Billedserie

9 nye køkkener der matcher dit typehus fra 60-70'erne

Køkkenet i et typehus fra 1960’erne eller 70’erne er typisk præget af funktionalisme og rationel planlægning. Når du skal renovere eller videreudvikle det, er der derfor gode grunde til at bevare eller genskabe nogle af de oprindelige kvaliteter – og samtidig tilpasse det nutidens behov. Her får du en række gode eksempler på, hvordan du får et køkken, der passer til typehuset fra 60-70'erne.

Genskabte materialer, farver og principper

Parcelhuse fra 60’erne og 70’erne er ofte bygget med lav rumhøjde og en stram plan, som stiller særlige krav til køkkenets udformning. Her er køkkenet gentænkt i forbindelse med, at der er åbnet op til kip, så rummet passer bedre til huset i dag uden at bryde med den oprindelige logik.

De lysegrå elementer, de runde grebsudfræsninger og de kvadratiske fliser har klare referencer til 60'ernes og 70'ernes køkkener, men er her brugt i en enkel og nutidig udgave. De matte overflader og det glatte polyurethangulv giver et roligt og sammenhængende udtryk.

Trælister i loftet og de indbyggede højskabe med trælåger tilfører varme og bryder de ensfarvede flader. 

Robuste røde rammer

Dette køkken har et skarpt og bevidst greb om 1970’er-æstetikken samtidig med at det er en nutidig fortolkning af typehusets oprindelige materialeholdning og stemning. 

Rå murstensvægge og gulv i røde teglklinker danner en robust ramme om køkkenet. Den røde teglfarve er både varm, holdbar og arkitektonisk tæt knyttet til dansk byggetradition.

Skabsfronter og bordplader i eg skaber en varm og stoflig overflade, som matcher både loft og gulv. Valget af ensartet materiale til de primære flader giver ro og sammenhæng. De matte vægfliser på bagvæggen skaber kontrast til de horisontale linjer.

Loftet er beklædt med profilbrædder i fyr eller gran, behandlet så det fremstår lyst og naturligt. Det er et direkte nik til 70’ernes brug af træ som varmt, indendørs materiale – men her opdateret med skjult belysning og sorte spots, der tilfører et moderne element og bedre arbejdsbelysning.

Rum i rummet

Køkkenet i dette 70'er parcelhus er et fint eksempel på, hvordan den oprindelige køkkenplacering kan bevares, samtidig med at rummet åbnes mod tilstødende rum. Familien ønskede en nænsom renovering med et mindre invasivt indgreb i planløsningen. Derfor er kun enkelte vægge blevet fjernet, og der er i stedet opført en skærmende halvvæg og en køkkenø som afgrænsning mod stuen. Et skift i gulvmaterialet markerer samtidig grænsen mellem køkken og opholdsrum. 

Glatte skabsfronter i eg var meget almindelige i 60'erne og 70'ernes parcelhuskøkkener. Her er de videreført i en moderne udgave med runde indfræsede greb og har fået selskab af tynde stålbordplader. De oprindelige gule mursten har fået lov til at stå uden puds og hvid maling, og køkkenet fremstår som en naturlig del af husets samlede rum og historie.

Lyst og praktisk

Køkkenet i dette typehus fra 1963 er udført i et lyst og minimalistisk design med hvide, grebsfri fronter og matchende bordplade. U-formen giver en effektiv arbejdsplads uden at lukke rummet. Den sorte sokkel får det næsten til at se ud som om køkkenet svæver over gulvet.

Fra arbejdspladsen ved vasken er der frit udsyn over haven og den lille afskærmede gårdhave. Det lange vinduesbånd trækker samtidig den grønne udsigt og dagslyset dybt ind i køkkent.

Det perforerede akustikloft er en diskret og funktionel løsning, som forbedrer lydforholdene uden at dominere rummet.

Ny placering med havudsigt og respekt for originale detaljer

Tegl, træ og sten

Køkkenet her står i en Friis & Moltke-villa fra 1970, hvor de oprindelige materialer har været styrende for renoveringen. De håndstrøgne, røde teglgulve er bevaret, selvom der er etableret gulvvarme. For at undgå ændringer i gulvniveauet er klinkerne taget op én for én, renset og skåret i højden, før de er lagt tilbage.

Køkkenet er udført i massiv eg og er tegnet som et samlet snedkermøbel, der står tydeligt i rummet. Materialevalget og den præcise forarbejdning giver køkkenet ro og tyngde og spiller sammen med teglgulvets stoflighed.

Loftet er beklædt med trælameller, som følger rummets skrå forløb. Lamellerne viderefører husets oprindelige materialeholdning og understreger rumhøjden uden at tilføje nye, fremmede elementer.

Familiens nye møbel

Det høje, skrå loft med synlige spær er karakteristisk for mange arkitekttegnede huse fra 1970’erne. Loftets hældning og de synlige konstruktioner giver rummet volumen og et generøst lysindfald – kvaliteter, som det er afgørende at bevare og arbejde videre med i en renovering.

I dette hus fra 1977 ligger køkkenet som en integreret del af den langstrakte planløsning og har direkte forbindelse til både spiseplads og stue. Tidligere adskilte en halvmur køkkenet fra opholdsrummene, men den er fjernet til fordel for en køkkenø, der samler funktionerne. Øen fungerer både som arbejdsplads og siddeplads og er udført som et selvstændigt møbel i rummet, tydeligt adskilt fra de faste elementer langs væggen.

Det oprindelige gulv i røde teglklinker er bevaret. Det passer fortsat godt til huset og danner et robust og tidstypisk underlag for snedkerkøkkenet, der er bygget i eg og synlige tapsamlinger og udskårne greb. 

De tre små, kvadratiske vinduer giver et jævnt, blødt lys og er fint afstemt i rytme og proportioner. Det giver en karakterfuld bagvæg og bevarer den lukkede karakter, som mange typehuse havde mod nord eller øst.

Træ på træ

I denne 70’er-villa er der arbejdet videre med 60’ernes og 70’ernes rumlige og funktionelle idealer. Det langstrakte køkkenforløb forbinder køkken, spisestue og opholdsrum og udnytter husets oprindelige planidé med åbne sammenhængende rum.

Gulvet er udført i lyse klinker, som giver en robust og slidstærk overflade, velegnet til et køkken i direkte forbindelse med opholdsarealer

Køkkenelementerne er udført i eg uden synlige greb. Når både skabe og bordplader er i samme træsort, samles køkkenet visuelt og fremstår mere roligt og sammenhængende. Det giver køkkenet en tydelig møbelkarakter og understreger, at det er tænkt som en integreret del af boligens opholdsrum.

Samtalekøkken

I dette hjem er køkken, stue og spiseplads bundet sammen i et åbent plan uden synlige opdelinger. Den store køkkenø fungerer som både arbejdsplads og samlingspunkt og fremstår som et møbel i rummet.

Den stilrene siddeniche i bagvæggen i ubehandlet granrustik er fungerer som en hyggelig siddeplads og det understreger at køkkenet er et sted man samles og konverserer. 

Ask går igen i fronter, reoler og beklædning og skaber en rolig helhed. Gulvet i varmtonet beton og vandrette vinduer understøtter husets horisontale linjer og kontakten til haven.

Ærligt konstrueret

Køkkenet her er indrettet i et 70'er-parcelhus, hvor loftet er åbnet til kip. Det bryder med hustypens oprindelige lave lofthøjde, og udnytter tagkonstruktionen til at skabe større rumlighed og bedre dagslys.

De synlige loftsbjælker viser, hvordan taget er bygget op, og giver rummet en tydelig retning og rytme. Tagvinduerne tilfører dagslys, og forstærker den oplevede rumhøjde. Det passer godt til typehusets tradition for at trække dagslys dybt ind i planløsningen

Underskabene er udført i en lys, mat grå med grebsfri fronter og præcise samlinger. Det giver et roligt og nøgternt udtryk, som trækker tråde tilbage til funktionalismens materialelogik, men i en nutidig bearbejdning.

Køkkenø og højskabe er udført i eg. Skufferne i øen har synlige tapsamlinger og mørke gribelister, som giver møblet en tydelig snedkerkarakter. Bordpladerne i stål understøtter køkkenets brugskarakter og er valgt for deres slidstyrke og hygiejne. Højskabsmodulet med lodrette trælister bryder de store flader og giver stoflighed og varme til køkkendesignet.