Guide

Sådan bevarer du stilen i dit 70’er-parcelhus

Der er masser af potentiale og arkitektonisk værdi i parcelhusene fra 70’erne. Men hvordan finder man den rette balance mellem bevaring og modernisering, når husene skal renoveres? Læs her, hvordan arkitekterne griber det an, når en uspoleret perle fra 70’erne skal transformeres til et smukt og nutidigt hjem.

Af: Pernille Hjorth

Foto: Andreas Mikkel Hansen , Peter Kragballe , mfl.

Publiceret:

Vi kaldte husene for cigarkasser, og stemplede dem som ”trætte” og ”triste”. Vi rev listelofterne ned, bankede klinkegulvene op og gemte de gule sten væk bag tommetyk puds og hvid maling. Men heldigvis har vores forhold til husene ændret sig. I dag er de bedste og mest velbevarede 70’er-parcelhuse nærmest blevet samlerobjekter, og vi er blevet bedre til at sætte pris på den særlige parcelhusarkitektur. Samtidig er de nye ejere af de skønne retrohuse klart mere bevidste om husenes arkitektur, og mange ønsker derfor også at gå lidt mere forsigtigt til værks, når der skal bygges om eller renoveres.

Men balancen mellem bevaring og modernisering kan være svær at finde, ikke mindst fordi husene nu har en alder, hvor løbende vedligeholdelse ikke længere rækker, og der derfor ofte skal et lidt større renoveringsløft til.  

Villaen her er renoveret af arkitekt Allan Lorenzen, der har haft særligt fokus på at bevare den unikke 70’er arkitektur samt at bygge videre med inspiration fra datidens materialer og løsninger. Bræddelofter, gedigne plankegulve og smukke gule teglgulve skaber æstetisk sammenhæng i boligen.

Første overblik: Helhed og detaljer

Selvom de fleste af parcelhusene generelt er solide og velbyggede, har både byggeteknik og isoleringsstandarder ændret sig meget siden 70’erne. Derudover kan der være store individuelle forskelle i kvaliteten fra hus til hus. Derfor begynder enhver renovering med en grundig byggeteknisk gennemgang af huset. Her vil arkitekten vurderer husets generelle sundhedstilstand fx om tagkonstruktionen er fri for råd, svamp og skimmel samt om der med fordel kan efterisoleres og optimeres på husets indeklima og energiforbrug.

Dernæst vil arkitekten gennemgå huset for at identificere de arkitektoniske elementer, materialer og bygningsdele, der er særlige for netop denne periode fx listelofter i fyrretræ, glatte finérdøre, store vinduespartier og murstensvægge. Arkitekten vil derefter vurdere, hvilke af disse elementer der er bevaringsværdige, og hvordan de kan integreres i en moderne kontekst uden at miste deres oprindelige charme.

Renoveringen vil typisk tage udgangspunkt i at bevare så mange af de originale materialer og detaljer som muligt. Ved mere gennemgribende ombygninger vil arkitekten arbejde med at videreføre husets arkitektoniske stil og æstetik, så det nye design harmonerer med det gamle og bevarer boligens identitet.

    
  
 

Renoveringen af villaen fra 1972 omfattede både en facaderenovering med nye vinduer og en udvidelse af carporten med en cykelparkering og et udhus. Målet var at bevare husets oprindelige arkitektoniske linjer, samt at skabe en god æstetisk sammenhæng mellem 70'er-huset og det nye udhus. Arkitekt Jan Smidt Andreasen har opdateret huset med nye vinduer og døre i egetræ mens de lette facadepartier er blevet beklædt med cedertræslister.

Tag og facader

Når arkitekten tager hul på renoveringen af tag og facader, er det ofte med en respektfuld tilgang til huset, hvor det handler om at bevare samtidig med at der gennemføres en efterisolering, der løfter komfort og energieffektivitet i boligen. 

Hvis taget er nedslidt og skal udskiftes, vil arkitekten typisk anbefale at fastholde det originale tagmateriale – uanset om det er tegl, tagpap eller fibercement. En god tommelfingerregel er nemlig, at de materialer og farver, som huset er født med, typisk også er dem, der klæder huset bedst. Det gælder ikke kun for taget, men alle dele af huset.

Arkitekten vil kigge på husets stil og farvevalg som en helhed for at sikre, at det nye tag harmonerer med husets oprindelige æstetik. De originale materialer er nøje afstemt til husets udseende, og derfor vil en udskiftning til et lignende materiale bevare husets visuelle sammenhæng og charme.

Huse fra 70’erne har ofte begrænset mulighed for hulmursisolering, da afstanden mellem for- og bagmur typisk kun er omkring 10 cm. Her vil arkitekten vurdere mulighederne for at forbedre isoleringen uden at gå på kompromis med husets udtryk. Hvis den gule eller røde murstensfacade skal bevares, og det vil de fleste arkitekter nok anbefale, er løsningen en indvending efterisolering, hvor isoleringsmaterialet placeres på den indvendige side af facaden. Den proces kræver stor byggeteknisk ekspertise, og at der arbejdes med huset som en helhed, hvor alle energiforbedringer tænkes med i projektet. Det er desuden vigtigt, at efterisoleringen udføres korrekt for at minimere risikoen for fugt og skimmelsvamp, som kan opstå ved forkert isolering.

De smalle cedertræslister går igen flere steder bl.a. som beklædning på den nye carport og på undersiden af tagudhænget. Det gyldne træ klæder de røde sten rigtig godt, og skaber samtidig visuel sammenhæng mellem nyt og gammelt.

Læs også: Sådan energirenoverer du dit 70'er-hus

 

Vinduer og udvendigt træværk

Vinduerne i 70’ernes parcelhuse hører desværre hverken til de mest holdbare eller mest energivenlige. Men der er stor forskel fra hus til hus, og i nogle tilfælde vil det være muligt at renovere de eksisterende vinduesrammer og karme med ny maling og blot skifte de gamle ruder med nye 3-lags lavenergiruder. Hvad der er den bedste løsning i lige præcis dit hus, kan arkitekten hjælpe dig med at vurdere.

I de bedste af periodens huse er vinduer og øvrigt træværk udført i hårdttræ som fx mahogni og teak, der er harpiksholdige træsorter og derfor mere modstandsdygtige overfor råd og svamp. Hårdttræ kan i de fleste tilfælde renoveres. Derfor er det vigtigt at du sammen med arkitekten tjekker tilstanden og kun udskifter det træ, der er nedbrudt. 
I de tilfælde, hvor arkitekten vurderer, at vinduerne ikke kan redes, bør der udskiftes til nye, der har samme æstetik og lange holdbarhed fx egetræsvinduer. Det er samtidig vigtigt, at der skabes materialemæssig sammenhæng med terrasse- og yderdøre samt andre partier i træ fx gavlbeklædningen. Du kan kombinere de nye vinduer med træværk og beklædning i cedertræ eller eg.  

Er dit 70er-hus født med malet træværk, bør du holde dig til de farver husene er født med dvs. en afdæmpet farveskala, der var inspireret af naturen med dybe jordtoner som brun, okker, mørkegrøn og sort. Ved at holde fast i den oprindelige farvepalet skaber du sammenhæng mellem husets facade, tag og træværk, og du fremhæver samtidig 70’ernes arkitektoniske stil og æstetik.
For at finde frem til den originale farve på træværket kan du skrabe forsigtigt i malingen eller lakken på et skjult sted og se, hvad der gemmer sig under de nyere lag.
 

Renoveringen af Johan Christensen-parcelhuset fra 1970 inkluderede en større energirenovering med nyt tag, forbedret isolering og indvendig modernisering af bl.a. badeværelser. Arkitekt Thomas Hjort vurderede, at villaens originale mahognitræværk var i så god stand, at det med en grundig oliebehandling kunne bevares.

Planløsning og indretning

Huse fra 70’erne er født med en tydelig opdeling mellem fælles og private rum. Husene har typisk et køkken-alrum og en rummelig pejsestue som boligens sociale omdrejningspunkt, og er adskilt fra soveværelser og badeværelser, der ligger mere privat og tilbagetrukket. Denne planløsning kan dog virke lukket i forhold til nutidens mere åbne indretning. 
For at skabe et bedre flow vil arkitekten ofte foreslå at åbne køkkenet mod stuen ved at fjerne en væg eller etablere en halvmur, så rummene bliver lysere og mere luftige.

At forbinde køkken og stue skaber fleksibilitet og giver mulighed for, at spiseplads, køkken og dagligstue bliver ét sammenhængende rum. Ved at arbejde med visuelle sigtelinjer og rumlig logik når arkitekten ofte frem til en mere funktionel planløsning med et bedre rumforløb og en optimal sammenhæng mellem inde- og uderum.

Endelig vil arkitekten se på at reducere gangarealer og samle kvadratmeterne i større rum. Lange fordelingsgange kan blive en del af alrummet, og flere små værelser kan lægges sammen for at skabe større, multifunktionelle rum, der passer bedre til moderne behov. 

Friis & Moltke villaen her er renoveret med stor hjælp fra arkitekt Sebastian Schroers fra Ardess. Ejerne ønskede at etablere gulvvarme under de karakteristiske røde teglgulve. Men for at undgå at skulle ændre på gulvniveauet, blev gulvet pillet op tegl for tegl, renset og halveret i højden, så der lige akkurat blev plads til gulvarmen og det oprindelige gulvniveau kunne bevares.

En anden mulighed, der ofte er på tegnebrættet, er at reducere gangarealer og i stedet samle kvadratmeterne i større rum. Lange fordelingsgange kan ofte forkortes eller udvides til at blive en del af alrummet. Det giver en mere fleksibel indretning og en bedre udnyttelse af pladsen. Hvis boligen har flere små værelser, kan de lægges sammen til større, multifunktionelle rum, der passer bedre til de behov, vi har i dag.

Hvis du derimod ønsker at bevare den oprindelige planløsning og dermed også pistolgangen – den lange fordelingsgang, der forbinder værelserne med de store opholdsrum – er der flere måder du kan optimere de lidt upraktiske kvadratmeter på fx ved at arbejde med dagslyset. Her kan større åbninger til de tilstødende rum fx i form af glas- eller skydedøre gøre en stor forskel. Et andet og lidt mere omfattende indgreb er at tilføje ovenlys i taget i hele gangens længde, så den bliver velbelyst og føles mere rummelig og indbydende.

Resultatet er en bolig, der er åben, lys og funktionel, men som stadig bevarer 70’er husets originale karakter.

70'er villaens spisestue ser ud som om det altid har ligget her med den flotte panelvæg i træ, sortmalet træværk og terrassedøre ud mod husets bedste udsigt. Men faktisk er alt nyt, og spiseafdelingen er rykket ind i det, der tidligere var soveværelset. Det er arkitekt Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter, der har stået for ombygningen og den vellykkede balance mellem ombygningen og bevaring.

Bevar og gebrug

I mange tilfælde kan de nedslidte bygningsdele udskiftes med genbrugsbyggematerialer fra 1960’erne og 1970’erne. Det giver et ærligt og mere gedigent udtryk til huset, og ofte er materialerne af en bedre kvalitet, end det man finder i et byggemarked i dag. På Facebook er der flere grupper, hvor ejere af 70’er huse udveksler erfaringer, inspiration og brugte byggematerialer. Det er et godt sted at finde inventar og lignende, der matcher huset.

Der er masser af muligheder for at gøre den karakteristiske 70'er pistolgang mere indbydende. I huset her har arkitekt Allan Lorenzen gjort plads til et lækkert og velbelyst hjemmekontor.

Træk naturen ind i boligen

I 70’er -huset er der ofte en god og tæt forbindelse mellem inde- og uderum, og med et halvt århundrede på bagen, er de gamle parcelhushaver i dag vokset så meget til, at de mange steder er ugenerte oaser, som man kan fusionere endnu mere i boligen fx ved at udvide de eksisterende vinduespartier eller skifte de gamle vinduer til terrassedøre. 

I mange af husene fungerer terrassen som en naturlig forlængelse af stuen. For at integrere denne overgang endnu mere kan man arbejde med niveauerne, så terrassen ligger i samme plan som gulvet indenfor – uden store trin eller barrierer. Man kan også overveje at bruge det samme gulvmateriale både inde og ude, for at skabe en visuel sammenhæng og få rummene til at flyde sammen.

Naturen er også i spil, når det gælder de indvendige materialer. Træ spillede en central rolle i 70'er boligen, hvor træsorter som fyrretræ, eg og mahogni blev brugt til alt fra lofts- og vægbeklædning og gulve til døre, skabe og indbyggede møbler. Træet blev ikke kun valgt på grund af holdbarheden, men også på grund af materialets varme og naturlige skønhed, som stadig appellerer til os i dag, og som arkitekten selvfølgelig vil forsøge at bevare. 

Fyrretræ ude og fyrretræ ude. I dette sommerhus, der er renoveret med hjælp fra arkitekt Eva Brørup er der brugt træ på alle indvendige overflader. Træet giver med sine mange knaster et levende og varmt udtryk til rummet, der har loft til kip og kan åbnes ud mod terrassen og den vilde skovgrund med gamle fyrretræ.

I mange tilfælde kan de originale træbeklædninger og møbler renoveres med en grundig oliebehandling. Parketgulve kan slibes og genbehandles, og er de gamle finerdøre blevet grimme, kan de genfineres.
Keramiske klinker i jordfarver,  og natursten som fx skifer var også populære materialer i 70'ernes boligdesign. Keramiske fliser i jordfarver som mosgrøn, brun og okker blev brugt i køkkener og badeværelser, mens natursten som skifer og granit ofte prydede pejse og gulve.
 

Familien og deres arkitekt Rasmus Bak gik all in på bevaring, da de skulle renovere deres Friis & Moltke villa. De originale dørhåndtag i plastik og mahognidørene blev fredet, og selv den grå farve rundt om døren er bevaret fra dengang, huset blev opført og hvor det var almindeligt at bruge samme farve til dørhåndtag og indfatninger. Det karakteristiske plastikdørgreb produceres i dag af Habo og kaldes Coupé.

5 ting du bør bevare i typehuset

  • Skifer eller andre natursten. Der er langt mere spil i gamle naturstensfliser, og med lidt forsigtighed kan de pilles op og genbruges andre steder.
  • Gamle haver. Grønne oaser skaber rum og oplevelser omkring huset, som nye haver har svært ved at hamle op med. Tynd gerne lidt ud de stedsegrønne vækster, hvis kirkegårdsstemningen har taget overhånd.
  • Glatte finérdøre i mahogni. Det er især smukt, hvis du sætter det sammen med moderne, rå materialer som fx beton og stål. Er du ekstra modig bevarer du også de oprindelige plastikhåndtag. 
  • Finurlige detaljer. Fremelsk det skæve. Bevar de sjove og tidstypiske detaljer fx glasmosaikvinduer, ventilationsluger og træskodder. Det giver dit hus kant og personlighed.
  • Den åbne pejs. Genbrug åbningen ved at bygge en pejseindsats ind i den, og byg evt. et brændedepot omkring den, så du fremhæver pejseområdet.

Kilde: Danske BoligArkitekter

Det er ikke hver dag, der lander en velbevaret 70'er villa på arkitektens tegnebord. Men arkitekt Sebastian Gram Friedrichsen fra Nordpil Arkitekter var heldig. I forbindelse med ombygningen sikrede han, at mange af villaens originale detaljer blev bevaret bl.a. den åbne pejs i pejsestuen.