Tips og råd

Hvornår skal du energirenovere?

Større byggeprojekter er en oplagt mulighed for at tænke nye og mere energivenlige løsninger ind i boligen. Men hvornår kan det ellers betale sig at energirenovere, og hvorfor er det en god idé at have en arkitekt med på sidelinjen?

Af: Pernille Hjorth

Foto: Christina Kayser Onsgaard , mfl.

Hvornår skal du energirenovere?

  1. Når du bygger om og istandsætter
  2. Når huset trænger til nyt tag
  3. Når vinduerne skal skiftes
  4. Når du skrifter varmeanlæg
  5. Når køkken og bad skal renoveres

Se uddybning af rådene herunder.

1. Når du bygger om eller istandsætter

Huset her, som er Arkitekt Kim Pretzmann Olesen eget hus, har fået reduceret varmeforbruget fra fra ca. 29.000 til18.000 kWh/år på trods af at der i forbindelse med energirenoveringen blev lavet en tilbygning og derfor tilføjet flere m2, som skal opvarmes. Der er i forbindelse med projektet tilføjet hulmursisolering, lavet efterisolering af tag og sokkel og vinduer er udskiftet til lavenergivinduer med 3-lags glas. KLIK på billedet og se mere fra projektet.

En energirenovering kan tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder på husets klimaskærm:

  • Tag- og loftskonstruktioner
  • Facade, vinduer og døre
  • Gulv, terrændæk og kælder

Skal du i gang med en renovering eller modernisering af boligen, så overvej, om projektet kan kombineres med besparende energitiltag.

2. Når huset trænger til nyt tag

Når du udskifter tagbelægningen, skal du som udgangspunkt leve op til de samme isoleringskrav til loft eller tagkonstruktion som ved nybyggeri. Det vil i langt de fleste tilfælde betyde, at isoleringen skal øges væsentligt i forhold til den eksisterende, hvilket kan ændre markant på husets udseende. Med en arkitekt på sidelinjen kan du sikre husets arkitektoniske udtryk samtidig med at du minimere energiforbruget. Dette smukke tag er udført af arkitekt Søren Sarup i forbindelse med en større ombygning af et sommerhus. KLIK på billedet og se mere fra huset.

Taget er en stor flade, og da varme søger opad, taber du meget varme, hvis det er utæt eller dårligt isoleret. Faktisk regner man med, at tabet her er 12 % højere end gennem ydervæggen.

Skal du alligevel have skiftet taget, er efterisolering derfor et oplagt sted at sætte ind. Du vil lynhurtigt mærke en effekt – ikke kun på forbrugskontoen, men også på indeklimaet.

Tænk dig om når du udskifter taget – og spørg arkitekten til råds

Husk at vende planerne om udskiftning af husets tag med en arkitekt. Taget er en af det mest karakteristiske bygningsdele på din bolig, og du risikerer at ødelægge husets udseende og udtryk ved at lave for meget om.

Lad også arkitekten vurdere, om udskiftningen af taget kan udnyttes til at slå flere fluer med samme smæk ved at gennemføre andre projekter.

Det kunne fx være:

  • Solceller
    Spar strøm med egen solenergi. For at få udbytte af solceller bør du have en tagflade mod sydøst eller sydvest, uden skygge og med en hældning tilnærmelsesvis mod syd.  
     
  • Ovenlysvinduer
    Ovenlysvinduer tilfører huset et ”positivt energitilskud” ved at hente sollysets varme stråler ind. Du får desuden en lysere bolig og mulighed for at lufte ud.
     
  • Loft til kip
    At føre et vandret loft til kip er et omfattende arbejde og kræver bl.a. ny isolering, udskiftning af dampspærren og i de fleste tilfælde ændringer af tagkonstruktionen. Det kan derfor bedst betale sig, hvis du alligevel skal skifte tag og efterisolere.
     
  • Udnyt 1. salen til beboelse
    Et uudnyttet loft kan i mange tilfælde omdannes til beboelse. Det er lettest, hvis dit tag har en høj rejsning i forvejen. Er det ikke tilfældet, kræver det, at du ændrer på tagkonstruktionen.

3. Når du skal have nye vinduer

Med hjælp fra arkitekt Jørgen Dahlgaard blev denne 1950'er villa moderniseret fra kælder til kvist. Som noget nyt er der etableret en glaskarnap, der giver masser af skønt dagslys og ekstra udsigt fra stuen. KLIK på billedet for at se mere fra huset.

Ældre vinduer og varmeudslip hænger desværre ofte uløseligt sammen. Ifølge Videncentret Bolius mister et gennemsnitligt hus 14 % af varmen gennem vinduerne – og er varmeisoleringen dårlig, kan det være endnu mere.

Langt de fleste ældre huse har enkeltlagsvinduer med forsatsrammer eller traditionelle termovinduer. Ingen af disse to typer lever dog isoleringsmæssigt op til kravene til nye bygninger i det gældende Bygningsreglement. Der vil derfor være penge at hente ved at energioptimere vinduerne med nye energiruder.

Modsat ældre termoruder, hvor en del af varmen slipper ud, så holder moderne lavenergiruder på varmen. Det skyldes bl.a., at laget mellem ruderne er fyldt op med gas frem for luft, hvilket giver en lav varmeledningsevne. Det indvendige glas har også en belægning, der bremser varmeudstrålingen om vinteren og skærmer let for solen om sommeren.

Når du køber nye vinduer, er det vigtigt at vælge nogen, som lever op til kravene i det gældende bygningsreglement. Kravene til nye vinduers varmeisolering er blevet skærpet meget de seneste år. 

Køber du vinduer, der er mærket A eller B, opfylder du kravene til Bygningsreglement 2018.

Vinduer skal udskiftes med respekt for husets arkitektur og byggestil. Tag derfor arkitekten med på råd. 

Overvej i øvrigt disse ting:

  • Rudens energiklasse
    Energiruder er inddelt i klasserne A, B og C.
  • Vinduets karm
    Nogle vinduer produceres med en isoleret karm.
  • Rudens kant
    En varm kant, hvor afstandsprofilen mellem de to glas er af kunststof frem for metal, er at foretrække.
  • Rudens G-værdi
    En høj G-værdi giver mere gratis solvarme.

I mange tilfælde kan det betale sig kun at skifte ruderne og i stedet renovere de eksisterende karme med maling og nye tætningslister. Det er billigst, fordi du kan beholde de originale vinduer, der særligt ved ældre huse er med til at give karakter.

Det kan dog ikke betale sig, hvis vinduerne er så ødelagte af råd eller så utætte i samlinger, at det ikke kan repareres. Spørg arkitekten, hvis du er i tvivl, om dine vinduer har æstetisk og bevaringsværdig værdi.

4. Når køkken og bad skal renoveres

Vores hang til spastemning og wellness i eget hjem er noget, der vejer tungt på energikontoen. Men et godt bad afhænger ikke nødvendigvis af størrelsen på brusehovedet. Mindre kan gøre det. I dette bad har arkitekt Anders Barslund lagt vægt på enkle løsninger og et perfekt samspil med husets arkitektur. KLIK på billedet og se flere løsninger fra huset.

Skal det gamle, udtjente køkken eller husets trange badeværelse renoveres, er det en god idé at overveje, om de to rum har den rette placering i huset.

I ældre huse er de to rum ofte små og utidssvarende. Renoveringsprojektet er en oplagt mulighed for at lave om på det og nytænke husets indretning.

Overvej at slå køkkenet sammen med et tilstødende rum, så du får et lyst køkken/alrum med plads til spiseplads, hjemmekontor eller tv-hjørne. Måske er der også mulighed for at lave et større og mere funktionelt badeværelse ved at inddrage et værelse eller et stykke af gangen.

Inden du går i gang med renoveringsprojektet, bør du undersøge, om de to rum trænger til en energioptimering.

  • Undersøg, om gulv og vægge mangler isolering.
  • Tjek vinduernes stand. I et vådt og fugtigt rum som badeværelset kan en vinduesramme af træ være plaget af fugt og råd, hvilket medfører utætheder.

Halter nogle af disse bygningsdele, bør det udbedres i forbindelse med renoveringen.

  • Skift varmtvandsbeholderen, hvis den er dårligt isoleret
    Din varmeregning falder, hvis du udskifter en ældre varmvandsbeholder med en ny. Tjek, om det kan betale sig i dit tilfælde.
    Er varmtvandsbeholderen isoleret med mindre end 20 mm isolering, bør den udskiftes. Vælg evt. en beholder med isolering svarende til lavenerginiveau. Det giver den bedste økonomi på lang sigt.
  • Køb kloge hårde hvidevarer
    Kig efter energimærkningen, når du køber ny fryser, tørretumbler eller opvaskemaskine. De mest energivenlige hårde hvidevarer er mærket med A++ eller A+++.

    Udskifter du fx dit 15 år gamle køleskab med et A+++, kan du ifølge Energistyrelsen spare op til 750 kr. om året.
  • Tænk i vandbesparende løsninger
    Skift til et vandsparende toilet. Det bruger tre og seks liter vand pr. skyl, mens et ældre toilet bruger 9 eller 12 liter vand. En udskiftning af dit gamle toilet kan give en vandbesparelse på 1.500-2.000 kr. årligt. Vær dog opmærksom på, at ikke alle ældre rør og kloaknet egner sig til vandbesparende skyl.

    Du kan også få  vandsparere, som regulerer vandet fra vandhanen eller købe en sparebruser. En sparebruser kan halvere vandforbruget uden at gå på kompromis med badeoplevelsen. Det giver en besparelse på 800-1.000 kr. om året pr. person.