen kvalitet i en periode, hvor der blev lagt stor vægt på arkitekturen, når foreningen 'Bedre Byggeskik' leverede tegningerne til murermestrenes byggerier. Men husene er født med en lille grundplan, der sjældent matcher moderne familiers pladsbehov, og derfor er mange af husene knopskudt med mere eller mindre vellykkede tilbygninger. Denne murermestervilla fik samtidig med tilbygningen i 70'erne udskiftet sit originale røde tegltag med et eternittag – noget som den nye energirenovering af taget kunne råde bod på.
Udfordringen var at finde ud af, hvordan vi kunne skabe en overgang fra førstesalen på det oprindelige hus til tilbygningens nye gavlværelse. Løsningen blev den visuelt meget skarpe og moderne glaskvist, der kobler det gamle med det nye
– Murermestervillaen har sin egen helt særlige sjæl, som det jo er kunsten at holde fast i, når man bygger om og til. Vi har givet den fuld gas på isoleringen af det nye tag i klassiske røde tegl, men uden at stjæle af førstesalens indvendige plads, der i forvejen er begrænset af skråvæggene. Den billigste måde at skabe plads til isoleringen ville have været at udvide tagkonstruktionen med et stor 'hat' i træ. Men ved i stedet at lave de tre ekstra murskifter i røde sten har vi videreført husets originale udtryk og undgået en grim ”hat”. Kigger man på huset i dag, ligner det noget, der ligeså godt kunne have været opført i 1926 og er et godt eksempel på, at man altså godt kan energirenovere de her klassiske villaer og stadig holde fast i detaljerne, fortæller arkitekt Morten Dalsgaard.
Hvad angår tilbygningen, blev det derimod netop de moderne kontraster, der skulle spilles på. Dels for at løse de praktiske problemer med at forbinde førstesalen på de to husdele, men også for at give villaen den visuelle wauw-faktor, det manglede.
– Udfordringen var at finde ud af, hvordan vi kunne skabe en overgang fra førstesalen på det oprindelige hus til tilbygningens nye gavlværelse. Løsningen blev den visuelt meget skarpe og moderne glaskvist, der kobler det gamle med det nye. Den løser det helt praktiske problem i forhold til adgang, men samtidigt giver den dagslys til værelserne på begge sider og en lækker udsigt til haven. På den måde blev udfordringerne med skråvægge og forskellige gulvniveauer faktisk en fordel, og de er med til at skabe en fornemmelse af, at man bevæger sig fra noget gammelt over i noget nyt, siger arkitekten.
Den rummelige glaskvist udgør nu en oplevelse i sig selv – et pusterum med kig til himmel og have, som familien nyder, når de opholder sig ovenpå. Udefra er linjerne også blevet trukket skarpere op på tilbygningen, der har fået skiffertag, nye vinduer og en mørkpudset facade, der ikke længere halvhjertet prøver at ligne den ældre mester i røde mursten.
– I min verden får murermestervillaen meget mere lov til at være den bedste version af sig selv, når tilbygningen står og leger med kontrasterne ved siden af, slutter arkitekt Morten Dalsgaard.
Og er det ikke det, det handler om i alle gode forhold?