Sådan former fortiden din bolig i fremtiden

Igennem mere end tre år har arkitekt Marie Fenger Ehlers sammen med sin mand og nogle lokale håndværkere arbejdet på at forvandle et gammelt, nedrivningstruet landhus på Djurs til et charmerende sommerhus for familien. Undervejs i processen er hun blevet mere og mere fascineret af at skrælle lag af nedslidte og dårlige materialer fra senere renoveringer af huset og få indblik i fortidens materialer og byggeskik. 

– Mit syn på æstetik som arkitekt har helt klart ændret sig undervejs. Jeg har tegnet rigtig mange projekter med skarpe, snorlige detaljer og glatte gipsplader, men sådan er det bare ikke, når man renoverer et gammelt hus på dets egne præmisser og med brugte materialer, fortæller hun. 

Renoveringsprocessen blev for Marie Fenger Ehlers en øjenåbner for skønheden i det skæve og organiske og for, hvor bæredygtigt man byggede før i tiden. Dengang handlede det bare ikke om omtanke for CO2-aftryk og klimaforandringer, men om at få løst opgaverne med de materialer, der var tilgængelige lokalt, nye som brugte. Materialerne kom i vidt omfang før designet, og det, synes Marie Fenger Ehlers, at vi kan lære noget af og i dag, hvor det er en fælles udfordring at begrænse ressourceforbruget, når vi bygger nyt, bygger om og renoverer. Vi skal blive bedre til at se mulighederne i de materialer, der allerede er produceret og er i vores boliger, mener hun – og vælge naturlige og genbrugte byggematerialer, når det er nødvendigt at tilføre nyt udefra. 

– Når man designer med de materialer, man har ved hånden, giver det nogle spændende sammenstød af materialer, som vi ikke har haft før. Jeg kan også godt lide tanken om, at de naturlige materialer forandrer sig, at træet slår sig osv., siger hun. 

Budskabet om at vi skal se skønheden i de naturlige materialer og deres patinering, bakker arkitekt Karina Søgaard op om. Hun har igennem to årtier haft fokus på at udvikle og tegne boliger med lavt klimaaftryk. 

– Jeg har altid holdt meget af naturmaterialer som træ, natursten, mursten, strå, kalkmaling og lignende, så det glæder mig, at der nu er mere fokus på at bruge de materialer. Når vi bygger med mere klimavenlige materialer, skal vi vænne os til en ny æstetik i forhold til materialernes egenskaber. Med det mener jeg, at vi skal vænne os til, at bæredygtige byggematerialer som regel er mindre forarbejdede. Det vil sige, at de også er mere levende, og når forskellige levende materialer mødes, så vil der opstå riller, åbninger og uensartede overflader. 
 

Netop de uensartede overflader og møderne imellem materialerne, skal vi sætte mere pris på, mener Karina Søgaard. Og så skal vi lægge idéen om, at alle flader til enhver tid skal fremstå glatte og i sammenhæng med hinanden på hylden. 

– Jeg ser gerne, at vi undgår akrylfuger og lader materialerne leve. Jeg tror, vi er mange, som sætter pris på ældre bygninger, hvor fx trægulvene ofte har åbne fuger, og det er tydeligt, at det er et gulv, som består af flere enkelte brædder. Mange nye materialer er forarbejdet og tilført diverse fuger med den hensigt, at de kan fremstå som én flade. Det, mener jeg, at vi skal væk fra og lade de enkelte bygningsdele og materialer have et mere naturligt møde.

Naturlige materialer er levende og ændrer udtryk. Det betyder ofte, at materialerne skal vedligeholdes, fx når materialerne er træ og sten, men når vi gør det, kan de til gengæld holde i lang tid. 

– Min oplevelse er at de naturlige og biogene materialer patinerer og ældes med ynde, hvorimod de konventionelle og meget forarbejde materialer er skabt til at være ”vedligeholdelsesfrie” – men til gengæld holder de kun få år. Vi skal meget gerne væk fra køb og smid væk-tendensen og i stedet bygge i gedigne, holdbare materialer, som gerne bliver smukkere med tiden, siger Karina Søgaard. 

Privat har Karina Søgaard for at undgå at købe nyt fx opsat et brugt køkken i massivt træ. Med lidt sandpapir og en gang frisk olie blev det lige så smukt, som da det blev bygget for 20 år siden.

– Jeg oplever at både naturmaterialer og genbrugsmaterialer tilfører et særpræg og æstetisk værdi til boligen, hvorimod mange nye materialer er ensartede og monotone. 

Hun fremhæver også de æstetiske kvaliteter ved mere naturlige løsninger som fx at male med kalkmaling fremfor med konventionel maling. 
    
– Kalkmaling reflekterer lyset meget smukkere end plastbaseret maling. Farven i kalkmaling interagerer med dagslyset, så tonerne varierer med lysets fremtræden. Det synes jeg, er både smukt og livgivende til boligen. 
 

Med renoveringen af sit eget sommerhus har Marie Fenger Ehlers gjort sig helt lavpraktiske erfaringer med netop plastbaseret maling versus kalkbaseret. For selvom huset oprindeligt var bygget i solide, naturlige materialer, så er det igennem tiden blevet ”istandsat” med blandt andet plastmaling inde og ude med det resultat, at murene ikke kunne afgive fugt, og at malingen skallede af i flager. Kortsigtede løsninger med dårlige materialer er noget, vi skal væk fra, mener hun. Hun kommer med en sammenligning: 

– Jeg ser tit herskabshuse, som bliver renoveret, får glaseret tegltag, bliver pudset op og får nye vinduer, og det er nærmest som om, husene får botox. Men når man bruger den form for kunstig patinering, så mister man personligheden. Den kunstige restaurering gør, at husene ikke ældes med ynde. 

Vi skal blive bedre til at benytte naturlige materialer og materialer med mindst muligt klimaaftryk. Det skal være en forudsætning, mener flere arkitekter. Og mange af materialerne, der lever op til ambitionen om at sænke klimaaftrykket, er slet ikke nye, men materialer som man har bygget med i mange generationer før vores. Det er materialer, som er efterprøvede og af en kvalitet, der holder mange år ud i fremtiden. 

Derfor er genbrugte byggematerialer også aktuelle, såfremt de er teknisk i orden. Jo længere et hus kan stå uden, at der skal skiftes ud i materialerne, jo bedre er det. De mest bæredygtige huse og materialer er dem, der får lov at blive stående.