Guide

Sådan energirenoverer du funkisvillaen

Asymmetri, klare linjer og funktionalitet præger denne hustype fra perioden 1920-1940, som særligt halter efter på energiområdet, når man kaster blikket på tag og facader.

Sådan er funkisvillaen konstrueret

Funkisvillaen er, som navnet indikerer, en funktionalistisk hustype. Formen er geometrisk, næsten terningeformet, og vinduer og døre er placeret asymmetrisk i den ofte glatpudsede og hvidmalede facade.

Typiske træk ved funkis-stilen er:

  • Mure i tegl - ofte med pudsede, hvide facader.
  • Svag hældning på taget.
  • Store vinduespartier og hjørnevinduer.
  • Kubisk form og et enkelt udtryk. 
  • Detaljer som gelændere og tynde sprosser i vinduer.

Energi – her halter huset

Et funkishus kan kræve en del vedligeholdelse, og ofte giver husets konstruktioner tilbagevendende problemer.

  • Tag
    Det flade tag bliver let utæt og er sandsynligvis utilstrækkeligt isoleret.
  • Ydervægge
    Mange funkisvillaer har mure af beton med indbyggede jerndrager. Ved dem er der risiko for, at armeringen bliver gennemtæret og svækker konstruktionens holdbarhed samt giver aftegninger af rust på facaden.

    Betonvæggene er også typisk ringe isoleret og får ofte revner, som medfører fugtproblemer og frostsprængninger. Et lag af mineraluld med puds som beskyttelse kan være en gardering mod nedbrud og manglende isolering.
  • Vinduer og døre
    Er ofte placeret yderligt i facaden og derfor mere udsatte. Som minimum bør ruderne skiftes til nye energiruder.

Forslag til energiforbedringer af klimaskærmen

Med fokus på disse områder kan du optimere dit energimærke.

  • Efterisolering af tag og tagrem (evt. ydervægger)
    Efterisolering af flade tage med tagpap udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven på den eksisterende tagbelægning.
    Tagremmen er bunden af tagkonstruktionen – dvs. det træ, som hele konstruktionen er fastgjort til. Den kan efterisoleres både indvendigt eller udvendigt.

    Vælger du at efterisolere ydervæggene udefra, bør du i samme ombæring rykke vinduerne tilsvarende ud i facaden af hensyn til villaens arkitektoniske udtryk.

  • Udskiftning af ovenlyskupler
    Når du alligevel efterisolerer taget, kan det betale sig at udskifte ovenlyskuplerne til lavenerginiveau.
     
  • Udskiftning af yderdøre, termoruder eller vinduer
    Er dine døre eller vinduer ramt af råd eller nedbrydning, kan en udskiftning have betydelig indvirkning på din energiregning.

    Er vinduerne helt ødelagte og skal skiftes ud, kan det være svært at finde nye, der passer i husets stil, da rammerne er spinkle og ofte af stål. Det bør dog tilstræbes at komme så tæt på det oprindelige resultat som muligt.
  • Efterisolering af gulv over krybekælder
    Ved at efterisolere etageadskillelsen kan du reducere varmetabet mellem den opvarmede og uopvarmede del af boligen.
     
  • Efterisolering af sokkel
    Soklen er den nederste, bærende del af murene i en bygning. Det kan anbefales af efterisolere soklen i forbindelse med, at du alligevel skal isolere ydervægge, etablere omfangsdræn eller af anden grund får gravet op omkring huset.
     
  • Muligheder for forbedring af husets varmeinstallation
    Et mere effektivt varmeanlæg er også en kilde til besparelser. Hvilken varmeløsning du bør vælge, afhænger af din nuværende opvarmningsform, samt om du har adgang til fjernvarme.

Læs også: Hvornår skal du energirenovere?