Det trak prisen op
Der er en del fordyrende elementer i dette projekt. Rent praktisk var der en gasledning, der skulle flyttes, for at gøre plads til tilbygningen.
Derudover har familien valgt en del luksusdetaljer, som har trukket prisen op, det er fx hjørnevinduet ved overgangen mellem gammelt og nyt, vandspejlet foran de store vinduespartier, pejsen, siddenichen, og de store spots i loftet til belysning af vægge og malerier.
Familiens engagement og detaljeorientering kommer også til udtryk i gulvet, hvor de har lagt et stort arbejde i at finde det nøjagtig samme gulv som i det oprindelige hus.