Vælg rigtigt fra starten: 7 bordplader til dit køkken

Granit, marmor, skifer og travertin er smukke og stærke natursten, der alle er særdeles vandtålende og har en høj varmeresistens. De egner sig derfor godt som bordplademateriale i køkkenet, hvor de både kan bruges ved vasken og ved komfuret.

De lyse typer af marmor og travertin optager dog let farve, hvorfor du skal være ekstra påpasselig med fx rødbedesaft, da det kan give grimme pletter.

Granit er den natursten, der kræver mindst vedligeholdelse. Da marmor, travertin og skifer nedbrydes af syre, skal du være ekstra forsigtig med syreholdige madvarer og undgå at bruge rengøringsmidler, der indeholder syrer.

Laminat er et kunstmateriale, der består af papir og syntetisk harpiks, der bliver varmebehandlet og presset meget hårdt sammen. Laminat har derfor en glat og meget ensartet overflade og kan laves i alle tænkelige farver og mønstre.

Laminatbordplader findes både i en standardudgave, hvor man beklæder en spånplade med laminat, og i en kompakt udgave, hvor laminatet er massivt (12 mm). Sidstnævnte kaldes også kernelaminat, da den er gennemfarvet.

Begge typer er billige og robuste materiale, der kræver et minimum af vedligeholdelse, er nemme at rengøre og tåler de fleste typer rengøringsmidler. Det kan dog lettere end andre materialer slå fra i samlingerne og omkring vasken, samt få buler og hakker, som ikke kan udbedres. Hjørnesamlinger og kanterne ved vasken er tilbøjelige til at samle snavs og fugt, hvilket kan gøre bordpladen grim og uhygiejniske at arbejde ved.

Hvis du gerne vil have laminat, kan det derfor være smart kun at have det på ubrudte overflader, som fx køkkenøen på dette billede. Ved vaske og komfur kan du vælge et andet materiale som stål eller skifer, der har en bedre varmeresistens end laminat.

De lyse laminater tager lettere imod pletter fra farvende fødevarer end mørke.

Kompositsten er et kunstigt fremstillet stenmateriale, der består af knuste mineraler, bindemiddel og farvestoffer. Herefter støbes massen til plader, der kan forarbejdes til spændende og skulpturelle bordplader uden samlinger.

Kompostisten fås i mange forskellige farver og med og uden nister. Men i Danmark er det den kridhvide, der er mest populær. Overfladen er glat og meget ensartet, hvilket gør den nem at vedligeholde. Den er desuden både vandresistent og kan tåle syre. Der kan dog opstå misfarvninger, hvis du glemmer en varm gryde på bordpladen.

Kompositsten holder sit udseende længe, men kan med tiden blive mat og kedelig. Men tilsvarende træ, kan en slibning gøre pladen så god som ny.

Træ er et smukt og naturligt materiale, der egner sig særdeles godt i et køkken. Træ indeholder kemiske stoffer, som virker bakteriehæmmende, hvilket gør det til et af de mest hygiejniske materialer, du kan vælge.

De mange forskellige træsorter og nuancer gør det muligt at variere bordpladens design, så den matcher enhver smag - fra elmetræets vilde åretegning til den dybbrune og eksotiske wengé.

Vælger du en bordplade i træ, skal du sikre dig, at den leveres med en omhyggelig grundbehandling med enten sæbe eller olie fra producentens side. Ellers holder den ikke til det fugtige miljø i køkkenet. Derudover skal du huske at vedligeholde den jævnligt med træolie eller sæbespåner. Med den rette vedligeholdelse kan en træbordplade opnå stort set samme robusthed, som andre bordpladetyper.

Træ tåler ikke varme, og derfor er det et mindre velegnet materiale omkring kogepladen. Nogle træsorter er følsomme over for sollys og kan derfor ændre udseende med tiden. Det gode ved træ er dog, at det hurtigt kan friskes op med en slibning.

En stålbordplade er praktisk, vedligeholdelsesfri og nærmest uopslidelig, hvilket gør bordpladetypen til det foretrukne valg i professionelle industrikøkkener. Stål er samtidig et af de mest hygiejniske materialer, da det kan svejses sammen og formgives uden synlige samlinger, hvor skidtet kan samle sig. Stål tåler vand, syre og farvende fødevarer, kræver ingen vedligeholdelse og er rigtig nemt at rengøre.

Stålbordplader finde i to udgaver. En traditionel type, hvor en tynd stålplade er klistret uden på en træplade og en massiv type, hvor bordpladen udelukkende består af en stålplade på 6-8 mm tykkelse. Den massive stålbordplade er 100 % varmebestandig, hvorimod du skal være mere forsigtig med den traditionelle stålbordplade. Varmen fra en skoldhed gryde kan nemlig få stålpladen til at løsne sig fra underlaget. 

Du skal desuden indstille dig på at den blanke overflade med tiden vil blive ridset. Med tiden vil ridserne dog udjævnes og pladen vil få et mere ensartet og mat udseende. Ridserne har ingen betydning for bordpladens brugsegenskaber.

Lavasten består som navnet antyder af størknet lava. De fleste af de lavasten, der bruges til fliser og bordplader brydes omkring vulkanen Etna i Italien. Bordplader af lavasten fås både som ubehandlede sten og som glaserede.

De ubehandlede lavasten skal grundbehandles med voks, for at kunne modstå fedt, vand og snavs i køkkenet. Lavasten er den eneste stentype, der er 100% varmeresistent, og som kan tåle frost og hurtige temperaturskift. Derfor egner den sig godt til det varme miljø omkring kogepladen.

Linoleum klinger for mange af folkeskole og barndom. Men det er faktisk et materiale der er på vej tilbage i indretningen – ikke mindst i køkkenet, hvor det bruges på både skabslåger og som køkkenbord. Og det er velfortjent. For linoleum er et både flot og praktisk materiale i køkkensammenhænge.

Modsat laminat er linoleum et organisk naturmateriale, der består af bl.a. linolie, harpiks og kalk samt farvepigmenter. Det kan derfor fås i et utal af farver og mønstre. Da linoleum er et forholdsvis blødt materiale er det modtageligt for ridser, der ses ekstra tydeligt på de mørke typer. Men linoleum har en særlig evne til selv at ”hele” de uheldige skrammer – især hvis du er omhyggelig med at holde overfladen mættet med sæbespåner eller plejemiddel.

Undgå affedtende rengøringsmidler som fx sulfo, der kan udtørre overfladen og få den til at sprække. Vær også forsigtig med varme gryder.