Her bor: Isma Syed, sekretær, Usman Syed, Global IT-chef, og deres tre sønner, Isa, 4 år, Anas, 12 år og Haaris, 16 år.
Arkitekt: Lars Bo Poulsen fra Nørkær + Poulsen Arkitekter MAA
Husets størrelse: 270 m², hvoraf 150 m² er i stueplan, mens de resterende 110 m² er på første sal. Grunden er på 300 m².
Proces: Arkitekten lavede skitseforslag på baggrund af dialogen med familien. Med de endelige byggetegninger i hånden, fandt familien en entreprenør, og gik i gang med selve byggeriet. Entreprenøren gik desværre konkurs midt i forløbet, hvorefter Usman selv blev byggeleder og lavede aftaler med nye underleverandører.
Materialevalg indvendigt: Egetræsplankegulve, specialdesignet akustikvæg med trælameller fra Moelven Studio. Lamellerne er specialproduceret i hele længder til huset og monteret på en akustisk dug, der absornerer lyden i trapperummet.
Materialevalg udvendigt: Facaden er beklædt med olieret cedertræ og felter, der er pudset med en antracit-sort puds.
Energioptimering: Der er solceller på taget, hvilket mindsker varmeregningen med 1/3. Genveksanlæg, 3-lags-termovinduer, udhæng over store glaspartier mod vest for at undgå overophedning, og vinduerne mod syd er specielle solglas, der mindsker lys- og varmeindfald.
Byggepris: ca. 3,75 mio. kr., heraf arkitekthonorar på 170.000 kr., der dækkede skitseforslag, godkendelse hos myndigheder og teknisk projektering til håndværkerne.