Multifunktionel og minimalistisk hytte i skoven

Gemt væk i en lavning i en granplantage ligger et anneks, der ikke gør så meget væsen af sig. Facaden er klædt enkelt i træ, mens tagets grønne tagpap leder tankerne hen på en presenning, der blot midlertidigt er slået op for at give ekstra ly under trækronerne. Indenfor er der heller ikke lagt op til glamping-stemning i luksusomgivelser. Alle overflødige materialer er nemlig skåret fra, og interiøret består kun af det allermest nødvendige.

Alt sammen helt bevidste valg af arkitekt Lars Krog Hansen, hvis tegnestue har stået for renoveringen af det lille sommerhusanneks fra 1960’erne, der bliver brugt til opbevaring af surfboards, som værksted, til ophold og som garage til cykler.

Under renoveringen er der blevet eksperimenteret med ’design for adskillelse’ – en arkitektonisk tilgang, hvor man arbejder ud fra, at materialerne let skal kunne afmonteres, sorteres og genanvendes. Målet er at minimere spild og give materialerne en længere levetid. Derfor er annekset blevet renoveret med så få materialer som muligt i deres rå, oprindelige form, så de nemt kan pilles ud og genbruges frem for at ende blandt de tonsvis af byggeaffald, der hvert år produceres i Danmark. Samtidig er så meget af den oprindelige bygning blevet genbrugt i det omfang, den kunne.

Lige så ydmyg som annekset selv, er tankerne bag projektet. Lars Krog Hansen har nemlig ikke haft ambitioner om at lave et stort arkitektonisk statement – bygningen taler for sig selv.

- Helt konkret var bygningens trækonstruktion bare pilrådden og stod ikke til at redde. Design for adskillelse var ikke et koncept, jeg havde prøvet at arbejde med før, så det var et eksperiment, hvor vi bare lod tingene ske og ikke lod konceptet diktere, forklarer han.

Kun at tilføje det absolut nødvendige har været styrende for det færdige resultat – eller illusionen om det, som Lars Krog Hansen kalder det. I nogles øjne ser projektet nemlig kun halvfærdigt ud, når helt almindelige konstruktionsmaterialer, som man typisk finder i det lokale byggemarked, er blevet en naturlig del af æstetikken. Intet er nemlig gemt væk bag vægbeklædning og maling, som man traditionelt ville anvende for at tilføre den æstetiske finish. 

- En bygning som denne bliver aldrig helt færdig. Jeg vil gerne gøre op med visionen om, at vores bolig skal være fuldendt, før vi kan bo i den, for materialernes simple egenskaber kan sagtens fremstå raffinerede og lækre. Det er vigtigt, at vi udfordrer opfattelsen af, hvad der er æstetisk korrekt, da vi har et ansvar for, hvordan vi bygger i en verden, hvor vi har store problemer med overforbrug, lyder det fra Lars Krog Hansen, der nærer håb for, at vi i fremtiden vil åbne øjnene mere for arkitektur, som udfordrer det polerede og ’færdige’ udtryk og i stedet retter fokus mod brugen af materialer.

Ifølge ham, er den enkle og ærlige æstetik er ikke den eneste fordel:

- Når man undlader at pakke boligen ind i gips, maling og kemiske overfladebehandlinger, skaber det også et sundere indeklima med minimal afgasning fra materialerne. Hvis man tidligt i et byggeprojekt prioriterer materialer af høj kvalitet og med lang holdbarhed, bliver der på sigt mindre at vedligeholde, og der kan være en økonomisk gevinst i at fravælge ekstravagante finish-løsninger.

Endeligt giver det en større arkitektonisk frihed.

- Når vi lader materialerne træde frem i deres naturlige form, åbner vi for en æstetik, der ikke handler om at skjule, men om at fremhæve. Det gør også arkitekturen mere levende og skaber en masse muligheder for at lave løsninger, der er funktionelle og langt mere behagelige og inspirerende at leve i, når den ikke er bundet af bestemte idealer, slutter han.