Kærlig forvandling af 60’er huset

Kan man købe hus per langdistance? Og så oven i købet vælge det rigtige? Ja, det kan man – hvis man vel at mærke ved, hvad man gerne vil have. Det vidste Anne Solmer og hende mand Thomas, for de har altid været vilde med de skarpskårne parcelhuse fra 1960'erne. Med flade tage, rene linjer og en enkelhed, der stadig i dag føles helt moderne.

Derfor var det præcis sådan et, de var på udkig efter fra deres udstationering i Luxemborg for et par år siden. På nettet afsøgte de mulighederne i Espergærde og faldt for et nedslidt 1960'er-hus i gasbeton – og mest af alt den skønne grund, omkranset af en rislende å, tæt ved Øresund, de gode skoler og den hyggelige by.

– Vi sendte min mor ud for at se på det, og hun havde siddet her på grunden og bare nydt stilheden og lyden af den klukkende å i flere timer. Hun var helt solgt, og det var vi også, så vi kørte op og så det samme weekend, fortæller Anne.

Familien flyttede ind i det 144 kvm store hus med ”nyere” køkken og bad fra 1970'erne, malede hvidt over det hele og gik i tænkeboks for at finde ud af, hvad der ellers skulle gøres ved huset. For der var ingen tvivl om, at familien manglede plads, når både Anne og hendes mand som selvstændige havde brug for et arbejdsrum, tegnestue og øvelokale – og samtidig havde et tredje barn på vej.

I første omgang tænkte parret stort og kontaktede en internationalt kendt tegnestue i København. Men det blev ikke rigtig det, de havde forestillet sig.

– De var dygtige, meget professionelle og kom med en innovativ og utraditionel løsning, der blandt andet involverede et tårn og en tagterrasse på det oprindelige hus. Men det var en dyr løsning, som ikke passede til os som familie, fortæller Anne Solmer.

Så der stod familien. Med et projektforslag som hverken matchede drømmene eller pengepungen og et hus, der ikke fungerede i hverdagen.

Vi gik simpelthen i gang med at tegne selv. Vi havde brugt det meste af vores arkitektbudget, og følte egentlig, vi godt kunne tænke nogle løsninger selv

FAKTA OM OMBYGNINGEN

Familien fik: en tilbygning på 51m2 med to store værelser, så huset nu er 195m2. Det oprindelige hus er totalombygget med stort køkken-alrum og to nye badeværelser, gulvarme overalt, nye store vinduespartier samt ovenlyskupler i taget.

Proces: familien fik først en internationalt kendt tegnestue til at tegne et forslag. Men forslaget passede hverken til familien eller budgettet. Derefter kontaktede de 2r arkitekter og fik hjælp til idéudvikling, skitsering og myndighedsgodkendelse.

Materialevalg udvendigt: ny facade i cedertræ.

Materialevalg indvendigt: Der er lagt vægt på et sundt indeklima med betongulve og en allergivenlig malerbehandling af væggene.

Byggepris: 2.500.000 kr. inkl. arkitekthonorar.

Huset, som det så ud, da Anne og Thomas Solmer overtog det. Parret var kede af det klodsede udhæng på taget og ville først have det skåret af. Men denne løsning viste sig at være meget dyr. I stedet blev udhænget camoufleret af en smuk træsbeklædning

Men drømmen var heldigvis intakt, og Anne og hendes mand stod ikke uden egne ideer.

– Vi gik simpelthen i gang med at tegne selv. Vi havde brugt det meste af vores arkitektbudget, og følte egentlig, vi godt kunne tænke nogle løsninger selv, fortæller Anne.

Parret nåede også langt og havde på papiret fået fordelt både børne- og arbejdsværelser. Nu manglede de en arkitekt, der kunne forvalte ideerne og få skabt de linjer, der gav lys og sammenhæng.

Familien fik anbefalet de lokale arkitekter Rasmus Skaarup og hans partner fra arkitektfirmaet 2r arkitekter.

- De endte med at blive vores æstetiske sparringspartnere, der rentegnede vores grundideer, og kom med supplerende skitser, der sparkede os videre i den rigtige retning, fortæller Anne Solmer.

Den rigtige retning viste sig at være et skarpt vinkelhus med pudsede facader og delvist beklædt med cedertræ, og med værelser nok til familien på fem plus et stort alrum, hvor stue, spisekrog, og køkken ligger med næsen mod solen og den hyggelige grund for fødderne. Arkitekterne holdt fokus på at bevare de rene linjer og bygge videre på de funktioner, som det gamle hus havde.

Arkitekten var god til at skabe sammenhæng og udnytte alle de kroge og løsninger, som huset havde.

– Arkitekten var god til at skabe sammenhæng og udnytte alle de kroge og løsninger, som huset havde. F.eks. at det oprindelige 60'er-udhæng kunne udnyttes til at lave de her udendørs opbevaringsrum, når facaden blev beklædt med cedertræet. Jeg ville egentligt gerne have haft det helt væk, men det ville have været alt for dyrt, og Rasmus kunne se, at proportionerne i huset passede til dem. Og det her fungerer både praktisk og er pænt, siger Anne Solmer, der er grafisk designer og meget optaget af, at huset kom til at hænge sammen æstetisk.

– Jeg var helt nede i farvetonerne på træet og pudsen, da vi nåede til den del. Hvordan det ville se ud op mod de nye vinduesrammer, om de skulle være sorte eller grå. Hvordan lyset ville spille i cementgulvet, og hvilken nuance det skulle have. Det kunne Thomas godt blive rigtig træt af at høre om, og så var det godt at have Rasmus (arkitekten, red.) at tale med, siger Anne.

Han var heldigvis lydhør og heller ikke i tvivl om, at cedertræsbeklædningen var det, der skulle give det moderne udtryk, som familien ønskede at opdatere 1960'er-huset med.

– Eneste ulempe ved den løsning er, at det bliver ret dyrt at bygge et cykelskur, der matcher, griner Anne Solmer.

Kig fra Anne Solmers tegnestue i tilbygningen mod den gamle del af huset.

Opholdsdelen af det store stuerum er indrettet i modsatte ende af køkkenet med en stor og hyggelig flydersofa, som hele familien kan være i. herfra er der kig til pejsen og haven udenfor. Loungesofaen er fra Karmameju, puderne fra Louise Roe og tæppet fra Louisianas museumsbutik. Uroen i papir er designet af Anne Solmer, se Solmer.net

Plantegning af huset før og efter ombygningen.

Det nye køkkenet er landet i den ene ende af det åbne stuerum, nærmest udgangen til terrassen. Det fungerer både praktisk, nå familien spiser i det fri en stor del af året, og de store vinduer mod haven giver masser af lys til arbejdet. Køkkenet er fra Kvik med klassiske hvide kvadratiske fliser ført helt til loftet over køkkenbordet. Det giver en god effekt og matcher højskabsvæggen overfor. Bordpladen er i en slags glasfiber, det samme materiale, som kajakker er bygget af, et super solidt og stærkt materiale. Hvidevarerne er fra Atag og Ikea.

Spisepladsen er indrettet i en niche i midten af det store stuerum, hvor køkkenet ligger i den ene ende og opholdstuen i den anden ende. Helt bevidst for at skabe en hyggelig og fortættet stemning omkring spisebordet i det ellers store og åbne rum. Spisebordet er arvegods fra Annes familie, og stolene omkring er gamle FDB-stole, købt brugt på Den Blå Avis. På den smalle hylde har familien sat et udvalg af illustrationer og grafik, de holder af.

Billigere varme og sundere indeklima

Som mange af typehusene fra 1960’erne og 70’erne var også dette hus i en ringe energimæssig forfatning. I forbindelse med ombygningen fik huset efterisoleret alle lofter og isat nye lavenergivinduer samt monteret gulvvarme. Herudover har familien haft særlig fokus på indeklimaet.

Det samlede varmeforbrug er reduceret med 15-20 %.
Betongulvene giver rene flader, der er nemme at støvsuge og vaske.
Alle flader er malet med en allergivenlig naturtempera-maling.

I entreen møder den nye del af huset den gamle, som man også kan se ud af ruden for enden. Det nye gulv i cementpuds med varme under flyder igennem hele huset og forbinder nyt med gammel. I tilbygningens to store værelser til højre har Anne Solmer tegnestue og Thomas Tuborgh Solmer øvelokale. Skabene er fra Ikea.

Anne Solmer sammen med familiens tre børn; Mattis, Sia Thit og storebror Kalle. Anne Solmer er grafisk designer med egen tegnestue, se Solmer.net. Herudover består familien også af Thomas Solmer, der er ledelseskonsulent og terapeut.

Et af husets nye badeværelser, der også har fået lyskupel og en enkel indretning i træ og hvide badeelementer.

Den nye del af huset er helt beklædt med cedertræ. Her møder den husets oprindelige del på naturlig vis, noget som arkitekterne har haft stor fokus på.

Gangen her leder fra indgangen i den nye del af huset videre til værelserne og den store stue og køkkenalrummet for enden. Det var vigtigt for arkitekten at arbejde med netop gangarealet, der ikke måtte blive et trist, mørkt og kedeligt element af huset. Løsningen blev ovenlyskuplerne, der trækker masser af dagslys ind og gør gangen til et hyggeligt sted at være. Gulvet i cementpuds er blevet det forbindende led gennem hele huset.

Anne Solmers tegnestue i tilbygningen vender mod haven og har store vinduespartier fra gulv til loft, så Anne får det fulde udbytte af nordlyset, når hun arbejder. Bukkene med bordplader på er en hjemmelavet løsning, skamlerne med skind på er fra Ikea.

Udnyt tagudhængene

En grim detalje er blevet til en smart og gennemført opbevaringsløsning rundt om huset. 1960’er-huset i gasbeton var født med klassiske udhæng fra det flade tag. Familien overvejede først at få dem fjernet helt og få skåret huset helt ind til benet. Men den løsning ville være forbundet med en del omkostninger, og arkitekt Rasmus Skaarup kunne i stedet se muligheden i at udnytte dem til at skabe opbevaringsrum flere steder på huset i samme cedertræ, som tilbygningen er blevet beklædt med. Opbevaringsrummene giver plads til alt fra brænde til redskaber og løse sager, der hører hjemme udenfor, og proportionerne og linjerne på huset bliver holdt enkle og rene.