Det høje, skrå loft med synlige spær er karakteristisk for mange arkitekttegnede huse fra 1970’erne. Loftets hældning og de synlige konstruktioner giver rummet volumen og et generøst lysindfald – kvaliteter, som det er afgørende at bevare og arbejde videre med i en renovering.
I dette hus fra 1977 ligger køkkenet som en integreret del af den langstrakte planløsning og har direkte forbindelse til både spiseplads og stue. Tidligere adskilte en halvmur køkkenet fra opholdsrummene, men den er fjernet til fordel for en køkkenø, der samler funktionerne. Øen fungerer både som arbejdsplads og siddeplads og er udført som et selvstændigt møbel i rummet, tydeligt adskilt fra de faste elementer langs væggen.
Det oprindelige gulv i røde teglklinker er bevaret. Det passer fortsat godt til huset og danner et robust og tidstypisk underlag for snedkerkøkkenet, der er bygget i eg og synlige tapsamlinger og udskårne greb.
De tre små, kvadratiske vinduer giver et jævnt, blødt lys og er fint afstemt i rytme og proportioner. Det giver en karakterfuld bagvæg og bevarer den lukkede karakter, som mange typehuse havde mod nord eller øst.