9 køkkener der matcher dit typehus fra 80-00'erne

En tilbygning på bare 7 m2 gjorde en stor forskel i dette hus fra 1980. Før ombygningen var husets to fløje adskilt af en smal mellemgang, og familien havde et trangt spisekøkken, mens omkring 50 m2 i den ene fløj stort set ikke blev brugt.

Løsningen blev at udvide mellemgangen og flytte køkkenet derud. Dermed blev køkkenet det rum, der forbinder de to dele af huset og giver adgang til de kvadratmeter, familien tidligere havde svært ved at bruge. Køkkenet har samtidig fået ovenlys og direkte udgang til terrassen.

De beige gulve, hvide bordplader og inventaret i amerikansk elm, er en simpel måde at opdatere de ellers mørke og mere tunge køkkentyper fra 80'erne. Samtidigt klæder valgene husets arkitektur.

Da ejerne ville forny deres Lind & Risør-hus fra 1994, var et nyt køkken en del af en større indsats for at gøre boligen lysere og mere funktionel.

I 90’er-villaens planløsning blev køkken, spiseplads og opholdsrum i stigende grad åbnet mod hinanden i modsætning til 80’ernes køkkener, der ofte stadig var aflukket som et selvstændigt rum. Køkkener fra 90’erne kan derfor have en halvø, fritstående elementer som en halvvæg eller en stor spiseplads.

I dette hus begrænsede det store tagudhæng dagslyset, og derfor blev der blandt andet etableret et stort dobbelt ovenlys i den tilstødende spisestue for at skabe mere lys i køkkenalrummet.

Det nye køkken er enkelt indrettet med skabe både over og under bordpladen samt en hel skabsvæg, så der er god opbevaringsplads uden mange løse ting fremme.

Et markant element i det tidligere køkken var den murede, hvidmalede halvvæg, der afgrænsede køkkenets arbejdsområde mod spisepladsen. I dag er den erstattet af en mere moderne løsning med en lille halvø.

Denne villa fra 1886 har gennemgået en stor forvandling både inde og ude for at skabe lys og udnytte grundens udsigt ud over Kattegat. Huset har blandt andet fået en helt ny planløsning, hvor et stort køkken-alrummet optager en central del af boligen.

80'ernes overskabe er væk, og køkkenopbevaringen er samlet i underskabene og de diskrete højskabe. Det giver plads til den lange vandrette vinduesåbning over arbejdsbordet. Det store vinduesparti for enden giver både dagslys, et langt kig ud over vandet og adgang til haven.

Den store køkkenø fungerer både som arbejdsbord, opbevaring og afgrænsning af køkkenzonen. Det er en nutidig måde at indrette køkkenet på og adskiller sig markant fra mange oprindelige 80’er-køkkener, hvor skabe og arbejdsbord typisk lå langs væggene.

Træfronterne tilfører den varme materialekarakter, som også fandtes i mange 80’er-interiører, men uden profilerede låger, synlige greb og den mere rustikke behandling, der var almindelig dengang.

I denne villa fra 1990 har farver fået en usædvanlig stor rolle i renoveringen. Ikke blot i køkkenet, men som et gennemgående tema i hele huset.

Køkkenet, der før lå mere afskærmet i boligen, er åbnet mod entré og bryggers, så man i dag kan se gennem huset. De oprindelige små, vandrette vinduer over køkkenbordet er erstattet af nye vinduesåbninger, der giver mulighed for at kigge ud, når man står og arbejder ved vasken.

Stærke farver var også en del af 1990’ernes interiører omend ikke så meget i køkkenet. I det nye køkken møder det grønne gulv de mørke, bordeauxviolette køkkenfronter og det sorte loft og skaber en markant effekt i rummet. Det er lige før man kan se referencen til det ikoniske prøvebillede fra fjernsynet, der blev udviklet af den danske ingeniør Finn Hendil.

Selve køkkenet er udført i stål og tegnet med lange, enkle fronter, der følger husets skarpe linjer. 

Ønsket om mere plads blev anledning til en omfattende ombygning og tilbygning, der samtidig ændrede måden, familien bruger huset på. Køkkenet er rykket ind som en central del af et stort, åbent opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue hænger sammen, og hverdagen kan udfolde sig mere på tværs af rummene.

Loftet er ført til kip, og flere ovenlysvinduer trækker dagslyset ned midt i det store køkken-alrum. Det er et vigtigt greb i et dybt rum, hvor lyset fra facadens vinduer ellers har svært ved at nå helt ind – en typisk udfordring i 80’er-villaen.

Selve køkkenet er holdt enkelt i hvidt og lader i stedet rummets højde, dagslyset og de lange kig få hovedrollen. Den klassiske halvvæg fra 80’-90'erne har fået lov at blive og er nu en del af den nye, åbne indretning.

Denne villa er oprindeligt opført i 1977, men med flere tanker, der peger frem mod de åbne boligplaner, som for alvor vandt frem i de følgende årtier. Huset blev blandt andet tegnet med køkken-alrum – dog med en halvmur mellem køkkenbord og spiseafdeling – loft til kip og dagslys fra flere verdenshjørner. Kvaliteter, som det nye køkken skulle bygge videre på.

Køkkenet var blevet udskiftet i 90’erne og havde blandt andet overskabe og åbne hylder. Det er nu erstattet af et egetræskøkken med bordplade i natursten, der giver rummet et roligere og mere enkelt udtryk.

Den oprindelige halvmur mellem køkken og spiseafdeling er fjernet til fordel for en stor køkkenø med siddepladser, og overskabene er valgt fra. Det holder rummet åbent og lader loftshøjden, dagslyset og de lange kig gennem huset træde tydeligere frem.

Ikke alle villaer fra perioden er født med loft til kip og dagslys fra flere verdenshjørner. Hvis køkkenet ligger mørkt eller langt fra facadens vinduer, kan det derfor være værd at undersøge, om ovenlys, nye vinduesåbninger eller ændringer i planløsningen kan trække mere dagslys ind i rummet.

Dette nye køkken, i en villa fra 1982, er bygget op omkring en stor køkkenø, der samler arbejdsplads og opbevaring midt i rummet og samtidig skaber forbindelse til spisepladsen - og bedre forbindelse til haven. Øens fronter i egetræ tilfører varme til det ellers lyse køkken, hvor den øvrige opbevaring er samlet i en enkel, hvid skabsvæg.

Et markant ovenlys over køkkenøen trækker dagslyset helt ind i rummets midte. Det gør det muligt at indrette et stort og dybt køkken uden at den centrale arbejdsplads bliver mørk – en kvalitet, der kan være særlig værdifuld i 80’er-villaer, hvor store tagflader og dybe rum ellers kan begrænse dagslyset.

De enkle fronter og den samlede skabsvæg giver køkkenet et roligt udtryk, mens træet i køkkenøen skaber forbindelse til spisepladsens møbler og gør det store køkken-alrum mere varmt og sammenhængende.

I dette typehus fra 1998 var køkken-alrummet præget af lav loftshøjde, og en klassisk halvvæg adskilte køkken og spiseplads. Sammen med en karnap, der kun gav begrænset dagslys, fik det køkkenet og spisepladsen til at virke mørke og trange.

Ved ombygningen blev rummene disponeret på ny, så familien har fået et stort køkken-alrum med god plads omkring både køkkenø og spisebord.

Det lange, mørkeblå køkken er indrettet med en stor køkkenø, der følger rummets længde og samtidig markerer overgangen mellem køkken og spiseplads. De høje skabe og den øvrige opbevaring er samlet langs den ene væg, så resten af rummet kan holdes åbent.

Den gamle karnap blev fjernet og erstattet af en ny, stor glaskarnap. Vinduerne fortsætter rundt om hjørnerne og helt op under loftet, så dagslyset trækkes langt ind i rummet, samtidig med at kontakten mellem huset og haven bliver tættere. Ændringer i entréen betyder desuden, at der nu trækkes dagslys ind fra husets østside.

Det mørkeblå køkken står i kontrast til de store, lyse vinduespartier, mens trælamellerne i loftet tilfører varme og binder køkkenet sammen med spisepladsens træmøbler. 

For at kompensere for det begrænsede dagslys fra de klassiske, små vinduer er der etableret et stort ovenlys over køkkenet i denne villa fra 1980. Det trækker dagslys ned midt i rummet, hvor facadens vinduer ellers har svært ved at nå ind.

Højskabene er samlet på én væg, arbejdsbordet ligger under det vandrette vindue, og en stor, fritstående køkkenø optager midten af rummet. Dermed undgår man overskabe og bevarer den lange vinduesåbning som et vigtigt element. Det vandrette vindue og de lange køkkenfronter understreger samtidig den horisontale karakter, som er typisk for mange villaer fra 1980’erne.

Farvesætningen er mørkere og mere mættet end i mange nye køkkener. Det fungerer godt sammen med 80’er-villaens materialitet, hvor træ, mørke nuancer og tydelige materialeskift ofte er en del af husets oprindelige udtryk. Træfronterne er glatte og nutidige i deres formsprog, mens træets synlige struktur tilfører varme og stoflighed og skaber en forbindelse til husets arkitektur.