Arkitekttegnet selvbyggerhus i træ fra inderst til yderst

En lav formiddagssol kaster sine stråler ind i det åbne køkken-alrum og forstærker de varme toner fra træet. Og træ er der hele vejen rundt – på køkkenfronter, vægge, lofter, og på de rum, der skyder sig ud fra etagen ovenover. At få et sundt og åndbart hus helt i træ var det afgørende ønske, da husets ejere stod overfor at skulle bygge nyt, og efter ihærdig og langvarig research faldt valget på CLT-træ som gennemgående byggemateriale.

– Arkitektonisk kan CLT meget, for du kan få skåret alt ud på millimeter. Det gjorde det muligt at få lavet de forskudte elementer, som vi gerne ville have. Vi ville også have, at træet skulle stå råt indvendigt, for det der med træ – det kan bare noget. Det giver varme, det omsvøber dig, og så synes jeg bare, det er smukt, fortæller Sara Strandstoft, en af husets ejere.

Vinduesrammen går i ét med køkkenbordet, så man får det maksimale ud af udsigten og lyset, når man står og kokkererer. Da vinduesrammen er skåret ud af en plade af CLT, var det nødvendigt at beslutte, hvilket gulv, der skulle være i køkkenet, så tykkelsen på gulvet til sammen med højden på køkkenskabe, bordplade og vinduesramme kunne være udgangspunkt for beregningen af vinduets placering.

Det behagelige og stabile indeklima er noget af det, som hun og hendes mand, Jakob Andersen sætter rigtig meget pris på ved deres nybyggede hus. Selv sidste sommer, da temperaturerne ind imellem ramte 30 grader, var det en rar oplevelse at gå indenfor i huset, fortæller Sara.

– Træet tager bare varmen eller afgiver den, så der er en meget stabil temperatur. Jeg kan tydeligt mærke forskel på indeklimaet fra det her hus og til andre.

Hvad er CLT-træ?

CLT står for cross-laminated timber, på dansk krydslamineret massivtræ. Trælamellerne, som træet består af, er limet sammen med en teknik, der giver et meget solidt materiale, som kan bruges til gulve, vægge og tage. Elementer af CLT bliver skåret til på fabrikken, så de ved levering er klar til at blive monteret. CLT har et lavt klimaftryk og kan bidrage til at sænke klimaaftrykket i et byggeri, hvis det erstatter mere CO2-udledende materialer som beton og stål.

Fakta om projektet

Hvad: Selvbygget, arkitekttegnet hus på 159 m2 i halvandet plan. Huset ligger i Jægerspris med 100 meter til skov og fjord.

Hvem: Sara Strandstoft, Jakob Andersen og deres to drenge Hugo og Sofus. Følg med i familiens byggeprojekt på Instagram: CLTfjordranch.

Proces: Ejerne er selvbyggere og har også selv stået for planlægning af hele byggeprocessen med rådgivning fra arkitekt Anders Brix, CLT Danmark, Veksebo Savværk/Jens Pedersen samt tømrermester Tommy Aastrup. Der har været håndværkere tilknyttet til de opgaver, der kræver autorisation.

Økonomi: Samlet pris ca. 3,5 millioner inklusive grund og honorar til arkitekten på 50-75.000 kr. omfattende idé, skitseforslag, myndighedsprojekt og projektering. Prisen kunne have været måske 500.000 kr. lavere, hvis der var valgt andre løsninger i forhold til bl.a. træ og fundament, og hvis man fraregner prisstigninger pga. corona-pandemien.

Varmekilde: Luft til vand-/udsugningsvarmepumpe suppleret med solvarme fra ventilationsvinduer. Med åndbare materialer alle steder i konstruktionen og med ventilationsvinduer er både dampspærre og ventilationsanlæg undgået.

Arkitekt: Anders Brix, arkitekt MAA og professor. Andersbrix.com

Arkitekttegnet indgang til bolig — Ved ankomsten til huset, træder man op på et terrassedæk og finder indgangen i en overdækket niche, som er skåret ud af facadens gennemgående CLT-plade. Facaden er beklædt med dansk douglasgran.

I entréen træder man ind i en æske af træ, og når man går længere ind i huset, åbner det sig i højre side imod køkkenalrummet og udsigten til haven. Både klædeskabet og kommoden er genbrugsfund.

Men udover CLT-træets arkitektoniske og sundhedsmæssige fordele, var der et andet grundlæggende krav helt fra starten af parrets byggeproces, fortæller Sara, og det var at bygge med så lavt CO2-aftryk som muligt. Ved at vælge CLT til konstruktion, vægge og etageadskillelse kunne de undgå at bruge beton, som er en stor klimasynder og i øvrigt ikke nogen gevinst for indeklimaet.

– Klimahensynet var udgangspunktet. Vi havde en vision om, at vi ville prøve at flippe helt ud. Altså vi er to, der ikke har prøvet at bygge før, men hvor langt kunne vi nå med ambitionen om at skabe en anderledes bygning, hvor rigtig meget er udført med så lille klimabelastning som muligt – og uden kemi?

Arkitekttegnet terrasse — Det gode indeklima er noget af det, som familien sætter allerstørst pris på ved huset. Hvert rum har ventilationsvinduer, som takket være det undertryk, som varmepumpen skaber, trækker luft ind udefra via en ventil og sender den ca. 12 grader varmere ind i rummet efter at være blevet opvarmet i mellemrummet mellem glaslagene.

Arkitekttegnet yogarum — Fra det store, runde vindue på førstesalen er der kig til fjorden og til høje fyrretræer. Yogarummet kalder familien det åbne rum, og udover at både Sara Strandstoft og Jakob Andersen laver yoga foran vinduet, bliver rummet også brugt som arbejdsværelse og til læsning og fordybelse.

Rum som en landsby

Sara og Jakob talte med flere rådgivere, herunder også flere arkitekter, inden de valgte at indgå et samarbejde med arkitekt, MAA, Anders Brix om at udforme deres kommende hjem.

– Anders havde nogle fede idéer om former, blandt andet inspireret af japanske traditioner, og så er han god til at gøre rummene multifunktionelle. Det bruger japanerne meget, fortæller Sara, og Jakob tilføjer:

– Og så var der bare god kemi. Anders har været virkelig god til at gribe de ønsker, vi har haft.

Kig til arkitekttegnet køkkenalrum fra 1. etage — Køkkenalrummet er husets centrale rum og er af arkitekten tænkt som torvet i en lille by. Herfra kan man kigge op til de ”private boliger”, der skyder sig ud fra etagen ovenover.

Køkkenet er et snedkerkøkken fra Gaarde Hvalsøe, som Sara Strandstoft var så heldig at finde brugt på DBA. Efter lidt forhandling om prisen blev køkkenet deres, og med tilføjelsen af et enkelt modul med åbne hylder passede det hele ind, som var det tegnet til huset. Elementerne er af Elmetræ, og bordpladen er af voksbehandlet douglasgran.

Ejerne havde et ønske om at få en rummelig spiseplads med indbyggede bænke. Det er løst med en niche, der skyder sig ud fra bygningen. Nichen afgrænser området, samtidig med at udsigten til det grønne udenfor kommer mere i spil. Polstringen med siddehynder fortsætter op ad væggen for enden af bænken, så man kan bruge den som ryglæn.

Sara og Jakob beskriver sig selv som bygherrer med stærke holdninger, men fordi de havde et holdningsfællesskab med arkitekten, var de ikke uenige undervejs i processen. Alle var 100 procent med på bæredygtighedsagendaen og på husets alternative udformning. Inspirationen hentede de udover fra Japan også fra det nordlige Californien, nærmere bestemt fra 60’er-projektet Sea Ranch, som er et ikonisk boligområde med kystnære træhuse, der smelter sammen med landskabet med sine forskudte former. Arkitekten forklarer:

– Sea Ranch har inspireret til den lodrette form, til rummene, der stikker ud over hinanden, og til en forsænket stue, der bliver lidt huleagtig, fortæller Anders Brix.

Arkitekttegnet nedsænket stue — Stuen er designet som et såkaldt sunken room, hvor man træder et par trin ned fra gulvet, som bliver til en indbygget sofa. Her slænger familien sig og ser fodbold med mere. Det forholdsvis lille rum med lavere loftshøjde end i køkkenalrummet har en lidt huleagtig kvalitet.

Arkitekttegnet og åbent rum — Det diagonale kig på tværs af etagerne betyder, at huset opleves som større, end det er. Det samme gør vekselvirkningen imellem husets åbne og mere intime rum, som her imellem køkkenalrummet og stuen, som ligger som et sunken room et par trin nede til højre for trappen. Trappen er endnu ikke bygget færdig og står i sin rå form.

De forskudte former ser man tydeligt i køkkenalrummet, som er husets centrale og samlende rum. Herfra kan man træde et par trin ned i stuen, og man kan kigge diagonalt op på næste etage, som delvis skyder sig ud over både køkken og stue med kighuller til rummet nedenunder. Husets ydre form endte med at blive kubisk, hvilket er en mere bæredygtig løsning end fx et længehus. Den kompakte form betyder nemlig, at huset får en mindre overflade i forhold til sine boligkvadratmeter. Det betyder mindre afgivelse af varme og et mindre materialeforbrug. Og så gav det anledning til husets karakteristiske diagonale form.

Arkitekttegnet loft i store plader af CLT — Kig fra yogarummet til et af børneværelserne og til et lille toilet for enden af en mellemgang, hvor der skal bygges indbyggede skabe til opbevaring. Loftet består ligesom væggene af store plader af CLT. Det giver nogle gennemgående og visuelt rolige flader.

Undervejs i processen opstod en idé om at designe huset som en landsby.

– Jeg begyndte at tænke på den oplevelse, man kan have i en syditaliensk landsby, hvor folk i en smal gade fra deres altan kan tale til naboerne på en anden altan og til dem nede i gaden. Den der tæthed, hvor man er i sit private rum, men kan referere til andre rum, forklarer arkitekten.

Arkitekttegnet soveværelse med vindue til køkkenalrum — Soveværelset er interimistisk indrettet i den ene ende af yogarummet på første sal. Når familiens to drenge engang flytter hjemmefra, kan væggen med skydedøre, som nu adskiller soveafdelingen fra fællesrummet, nemt tages ned igen og frigive plads til et sofaarrangement. Fra det lille vindue kan man kigge ned i køkkenalrummet.

Med den planløsning, han har tegnet til familien, som foruden Sara og Jakob består af sønnerne Hugo og Sofus, har han arbejdet med en dynamisk variation imellem små, tætte rum og store, åbne rum. Sammen med det diagonale kig på tværs af etagerne bidrager det til, at huset opleves større, end det er. Det gør det også, fordi der er mange rum i rummene, altså mange kroge og nicher med indbyggede møbler, som man kan trække sig tilbage til, fortæller arkitekten.

– De indbyggede bænke og i det hele taget meget indbygget inventar betyder, at der er færre løse dele, og det bidrager alt sammen til at gøre huset både rummeligt og karakterfuldt.

Selvbygger af interesse

Selvom hverken Sara eller Jakob havde prøvet at bygge et hus før, kastede de sig ufortrødent ind i ikke bare research, udformning og byggetilladelser, men også i at være selvbyggere. Med undtagelse af opsætningen af husets ydre skal og af alt, hvad der kræver autorisation, har parret selv bygget alt. Råhuset, der består af CLT, blev sat op på tre dage med hjælp fra CLT Danmark.

– Som selvbygger er CLT et taknemmeligt materiale, for på tre dage havde vi et råhus, som var lukket, og som vi kunne gå og arbejde i. Tagkonstruktionen var beklædt med en film, som gjorde den vandafvisende, så træet kan klare rigtig meget. Derfra var det bare at bygge på, fortæller Jakob.

Arkitekttegnet terrasse bygget rundt om et stort træ — Terrassedækket er bygget uden om et stort træ, der bidrager til at indramme indgangen. Herfra ser man tydeligt tagets asymmetriske form, som er med til at definere rummene indenfor. Taghældningen fortsætter ud i et udhæng som skærmer for solen i køkkenalrummet.

Selvom byggeriet har taget tid og stadig mangler den sidste finish hist og her, er Jakob og Sara ikke trætte af det.

– Vi har ingen håndværksmæssig baggrund, men en interesse og synes, det er sjovt. Så det har været en hobby, men selvfølgelig var der mange processer, og der ligger mange tusinde timers arbejde i det, men for os var det en overskuelig proces, tilføjer han.

Arkitekttegnede indbyggede bænk med opbevaring af brænde funktion — Den lave terrasse på bagsiden af huset er et af familiens yndlingssteder. Her sidder Sara tit og arbejder i det afskærmede og rolige uderum. Den indbyggede bænk udgør samtidig et tørt sted til opbevaring af brænde.

Udover at have arkitekten med som sparringspartner undervejs, har de også fået hjælp af en tømrer fra nærområdet, Tommy Aastrup. Han deler parrets kærlighed til træ og har bidraget med rådgivning, ekspertise og praktisk håndelag. Som selvbyggere har Jakob og Sara helt styr på hvilke materialer, der bliver lukket ind i huset, og med CLT er der mange andre materialer, der bliver overflødige.

– Da huset var opført, og vi trådte ind i det, var væggene færdige. Vi skulle ikke til at spartle, sætte filt op og male. Det var dejligt. Og hvis du på forhånd ved, hvor du vil have stikkontakterne, så bliver der fræset ud til kabler og stikdåser, i CLT’et. I projekteringsfasen er der rigtig mange muligheder for at planlægge og indføje detaljer, som kan spare meget tid i den videre byggeproces, så også der får du meget foræret siger han.

Kun en enkelt spandfuld beton blev der brugt i projektet, og det var til gulvet i brusenichen.

Arkitekttegnet toilet med mix af materialer — På toilettet på førstesalen mødes forskellige typer træ bundet sammen af en diskret kant af fliser. Bademøblet er lavet af palisandertæ, som er vasket ned og vokset med linolievoks, bordpladen er fra køkkenets oprindelige bordplade på køkken-øen og fliserne er fra Marokk.

Arkitekttegnet badeværelse — Skabene på badeværelset er tidligere overskabe fra husets køkken, som er købt brugt. Bordpladen stammer også fra køkkenet og er skåret ud af den tidligere køkkenbordplade. Fliserne er fra Marokk.

Mod og lidt held

Målet er ved at være nået, men parret behøver ikke komme til at kede sig foreløbig, for to nye projekter venter i horisonten: et orangeri og et tiny house til Saras mor. Orangeriet vil de opføre ved siden af huset på fundamentet af deres gamle hjem, et lille fiskerhus, som var bygget efter de forhåndenværende søms princip. Det kommende orangeri skal binde familiens nye hus sammen med Saras mors hus, som kommer til at ligge i den ende af grunden, der vender ud mod vejen. Mormor har allerede bidraget med uvurderlig hjælp i det ambitiøse byggeprojekt, hvor hun har været en uvurderlig hjælp til at få logistikken til at gå op i de perioder, hvor der er blevet arbejdet på højtryk.

Arkitekttegnet hus bygget på skruefundament — Huset er bygget på et skruefundament for at undgå at bruge beton. Det er hævet en halv meter over terræn. Derfor træder man et par trin op, når man ankommer til huset. Bunden af huset er af limtræ med Cembrit-plader under.

– Jeg synes, at Sara og Jakob har været modige, siger arkitekt Anders Brix.

– Især fordi de har valgt ikke-præaccepterede løsninger. Men de har også været lidt heldige. Nogle af de godkendelser, som underbygger, at CLT med en gennembrændingstid på 90 minutter faktisk er modstandsdygtigt over for brand, kom nemlig undervejs, fortæller han.

Arkitekttegnet model af bolig — Modellen af huset gav ejerne en god fornemmelse af funktionaliteten, inden huset blev bygget. Desuden er den en meget håndgribelig illustration af, hvordan huset er konstrueret, da de udvendige og indvendige vægge samt etagedæk er skåret ud af plader af træ, præcis som modellen, bare i større målestok.

Sara og Jakobs råd til andre, der vil bygge et hus som deres er at søge viden og at få rådgivning hos en arkitekt og hos relevante eksperter i fx CLT, biogene materialer og konstruktioner.

– Vi stillede os selv en udfordring: At bygge det her hus og vise, at det ikke behøver være et flippet økohus. Vi ved godt, det er specielt, men det er jo stadig et hus med almindelige rum. Vi ville vise, at det kan lade sig gøre – også til en overkommelig pris og herude på landet.