Projekt

Fornyelse, lys og inspiration fra savannens farver

Typehus fra 80-00'erne
  • Optimal udnyttelse af dagslys
  • Gode opbevaringsløsninger
  • Sundt indeklima

For godt 10 år siden flyttede Janne ind i Peters Lind & Risørhus fra 1994.
Børnene var flyttet hjemmefra og nu var tiden kommet til en fælles fornyelse.
Som følge af husets meget store tagudhæng fremstod stuen trods store vinduespartier mørke, så ønsket var mere lys og luft og dertil et nyt køkken, en renovering af bryggers og entré og hjælp til en samlende farvesætning af væggene.
I fornyelsen indgik et nyt stort dobbelt Velux ovenlys i spisestuen, et nyt køkken i et enkelt og funktionelt design og en fornyet entré, der fortsat skulle fungere som bryggers. Farverne på udvalgte vægge blev valgt ud fra parrets interesse for rejser til Afrika. Så temaet blev til med inspiration fra savannens farver. Der blev brugt turkisgrønne fliser og mørk sand og blomme på udvalgte vægge.

Rådgivning omfattede

  • Kontakt og idé
  • Skitseforslag
  • Projektering
  • Byggeledelse og -tilsyn

Om beregning af priserne

To tilsyneladende ens projekter kan kræve helt forskellig rådgivning og materialer, og dermed have to forskellige slutpriser.

Priserne som bliver vist på siden kan af samme årsag ikke betragtes som endelige, men udelukkende som et udtryk for omkostningerne til netop denne sag.

Du bør derfor altid tale om økonomien i netop dit projekt, med den arkitekt, du er i dialog med.

Anette Mørch