Bygger du for stort?

Walk-in-closet, udebad, et stort køkkenalrum, plads til masser af gæster i spisestuen, hobbyrum og fælles legeområde til børnene.

Vi danskere er vilde med plads, og skal vi bygge nyt hus, er ønskelisten til rum og funktioner ofte lang. 

- Lærredet er jo helt hvidt og man kan gøre, hvad man vil, siger Thomas Hjort fra virksomheden m4 Arkitekter.

Han oplever derfor, at mange boligejere helt naturligt tager deres oplevelser med fra tidligere hjem og vil have udlevet, hvad de manglede der.

-  Og når de nu er i gang, hvorfor så ikke give den gas og også få lavet et badeværelse med udgang til et udebad og plads til 50 gæster i spisestuen i stedet for 30? Og så bliver det hurtigt mange kvadratmeter. Der er klart en tendens mod større huse, siger Thomas Hjort.

Mens folk rykker tæt sammen i byerne, vokser parcelhusene på landets nye byggegrunde. Ifølge Videncentret Bolius var et nybygget parcelhus i 1963 122 m², i 2022 var det vokset med næsten 80% til 213 m². Og ser man på det gennemsnitlige boligareal i dag, har hver dansker 54 m² at bo på mod 47 m² i 1992.

Den tendens skal stoppes og skubbes i den modsatte retning, mener arkitekt  Anders Brix med tegnestue i eget navn.

- Vi skal bygge færre kvadratmeter for at spare ressourcer af hensyn til klimaet og naturen. Så enkelt er det, siger han.

At bygge kræver mange ressourcer. Både i materialer under byggeriet men også i vedligeholdelse og drift efterfølgende. Og jo større du bygger, jo større er forbruget i begge ender.

- Vi bliver rigere og rigere og får mere og mere af alting. Selvom nye huse er langt mere energieffektive end tidligere, sparer vi derfor ikke noget i sidste ende. For besparelsen spises af et højere komfortniveau – både ved at bygge større, fylde de mange kvadratmeter op med ting og ved, at vi opvarmer hele huset, for nu er det jo blevet energieffektivt. Det er et problem, siger Anders Brix.

Ligesom der er begyndt at være fokus på, at vi skal skære ned på vores kødforbrug, mener han derfor også, at vi burde skære ned på pladsen i boligen.

For faktisk behøver din bolig ikke engang blive dårligere eller føles mindre af at få færre kvadratmeter.

- Man kan godt bygge et stort hus, der er spændende og fungerer, hvis man har midlerne til det. Så det er ikke fordi, at stort hus nødvendigvis er dårligt. Men i de fleste tilfælde kan boligerne sagtens være mindre og vil endda blive bedre af det, siger Ander Brix.

Med en effektiv og gennemtænkt planløsning kan man nemlig spare mange unyttige kvadratmeter og samtidig skabe et mere spændende liv i boligen. Især gangarealet, vil arkitekterne skære ned på.

- Mange nye typehuse har unødvendigt meget gangplads, der ikke kan bruges til andet og endda gør boligen mindre anvendelig, siger Thomas Hjort og henviser til den lange, smalle fordelingsgang, hvor husets værelser ofte er placeret langs.

- Men hvorfor ikke lade køkkenalrummet fungere som fordelingsrum med døre ud til boligens andre rum, og på den måde spare en masse kvadratmeter, der alligevel bare var spildplads, siger Thomas Hjort, der som arkitekt har hjulpet mange familier med at udnytte pladsen bedre ved at optimere planløsningen.

På samme måde kan man ifølge arkitekten rykke på trappen i et hus. For bliver den placeret centralt i boligens planer, skal der ikke bruges gangareal derhen, ligesom det rette dagslys kan give liv til ubrugte hjørner og derved få boligen til at føles større.

150 m² er derfor en fin størrelse for en familie på to voksne og to børn, mener Anders Brix og Thomas Hjort.

Med et hurtigt regnestykke med en kvadratmeterpris på omkring 30.000 kr/m², kan man således spare næsten 2 million kroner ved at følge arkitekternes anbefaling frem for gennemsnittes på 213 m². Penge, der kan gå til mere luft i økonomien og frihed i hverdagen, men også kan omsættes til kvalitetsmaterialer og bedre arkitektoniske løsninger, som du måske ellers ikke havde haft budget til.

- De sparede kvadratmeter kan give huset en helt ny arkitektonisk vinkel og bedre byggematerialer, der holder længere og patinere med skønhed, hvilket også er bæredygtigt. Generelt skal vi prøve på at bygge boliger, der holder i generationer, siger Anders Brix

Ligesom i andre dele af vores forbrug, bør vi nemlig skrue ned for mængden men op for kvaliteten, mener han.

Men det er ikke kun mængden af gangareal, arkitekterne kan skrue på, når de skal tegne en mindre men god bolig.

-  Der hvor man virkelig kan spare plads, er ved at lade flere aktiviteter, der finder sted på flere forskellige tidspunkter, være i samme rum, siger Anders Brix og bliver bakket op af Thomas Hjort.

Anders Brix har arbejdet en del i Japan. Her er boligens rum ikke opkaldt og defineret ud fra deres funktion. I stedet for soveværelse og spisestue er deres rum således navngivet efter, hvor i boligen de er placeret i forhold til indgangen og hinanden. Her laver man derfor mange ting i samme rum.

- Om morgenen, når de har sovet, ruller de sengen sammen, så rummet kan bruges til at arbejde eller til at spise i. På den måde sparer de rigtig meget plads, fortæller Anders Brix.

Som en mildere fortolkning af japanernes levemåde anbefaler han, at man tænker i funktioner, i steder for hvilke rum man har behov for i sin bolig. På den måde undgår man nemlig at have flere af de samme funktioner i boligen, når man kunne have nøjes men en enkel af hver.

-  Når vi indretter et hjem i Danmark, starter vi med sengen. Herefter skal alle have et rum, så de kan lukke døren. Er det et barn, skal der også være et bord og en magelig stol samt plads til vennerne og en gamerplads. Og lige pludselig bliver det en hel stue, siger Anders Brix og fortsætter:

-  Men barnet bruger kun rummet om natten til at sove og nogle timer om eftermiddagen. Den anden ende af huset med køkken, sofa og lign. bruger familien også kun nogle timer om dagen. Det ene står derfor gensidigt tomt, når det andet bruges. Og det er jo dumt, siger han.

Soveværelserne kan man derfor med fordel gøre mindre og måske sågar lave til en slags alkover ligesom som i gamle dage. De sparede kvadratmeter kan blive lagt til fællesarealerne, så de kan blive bedre og rumme de funktioner, der tages ud af de private rum.

-  Unge i dag laver ofte ikke lektier ved et bord, men sidder blot i sengen med computeren, siger Thomas Hjort.

Ifølge arkitekterne vil mindre værelser og gode fællesarealer også få en familie til at være mere sammen i stedet for at sidde i hvert sit rum.

-  Man skal tænke over, hvor det rare i ens bolig sker – altså hvad man gerne vil have mere af og prioritere, når man fordeler kvadratmeterne i sin nye bolig, siger Anders Brix og bliver bakket op af Thomas Hjort, der selv både har prøvet at bo på både meget og lidt plads med sin familie.

-  Som familie bliver man mere hensynsfuld og tolerant overfor sine medmennesker og omgivelser, end hvis man hver især bor for enden af en lang gang og kun har kontakt, når der er aftensmad. Men jeg var da glad for, at vi også havde en kælder, da jeg boede på 113 m² med min hustru og fem børn.

•  Videncentret Bolius