Tips og råd

5 overvejelser før du renoverer et 60’er- eller 70’er-hus

Bor du i – eller er du på jagt efter – et 60’er- eller 70’er-parcelhus, er renovering eller ombygning måske en del af dine planer. Men hvordan griber du opgaven an, så du får et funktionelt og fremtidssikret hus, uden at gå på kompromis med hverken klimaaftryk eller husets oprindelige kvaliteter? Her får du fem rettesnore fra arkitektens synsvinkel.

5 overvejelser før du renoverer et 60’er- eller 70’er-hus

  1. Begynd udefra – ikke med renoveringen, men med blikket
  2. Lav en grundig analyse
  3. Vær åben over for æstetikken
  4. Tænk langsigtet
  5. Bo i huset, før du går i gang med dit byggeprojekt

Se uddybning af rådene herunder.

1. Begynd udefra – ikke med renoveringen, men med blikket

Parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne varierer meget i kvalitet. Nogle er arkitekttegnet specifikt til grunden og opført i kvalitetsmaterialer af dygtige håndværkere. Andre er serieproducerede typehuse, bygget med præfabrikerede materialer og kan i højere grad trænge til et teknisk og materialemæssigt gennemsyn. Men inden du udskifter fx tag, vinduer eller træbeklædning på facaden, så kig grundigt på huset, og mind dig selv om hvad, der tiltaler dig. Sådan lyder et råd fra Kim Pretzmann Olesen, som er arkitekt, tømrer og stiftende partner i Nordpil Arkitekter. Han uddyber:

– Inden du går i gang med at bygge og renovere, så begynd udefra med at se på kvaliteterne ved dit hus, og lad dem være en rettesnor for hele din renovering fremfor at ændre væsentligt på dem.

I praksis kan det fx betyde, at du skal holde fast i facadens gule tegl og det røde tag, hvis netop de farver og materialer til sammen skaber en varm stemning, som du godt kan lide. Hvis dit hus er omgivet af andre huse med tilsvarende udtryk og karakteristika, så er området måske også en del af dit valg. Kig derfor også på mere end huset, råder Kim Pretzmann Olesen.

– Måske er der rart at være i kvarteret, fordi det fortæller en historie om en bestemt tid, og fordi der er et nabofællesskab, der værner om de værdier. Det fællesskab er vigtig at huske på, også når det handler om at realisere sin personlige vision, siger han.

Ønsker du at være med til at værne om ånden i kvarteret, er et godt råd at bevare facadeudtrykket så tæt som muligt på, hvordan det oprindelig er tænkt. Det gælder fx sadeltagets form og lave taghældning, træpartier og placering af vinduer, især på den del af huset, der vender ud imod gaden. På havesiden af huset kan du forandre mere uden at bryde med stemningen i kvarteret.

2. Lav en grundig analyse

Når du begynder at kradse i overfladen på et hus, som er bygget for fem-seks årtier siden, kommer der ind imellem noget frem, du måske ikke har lyst til at tage dig af. Men en grundig gennemgang af husets tilstand er nødvendig. Og hvis du har ambitioner om at begrænse ressourceforbruget og dermed klimaaftrykket fra dit byggeprojekt og samtidig om at renovere med respekt for den oprindelige – ja så har du en brug for en analyse, der rækker ud over tilstandsrapporten.

– For at kunne navigere imellem alt det, der er nødvendigt, og alt, det der er muligt, skal du tage en overordnet beslutning om, hvor vidtgående din renovering skal og bør være. Er det en overflademodernisering eller en totalrenovering, du skal i gang med? Den beslutning kræver en konstruktiv analyse – ikke kun en tilstandsrapport, men grundig rådgivning, som inkluderer muligheder og begrænsninger, råder arkitekt Kim Pretzmann Olesen.

Får du rådgivning af en arkitekt, vil denne analyse typisk danne grundlag for et skitsemøde, hvor I sammen udforsker løsninger, der på én og samme tid er baseret på dine boligdrømme og på, hvad der kan lade sig gøre inden for det tekniske, arkitektoniske og budgetmæssige råderum.

Hvilke udfordringer kan du opleve i 70’er-huset? Læs om, hvad der ikke altid kan bevares her

3. Vær åben over for æstetikken

Det er vigtigt at drømme – også om indretning, materialer og løsninger, der er nye og moderne, og som man har set i et boligmagasin eller på Instagram. Men når rammen er et hus fra en anden tid, er det nødvendigt at forholde sig til det, der er foran øjnene og allerede er bygget og har sat sit klimaaftryk; det være sig listelofter, klinkegulve eller de farvede fliser fra gulv til loft på badeværelset. For nogen er det drømmen, for andre kan der være elementer, der skal arbejdes med.

– Vi oplever nogle gange som arkitekter, at folk har set sig sure på deres hus og ikke kan bruge det, som det er, fordi de vil skabe deres eget og selv definere stilen. Det forstår vi sådan set godt, men vi skal i højere grad tænke på vores huse som lånte rammer – i hvert fald på klimaets vegne, siger arkitekt Kim Pretzmann Olesen.

– Uanset om dit 60’er- eller 70’er-hus er et arkitektonisk mesterværk eller et ganske almindeligt typehus, vil det altid være formet af tidsånden og af intentionerne hos den tids arkitekter, så det er den tidsånd, du med fordel kan grave frem, fremhæve og dyrke med din renovering.

Det er ikke altid nemt at definere hvad, det er, der tegner arkitekturen, og hvordan man opnår et resultat, der på én gang er i tråd med det oprindelige og peger fremad. Ligesom det heller ikke er nemt at elske alt, uanset hvor begejstret man er for tidsånden, men konkret kan enkle greb gøre en stor forskel. Et eksempel: Bevar de karryfarvede fliser i badeværelset, og giv dem spændende modspil med skabe eller vægge i en komplementærfarve. Et andet eksempel er de træplader, der i nogle af periodens huse skulle skjule remmen over vinduerne. I stedet for at fjerne dem, så brug dem, som mange gjorde dengang, som gardinskjul. På den måde peger arkitekturen tilbage i tiden, og du får bragt noget moderne ind med gardiner, som bidrager positivt i forhold til lys og skygge, akustik og rumlig fornemmelse.

4. Tænk langsigtet

Mange af 60’erne og 70’ernes huse er blevet bygget om eller renoveret i senere årtier, og mange vil i dag gerne føre dem tilbage til det oprindelige. Det er ofte en god løsning i forhold til at styrke den arkitektoniske sammenhæng, men en ringere løsning for klimaet, så her er der et dilemma. Hvordan finder du den svære balance imellem fornyelse og bevaring?

– Hårdt tegnet op, kan man sige, at hvis noget fungerer, kan vi ikke tillade os at skifte det ud. Betyder det så, at vi ikke skal gøre det? Selvfølgelig ikke, men overvej; hvis du gør noget nu, vil nogen andre så føre det tilbage igen om 20 år? svarer Kim Pretzmann Olesen.

De mest bæredygtige huse er dem, der besidder både funktionel, materialemæssig og æstetisk kvalitet, der holder langt ind i fremtiden og kan elskes – og bruges – af mange. Gå derfor efter fornyelse, som ikke vil gå af mode lige om lidt, og hvis du vil ændre på planløsningen, så tænk i fleksible rammer. Det er ofte forholdsvis enkelt at justere på de skillevægge, der adskiller værelserne i 60’er- og 70’er-husene, da de indvendige vægge ikke altid er bærende, så her har du mulighed for at tilpasse rum og flow. Men bygger du om, så tag gerne denne mulighed for fleksibilitet med ind i de nye løsninger, så boligen ikke bliver låst. Overvej også, om din ombygning gør det muligt at tilpasse boligen, når fx børnene flytter hjemmefra, eller hvis boligen skal opdeles, så flere kan bo der sammen eller hver for sig.

5. Bo i huset, før du går i gang med dit byggeprojekt

Måske er du lige flyttet ind i drømmehuset og ønsker ikke at ændre det store. Eller måske har du store planer om flydende overgange mellem inde og ude, gennemlyste, åbne rum og en tilbygning. Uanset om dine overvejelser går på nye fliser og gulvvarme på badeværelset eller på en omfattende forandring af planløsningen, er et godt råd, at du giver dig tid og lære huset og dets stemninger at kende, før du træffer beslutningerne.

– Det bedste er at bo i huset i noget tid, så du kan følge døgnets rytme i huset og dit liv kombineret med døgnets rytme. Hvor falder morgensolen? Er du morgenmenneske og vil gerne ud at sidde på morgenterrassen? Hvornår kommer du og andre i familien hjem? Hvor lander I? Og hvad med gæster – hvor kommer de ind?

Det er spørgsmål, som du ifølge arkitekt Kim Pretzmann Olesen bør stille dig selv. Hvis du ikke har mulighed for at bo i huset før, du går i gang med et byggeprojekt, kan du sammen med en arkitekt tage en virtuel vandring igennem huset, hvor du forestiller dig familiens hverdag og bevægelser igennem husets rum inde og ude.

Især hvis du er en af dem, der rykker direkte fra en lejlighed og ud i dit drømmehus, er det vigtigt at udforske, hvordan dit nye liv og din nye hverdag i et hus ser ud, lyder det fra Kim Pretzmann Olesen.

– Man kan have mange forestillinger og prioriteringer, men det er ikke sikkert, at de holder, når de skal realiseres i samspil med husets struktur, idé og orientering imod verdenshjørnerne. Så lav ikke en plan udelukkende på baggrund af erfaring fra en tidligere bolig eller på baggrund af forudbestemte valg, men gå efter kvaliteterne i huset og se, hvordan de kan matche dig og dit liv.

Læs også 5 gode råd til renovering af 60-70'er parcelhuset – bevar sjæl og detaljer

Få vores BYGGEGUIDE gratis

Modtag konkret hjælp til dit byggeprojekt med vores BYGGEGUIDE, som vi sender med, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Venligst udfyld en valid e-mail

Tak. Du er tilmeldt nyhedsbrevet.