Tips og råd

Hvornår skal du energirenovere?

Er dit hus bygget før 1990՚erne og endnu Ikke energirenoveret, bør du få vurderet energiforbruget og mulighederne for en energioptimering. Udover at gavne klimaet, din boligkomfort og boligens samlede energiforbrug, kan en større energirenovering også bruges til at give huset et æstetisk og funktionelt løft.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Christina Kayser Onsgaard , Peter Kragballe , mfl.

Publiceret:

Ældre og dårligt isolerede boliger kommer med et tungt klimaaftryk. Men skrønen om, at det i et klimaperspektiv bedre kan betale sig at rive dem ned og erstatte dem med nye og mere energivenlige typehuse, holder ikke. Det kan stort set altid betale sig at bevare og energirenovere fremfor at rive ned og bygge nyt. Men en bæredygtig bolig er mere end blot et godt energimærke, og derfor giver det god mening at tænke andre boligforbedringer ind i projektet, så du både reducerer energiforbruget og optimere på boligens herlighedsværdi og funktionalitet, og derigennem sikrer huset et længere liv. En energirenovering kan tage udgangspunkt i flere områder af huset. Den største energimæssige besparelse får du, hvis du tager fat på tag, facader og vinduer.

Hvornår skal du energirenovere?

  1. Når du bygger til
  2. Når huset trænger til nyt tag
  3. Når vinduerne trænger til udskiftning
  4. Når du bygger om indvendigt

Se uddybning af rådene herunder.

1. Når du bygger til

Huset her, som er Arkitekt Kim Pretzmann Olesen eget hus, har fået reduceret varmeforbruget fra fra ca. 29.000 til18.000 kWh/år på trods af at der i forbindelse med energirenoveringen blev lavet en tilbygning og derfor tilføjet flere m2, som skal opvarmes. Der er i forbindelse med projektet tilføjet hulmursisolering, lavet efterisolering af tag og sokkel og vinduer er udskiftet til lavenergivinduer med 3-lags glas. KLIK på billedet og se mere fra projektet.

Ældre og dårligt isolerede boliger kommer med et tungt klimaaftryk. Men skrønen om, at det i et klimaperspektiv bedre kan betale sig at rive dem ned og erstatte dem med nye og energi¬venlige typehuse, holder ikke en meter. Det kan stort set altid betale sig at bevare og energirenovere fremfor at rive ned og bygge nyt. Men en bæredygtig bolig er mere end blot et godt energimærke, og derfor giver det god mening at tænke andre boligforbedringer ind i projektet, så du både skruer ned for energiforbruget og op for herlighedsværdi og funktionalitet og derigennem sikrer huset et længere liv. En energirenovering kan tage udgangspunkt i flere områder af huset. Den største energimæssige be-sparelse får du, hvis du tager fat på tag, facader og vinduer.

2. Når huset trænger til nyt tag

Taget er en stor flade, og da varme søger opad, vil du tabe meget varme og bruge uhensigtsmæssigt mange ressourcer, hvis taget er dårligt isoleret. Ifølge Videncentret Bolius kan varmetabet via taget være på helt op til 40%.
Skal du alligevel have udskiftet taget, er efterisolering derfor et oplagt sted at sætte ind. Du vil lynhurtigt mærke en effekt – ikke kun på dit varmeforbrug, men også på boligens indeklima.

Når du udskifter tagbelægningen, udløser bygningsreglementet automatisk et krav om efterisolering, hvis det vel at mærke er rentabelt. Det betyder, at du er forpligtet til at lave en rentabilitetsberegning, hvor du sammenholder den forventede årlige besparelse på energi og løsningens levetid med udgiften ved efterisolering. Rentabilitet eller ej, så er det dog altid en god idé at efterisolere.

Når du udskifter tagbelægningen, skal du som udgangspunkt leve op til de samme isoleringskrav til loft eller tagkonstruktion som ved nybyggeri. Det vil i langt de fleste tilfælde betyde, at isoleringen skal øges væsentligt i forhold til den eksisterende, hvilket kan ændre markant på husets udseende. Med en arkitekt på sidelinjen kan du sikre husets arkitektoniske udtryk samtidig med at du minimere energiforbruget.

Nyt tag? Spørg arkitekten til råds

Husk at vende planerne om udskiftning af husets tag med en arkitekt. Taget er en af de mest karakteristiske bygningsdele på din bolig, og du risikerer at ødelægge husets udseende og udtryk ved at lave for meget om.

Lad også arkitekten vurdere, om udskiftningen af taget kan udnyttes til andre forbedringer. Det kunne fx være:

  • Solceller
    Selvom produktionen af solceller udleder CO₂, leverer moderne solceller ifølge Videncentret Bolius så meget grøn energi i panelernes levetid, at det samlet set er et plus for klimaet. Det er dog ikke alle solceller, der er lige grønne. Tjek LCA hos producenten, før du køber.
  • Ovenlysvinduer
    Med et ovenlysvindue får du masser af skønt dagslys i boligen, samtidig med at du mindsker behovet for elektrisk lys. Ovenlysvinduer bidrager desuden via passiv solvarme til rumopvarmningen.
  • Loft til kip
    At føre et vandret loft til kip er et omfattende arbejde og kræver bl.a. ny isolering, udskiftning af dampspærren og i de fleste tilfælde ændringer af tagkonstruktionen. Det kan derfor bedst betale sig, hvis du alligevel skal skifte tag og efterisolere.
  • Udnyt 1. salen til beboelse Mangler du plads, kan det være en mulighed at omdanne et uudnyttet loft til beboelse. Det er lettest, hvis dit tag har en høj rejsning i forvejen. Er det ikke tilfældet, kræver det, at du ændrer på tagkonstruktionen.
Taget på den fine gamle murermestervilla er efterisoleret med alt hvad den kan trække af isolering. Arkitekt Morten Dalsgaard fra M4 Arkitekter anbefalede en udvendig efterisolering, da en indvendig efterisolering ville stjæle for meget plads fra førstesalen. Men i stedet for at udbygge taget med en uklædelig og tyk hat af isolering og træinddækninger, har arkitekten tegnet en løsning, hvor der i gavlen er lavet tre ekstra murskifter i røde sten, der "skjuler" den ekstra isolering, så husets originale tagform bevares.

3. Når vinduerne trænger til udskiftning

Langt de fleste ældre huse har enkeltlagsvinduer med forsatsrammer eller traditionelle termovinduer. Ingen af disse to typer lever dog isoleringsmæssigt op til kravene til nye bygninger i det gældende Bygningsreglement. Der vil derfor være både en klima- og en komfortmæssig gevinst ved at energioptimere vinduerne med nye energiruder.

Hvis dit hus har de oprindelige vinduer med sprosser, fx dannebrogsvinduer eller bondehusvinduer, er det normalt ikke nogen god idé at udskifte dem med nye vinduer, som har sprosser. Det er bedre at renovere de gamle vinduer med maling og forsyne dem med nye tætningslister og forsatsruder med energiglas.

Er vinduerne meget ødelagte af råd eller gennemgående utætte i samlingerne, kan det ikke betale sig at renovere. Tag arkitekten med på råd, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine vinduer er værd at bevare. Hvis det er nødvendigt at udskifte vinduerne med nye, er det vigtigt, at du gør det med respekt for husets arkitektur og byggestil. Det kan arkitekten også hjælpe dig med.

Med hjælp fra arkitekt Morten Lie Dalsgaard er det lykkedes ejerne af dette 1970’er-hus at reducere deres energiforbrug med 85 procent. Familien gik efter en energioptimering i to etaper og havde undervejs fokus på at bevare husets arkitektoniske kvaliteter. Udover den store energibesparelse har familien fået en opdateret stue med vinduer fra gulv til loft og et bedre indeklima.

4. Når du bygger om indvendigt

Skal du i gang med en større indvendig ombygning eller renovering af dit hus, er det altid klogt at tænke eftersiolering af ydervæggene ind i projektet. Det koster som regel ikke ret meget ekstra at efterisolere, når du alligevel har håndværkere i huset, og den energimæssige besparelse ved en efterisolering kan i mange tilfælde være ganske betragtelig. Ifølge bereginger fra Videncenteret Bolius kan man fx med hulmursisolering af en 170 kvadratmeter murermestervilla fra 1920 spare ca. 20.000 kr. årligt i varme, såfremt varmekilden er naturgas. Prisen for selve efterisoleringen vil typisk ligge på omkring 60.000 kr. inkl. moms (2022-priser). 

Huse uden hulmur kan isoleres enten indefra eller udvendigt på facaden. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger.  

Husk at facadeisolering af bevaringsværdige ejendomme med fine facadedetaljer kræver et ekstraordinært fokus på æstetikken,og her vil en udvendig facadeisolering ikke give den store mening.

Villaen her er et fint eksempel på, hvordan man med en korrekt og gennemtænkt indsats kan energioptimere og modernisere et ældre hus uden at kompromittere den oprindelige arkitektur. Med stor forståelse for de oprindelige arkitektoniske motiver og et grundigt håndværk er det lykkedes arkitekt Eva Brørup fra Valbæk Brørup Arkitekter at genoplive 1930'er-stemningen samtidig med at huset er løftet til en tidssvarende energimæssig standard. Da både en indvendig og en udvendig efterisolering ville ændre for meget på huset, er der valgt en hulmursisolering i stedet.

3 VEJE TIL EN VARMERE FACADE

  • HULMURSISOLERING
    Hulmursisolering er en nem, effektiv og billig måde at efterisolere facaden på – og det kan foregå uden at ændre på hverken facaden eller det indvendige boligareal. Desværre er det ikke alle huse, der egner sig til en hulmursisolering, og derfor bør du søge professionel hjælp hos en bygningssagkyndig eller energiråd-giver og få vurderet væggenes opbygning og tilstand, samt om huset tidligere er blevet hulmursisoleret. Det er meget vigtigt, at du bruger en uvildig fagperson og ikke et af de indblæsningsfirmaer, der udfører arbejdet. 
  • UDVENDIG EFTERISOLERING 
    En udvendig isolering af facaden er ca. 30 procent mere effektiv end den indvendige og sikrer, at yder¬væggen holdes varm og tør, hvilket mindsker risikoen for fugt og skimmelsvamp. Samtidig tager den ikke plads fra de indvendige rum. 
    Udvendig isolering er dog en dyr løsning, som skal udføres på én gang, og som ofte kræver, at der justeres på tagudhænget, og at døre og vinduer flyttes med ud. Det kan være svært at overskue, hvad udvendig isolering vil betyde for bygningen, både teknisk og arkitektonisk, så det kan bestemt anbefales at tage en arkitekt med på råd i planlægningen.
  • INDVENDIG EFTERISOLERING 
    Ved indvendig efterisolering monteres isoleringsma¬terialet på ydervæggenes indvendige side. Opgaven kræver særlig ekspertise og kan kun anbefales i huse, hvor det hverken er muligt at hulmursisolere eller efterisolere udvendigt på grund af fx byggetekniske udfordringer, særlige bevaringshensyn eller bestem-melser i lokalplanen. 
    Det er billigere at efterisolere indefra end udefra, og løsningen har den fordel, at husets arkitektoniske udtryk kan bevares. Til gengæld er der den væsentlige ulempe, at løsningen indebærer en større risiko for fugt og skimmelsvamp – særligt hvis dampspærren er monteret forkert. Indvendig efterisolering skal udføres fagmæssigt korrekt og er derfor ikke et gør-det-selv-projekt. Men får du hjælp fra en byggeteknisk rådgiver, kan den indvendinge efterisolering gennemføres uden at skade hus eller indeklima.