Guide

Hvor meget plads har du brug for?

Plads er dejligt, men det er funktionelle og harmoniske rum med kvalitet i materialer og indretning også. Så hvor meget plads skal der til for at skabe rare rum? Her guider fem arkitekter til overvejelser, som kan sikre dig et skønt hjem på mindre plads.

Af: Lene Lykke Hovmand

Foto: Christoffer Egeberg , Steffen Stamp , mfl.

Publiceret:

Antallet af kvadratmeter per person i danske boliger har været støt stigende igennem årtier. I 1963 var et nybygget parcelhus i gennemsnit på 122 kvadratmeter, mens tallet i 2024 var 207 kvadratmeter. Samtidig er danskernes gennemsnitlige boligareal pr. person blandt de højeste i Europa: 53,8 kvadratmeter i 2025 ifølge Danmarks Statistik. Boligernes størrelse er vokset i takt med, at byggematerialer er blevet lettere at masseproducere, og at husene er blevet bedre isoleret og dermed nemmere at opvarme. 

Men bare fordi vi har fået det dejlig lunt, og vores huse er mere energieffektive, behøver antallet af kvadratmeter ikke at stige parallelt med varmegraderne. Hvis vi skal bygge og bo mere bæredygtigt, skal vi skære ned på boligens ressource- og energiforbrug – også i forhold til byggeprocesser, vedligehold og renovering. At skære ned på boligens størrelse er en fornuftig løsning, og som bonus kan du frigive økonomi til bedre kvalitet i byggematerialer og løsninger.

Her får du i ord og billeder inspiration og guidende råd fra arkitekterne. Bliv klar til at drømme småt, men godt. 

Lille træhus med forskudte bygningskroppe
Træhuset her er tegnet af arkitekt Christina Sewerin til en smal grund med et begrænset byggefelt. Størrelsen er derfor tilpasset grunden, og huset indrettet fleksibelt, så det kan rumme flere funktioner på samme plads. I stueplan indeholder huset et centralt køkkenalrum og to værelser/fleksible rum, og på første sal et kombineret gæsteværelse/stue. Alle rum har et godt lysindfald og kig til grundens fredede træer.

Lav en plan for boligens og rummenes funktioner

Fremfor at definere størrelsen på et rum ud fra normer og 'plejer', skal vi hellere begynde et andet sted. Nemlig med at overveje, hvordan vi gerne vil bruge rummet, når det er indrettet. Fx har det i en årrække været moderne med et åbent køkkenalrum, men er det den rigtige løsning for parret, der sjældent laver mad eller for gourmeten, som gerne vil stege og brase i et aflukket rum på afstand af stuens sarte tekstiler? Og giver det mening med børneværelser på 12-14 kvadratmeter, hvis børnene alligevel vil være, hvor de voksne er?

Når boligejere henvender sig til en arkitekt for at få tegnet et nyt hus, er det ofte med en forestilling om, at huset skal være på et bestemt antal kvadratmeter og indeholde så og så mange værelser. Men for mange arkitekter begynder processen et andet sted. Nemlig med at lave en analyse af kundens/familiens behov. Hvordan ser hverdagen ud? Hvad er der brug for plads til, og hvor kan man skære ind til benet?

Indbyggede skabe i køkken. skabsvæg imellem køkken og gang
I dette smalle hus er køkkenets højskabe integreret i en skabsvæg, som fungerer som opdeler imellem køkken og værelser. Gengen er sparet væk, og ved at føre skabene højt op under loftet bliver pladsen udnyttet til opbevaring af ting, man ikke skal have fat i til daglig.
Trappe med indbygget reol
For enden af skabsvæggen finder man stuen, hvorfra en specialdesignet trappe fører op til en hems oven på et af husets værelser. Med den indbyggede reol bliver pladsen under trappen udnytter, og stuen får samtidig tilført et karakteristisk visuelt element.

Også når arkitekterne bliver kontaktet af kunder, som ønsker en ny tilbygning, fordi de drømmer om mere plads, kan der skæres ind til benet. Og ofte kan løsningen findes inden for de kvadratmeter, der allerede er, med en justering af planløsningen. 

En af de arkitekter, som har gjort sig denne erfaring, er Sofie Overgaard. Hun er ofte blevet inviteret på besøg hos en bygherre, hvor opgaven først har omhandlet en udvidelse af boligen, men hvor den gode løsning egentlig lå et andet sted. Vi kan lade os inspirere af sommerhuset, siger hun: 

– Her har værelserne kun lige plads til sengen og måske et skab, og så er stuen det store, primære opholdsrum, man kan samles i. Tanken er, at det er her, man er sammen og ikke inde på hvert sit værelse. Men det er selvfølgelig vigtigt, at planløsningen er gennemtænk, så der ikke er en masse spildte kvadratmeter, som ikke kan bruges, og at rummene fungerer i sammenhæng.

Køkkenalrum med ovenlysvinduer
Dette statslånshus fra 1950'erne har i forbindelse med en omfattende renovering fået lofter til kip og ovenlysvinduer, som er med til at skabe et lysbånd på tværs af boligen. Huset er på 116 kvadratmeter inklusive en lille nyere tilbygning. Værelserne, gang og entré er små rum, og det store køkkenalrum/stue er opdelt af en skillevæg med glas øverst, så lyset kan passere.

En anden boligtype, vi kan lade os inspirere af, er statslånshusene fra 1940’erne og 1950’erne. De har ofte en stringent og funktionel indretning på grund af størrelsesbegrænsningen på husene med de billige statslån. De huse kan arkitekt Joachim Bergh se vigtige værdier i. 

– Jeg kan godt lide de der lidt undseelige huse, der blev bygget i perioden. Dels fordi de repræsenterer 50’erne, som jeg har en forkærlighed for, og dels fordi der er en sund tankegang i, at man ikke bygge mere, end man lige præcis kan nøjes med. Det er specielt statslånshusene et godt udtryk for, siger han.

Joachim Bergh har selv for nylig arbejdet på renovering og ombygning af et statslånshus, hvor ejerne har fået et hus, der passer til deres familie netop nu, men samtidig tænkt fremtidsscenarier ind i ombygningen. Huset er derfor designet til at kunne opdeles i to boliger, når børnene engang er flyttet hjemmefra. Værelserne er små, boligens rum er forbundet af en lille gang, og de fleste kvadratmeter går til det store fælles opholdsrum, som er effektivt inddelt i fire zoner; køkken, spiseafdeling, stue og læsehjørne.  

Skab åbenhed med dagslys og gode kig

Dagslys har stor betydning for menneskers sundhed og trivsel – også i boligen, så uanset om du skal have tegnet et nyt hus eller tilpasse det eksisterende, så overvej hvor og hvordan, dagslyset skal være med til at skabe velvære på tværs af boligens rum. Måske kan et nyt ovenlysvindue, mere åbenhed mod haven med et større vinduesparti eller et kig på tværs af rum ændre oplevelsen i mindre eller aflukkede rum. 

Soveværelse med loft til kip
Soveværelset her optager ikke mange kvadratmeter i boligen, men rummet føles alligevel lyst og rummeligt takket være god loftshøjde og et glasparti, som går helt til kip. Både dør og skabsdøre er lavet som skydedøre for at mindske pladsbehovet.

Muligheden for at kigge på tværs af rum er et fundamentalt arkitektonisk greb, som giver en god fornemmelse af luft. Det forklarer arkitekt Rikke Bjerregaard og pointerer, at dette greb er vigtigt, når ambitionen er at skære ned på pladsen. 

– Man kan sagtens have mange adskilte rum og forskellige funktioner på meget lidt plads og alligevel få et hus, som opleves luftigt og åbent, og hvor der generelt er en dejlig stemning at være i. Det har meget med materialevalget at gøre, men også med loftshøjde og de lange kig igennem huset, forklarer hun. 

En vigtig overvejelse fra Rikke Bjerregaard er muligheden for, at man kan kigge ud i mindst to retninger fra hvert rum, så man føler, at der er meget luft, samt at en gang ikke slutter i en væg, men fx i et vindue eller et større rum. 

Kig igennem hus med døre til terrasse
I dette funktionelle træhus til en familie på fire er der er ingen spildplads i form af uudnyttede kvadratmeter. En del af løsningen er at udnytte området mellem køkken-ø og terrasse til gangareal. Ganglinjen fortsætter ind til stuen og bagud til en fordelingsgang med entré og værelser. Huset er på 149 kvadratmeter.

Lysindfald fra flere sider giver god rumfornemmelse, og hvis der ikke er mulighed for flere vinduer, kan et ovenlysvindue være løsningen – eller et kvistvindue, hvis der er tale om en førstesal med skråvægge. Lysindfaldet kan også "lånes" fra tilstødende rum. Opdeler du et rum i flere mindre rum, er det værd at overveje delvis opdeling med skillevægge af glas eller med højtsiddende vinduer. 

Spisebord ved hjørnevindue
Spisekrogen her er placeret i et hjørne, der skyder sig ud fra køkkenalrummet for at få bedre kontakt til haven og mere dagslys. En indbygget bænk er effektiv udnyttelse af pladsen og er et yndet opholdsrum for familiens teenagere. I boligen har arkitekten gjort meget ud af at skabe multifunktionelle møbler og rum.

Fra tiny house til lidt flere, men veldefinerede kvadratmeter

Et skønt hjem på mindre plads handler udover funktionalitet og dagslys også om at omgive sig med naturlige og sunde materialer, som bidrager til et godt indeklima og som taler til sanserne. Overvej derfor, hvilke materialer, du har lyst til at være tæt på, kigge på og røre ved, og vælg eventuelt nogle få materialer ud, som kan gå igen i boligen og skabe visuel enkelhed. 

Smal bolig med indbygget inventar
I dette rækkehus med et grundplan på kun 20 kvadratmeter har arkitekt Allan Lorenzen arbejdet med indbygget inventar og funktioner, som smelter sammen i en helhed. Træ er et gennemgående materiale og bløder rummet op med sin stoflighed og varme glød, og samtidig definerer det rummets zoner. En indskudt etage bagerst i rummet indeholder soveplads og et fleksibelt rum med siddeniche og arbejdsplads. Forrest i rummet er der dobbelt loftshøje, hvilket sikrer dagslys langt ind i boligen.

Bor I flere sammen, er det vigtigt, at boligen rummer mulighed for, at man kan trække sig tilbage og finde ro, selvom man er tæt på andre i boligens sociale rum. Nicher, hemse eller blot afskærmede kroge er oplagte løsninger på behovet og kan samtidig bidrage positivt til arkitekturen med spændende rum og detaljer, som øjet kan gå på opdagelse i.

Jo mindre, du vælger at bo, desto vigtigere bliver det at definere rum og funktioner og at arbejde med flow og lysindfald. Den udfordring har arkitekt Thomas Mau stået over for i yderste potens, da han fik til opgave at tegne et tiny house, defineret som et hus på 40 kvadratmeter. 

Det endelige hus fik en åben planløsning for at få mest mulig rummelighed på de få kvadratmeter og store vinduesfelter eller glasdøre i alle verdenshjørner, hvilket giver en meget nær kontakt til omgivelserne og masser af lys selv på mørke dage.

– Vælger man at bo i et tiny house, skal man være klar på anden livsførelse og på at undgå rum, som kun bruges til én funktion. Du er nødt til at have fleksible løsninger og multifuktionelle rum, fortæller Thomas Mau.

 

Tinyhouse på 50 m2
Med dette tiny house har arkitekt Thomas Mau givet sig selv den udfordring at skabe et hjem, som er funktionelt og rart at være i på kun 40 kvadratmeter.

Et godt fra Thomas Mau er, at overveje alle funktioner og pladskrav fremfor hele tiden at udvide sit rumprogram – altså listen over rum, man godt kunne tænke sig. 

– Man kan fx spørge sig selv; behøver jeg virkelig det her kontor på 15 kvadratmeter, eller kunne jeg måske reducere det til 12 eller 9. Eller kunne jeg måske endda sidde inde i stuen? Og hvis det ikke kan lade sig gøre, fordi der er børn, som leger der, og man har brug for, at der er stille, kan 6 kvadratmeter så måske gøre det. Altså hele tiden reducere i stedet for at lægge til. Med den tilgang, kan du måske i sidste ende tage 10 kvadratmeter af huset, og så gør det en forskel, siger han. 

Hør Thomas Mau fortælle om at tegne et hus på kun 40 m2 i podcasten Drømmevillaen her

Et tiny house eller bare et tankeeksperiment om at gå i den retning tvinger os til at gøre op med vores forestilling om, hvad vi skal have af materielle besiddelser omkring os, og hvad vi skal bruge vores tid på, og det kan være en interessant øvelse, når det handler om at beslutte størrelsen på boligen.

Interiør i tiny house
Det arkitekttegnede tiny house er rektangulært og opdelt af et badeværelse i boligens midte. Fra stuen fører en smal trappe op til en hems. Indretningen er enkel, og planløsningen er åben, så man får mest mulig rummelighed på de få kvadratmeter.

Vi skal tænke anderledes, når vi skal spare på kvadratmeterne og samtidig skabe interessante rum. Men der er ikke nogen one size fits all-løsning, lyder det fra arkitekt Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter. For ham er "Den gode plan” den plan, som arkitekten og kunden bliver enige om.

– Planen skal tegnes til den enkelte familie ud fra deres kriterier; det her kan vi ikke leve uden, og det her kan vi godt undvære eller begrænse. Det er så arkitektens opgave at få rammerne tilpasset på en arkitektonisk måde uden overflødige kvadratmeter – og gerne med gennemgående kig, så resultatet bliver behageligt og harmonisk, siger Sebastian Gram Friedrichsen.

Soveværelse med loft til kip og kviste
Før renoveringen af denne murermestervilla bestod førstesalen af et stort opholdsrum, men i dag er arealets potentiale udnyttet til soveværelse og børneværelser, så der er blevet plads til en voksende familie. For at skabe lys og rummelighed under de skrå vægge er der loft til kip og tilført nye kvistvinduer med glas i flunkene.

Gode råd til mere livskvalitet på mindre plads

  1. Tænk  lysindfald og gode kig ind i planen. Har du godt oplyste rum – fra vinduer, glaspartier og ovenlys – og kan man kigge ud eller videre igennem andre rum, føles boligen ikke trang, men åben og imødekommende.  
  2. Læg funktioner sammen, og spar på værelserne. Gør fx gangen lidt bredere, og få et multifunktionelt rum med fx en arbejdsplads eller en siddeniche, man kan trække sig tilbage i. 
  3. Udnyt hele rummets højde. Tænk i kubikmeter fremfor i kvadratmeter, og få plads til opbevaring og hemse. Elementer i forskellig højde kan desuden bidrage til visuel dynamik og til bedre akustik.
  4. Skab ro med farver og materialer. Farver og materialer kan være med til at afgrænse rum i rummet og til at få rum til at opleves større, end de er.
  5. Sørg for et godt flow. Minimér ganglinjerne, så du får gode fredede områder til forskellige funktioner: spiseafdeling, socialt samvær, sove, arbejde og leg/hobby.

Kilde: Danske BoligArkitekter