Bevaringsværdige detaljer

Arkitekt Søren Sarup har stået for restaureringen af denne murermestervilla fra 1929, hvor vi blandt mange andre fine detaljer, finder de to stuer en suite, og den klassiske skydedør i mellem dem. Planløsningen er optimeret, så den passer til den moderne familie, men rummenes disposition er bevaret. I stedet for at åbne op mellem de to stuer, eller blænde døren af, for at skabe flere værelser, har de valgt at beholde de to stuer en suite. Det er en typisk planløsning, der hører til tidsperiodens livsstil og derfor også byggestil. Den klassiske planløsning bevarer husets sjæl, og man kan lige forestille sig, hvordan stuerne blev brugt i 1929. 

Familien og deres arkitekt Rasmus Bak gik all in på bevaring, da de skulle renovere deres hus fra 1959 tegnet af Knud Friis og Elmar Moltke. Rigtig meget er derfor bevaret, blandt andet disse dørhåndtag i plastik samt mahognidørene, de sidder på. Selv den grå farve rundt om døren er bevaret fra dengang, huset blev opført. Netop nuancen på håndtag og dørkarm kan være en smart måde at undersøge, om dit hus er født med plastikhåndtag. I 60’erne var man nemlig glad for at matche farverne på de to. Det karakteristiske plastikdørgreb produceres i dag af Habo og kaldes Coupé.

Har du fine, gamle stikkontakter, så behold dem endelig! Stikkontakter er en lille detalje, men de går igen i hele huset og afslører meget om husets historie. Er de begyndt at brokkes sig, må man gerne reparere dem, for eksempel ved at udskifte bagpladen i træ. Du må dog ikke opsætte nogle ekstra af de gamle stikkontakter nye steder i dit hjem uden hjælp fra en autoriseret elektriker.

Stikkontakten i den københavnske og fredede herskabslejlighed, der er renoveret af arkitekt Stig Christensen, hedder NES, er fra 1923 og er lavet i bakelit, der er verdens første industrielt fremstillede plast.

Det er nemt at finde gamle kontakter, der ikke er så slidte, for eksempel hos en af de mange forhandlere med brugte byggevarer.

Huset her er fra 1961 og tegnet af arkitekt Jørgen Stærmose, der var en af datidens store modernister. Arkitekt Jan Smidt Andersen fik til opgave at renovere og skabe sammenhæng mellem det oprindelige hus og en uheldig tilbygning fra 1980'erne. En udfordring handlede om at indføre et nutidigt formsprog uden at miste 60'er stilen. Husets mange originale skabe i egetræ var i så god stand at de kunne bevares. Et af skabene blev ombygget indvendigt, så der blev plads til kontorplads og vinreol.

Arkitekt Marie Fenger lod sig ikke skræmme af sætningsskader, skimmelsvamp og andre bygningsskavanker da hun fik mulighed for at overtage et gammelt bindingsværkshus. Huset, der er fra 1870, har fungeret som aftægtsbolig for det nærliggende Meilgaards Gods. Marie Fenger blev forelsket i husets originale charme, som hun har formået at bevare på trods af den omfattende renovering, som huset har været igennem. I stuen er det skæve vindue bevaret, og det er nærmest blevet arkitektens favoritdetalje. 

Er du så heldig, at du har kig til spær i dit hjem, så fremhæv dem, som her i dette parcelhus fra 1960’erne, renoveret og ombygget af arkitekt Allan Lorenzen. Spærene er malet sorte, så de i dag står som en grafisk ramme mellem stuen og spisestuen. Skydedørene ud til haven er også de oprindelige og passer derfor perfekt til den ånd, som hersker i huset efter renoveringen.

En karnap er meget karakteristisk for en bungalow. Det var derfor vigtigt for familien her at bevare den og gerne i original stil fra 1930’erne, da de satte villaen i stand med hjælp fra arkitekt Thomas Hjort. De blyindfattede ruder og den indbyggede blomsterkumme, pillede de dog ud. Træet i vinduerne var råddent og kunne ikke reddes. En tømrer konstruerede derfor på ny hele vinduespartiet med den originale type sprosser. Buen, hvor der før var blomsterkumme, har de udnyttet til en lækker siddeplads med udsigt til haven.

Disse fine paneler stod i et hus fra 1950’erne. Da familien flyttede ind og skulle i gang med at ombygge med hjælp fra arkitekt Jørgen Dahlgaard var malingen skallet af flere steder, og de snedkererede paneler trængte generelt til en kærlig hånd. I stedet for at pille dem ned eller male dem hvide, valgte familien at slibe dem og opfriske den originale dueblå farve med et nyt lag i samme nuance. Farven er en klassisk farve fra 50’erne og giver liv og personlighed til opgangen.

Linoleum kan sagtens være værd at holde liv i. Især hvis det som i arkitekt Thomas Hjorts hall er i en smuk midnatsblå farve. Den nuance bliver nemlig ikke længere produceret. Samtidig er linoleum et meget slidstærkt og støjdæmpende materiale, hvorfor det er perfekt som gulv i en entré med trapper.

Thomas Hjort arbejdede derfor hårdt på at renovere den gamle belægning – og med stor succes. Opgangen har derfor i dag et gulv, der passer til det gamle hus fra 1919.

Hvis overfladen på dit linoleumsgulv er slidt, kan du bruge et specialrengøringsmiddel og herefter behandle det med linolie. Skal der en større renovering af gulvet til som i Thomas Hjorts tilfælde, skal du kontakte et gulvfirma.

Trods mange års brug stod dette køkken stadig smukt og charmerende i et hus helt tilbage fra 1928. Køkkenet var nemlig i gode materialer og vedligeholdt gennem næsten 100 år. Det var dog alt for lille til boligejerens behov. I stedet for at rive det ned og sætte et nyt køkken i fik arkitekt Thomas Hjort en snedker til at bygge nogle overskabe i samme stil og efter opmåling af det oprindelige. Køkkenet er et rammekøkken, hvor rammen er hvidmalet, mens de finerede skuffer er behandlet med neutral farveløs olie. Grebene er i messing og lågerne sprøjtelakeret. Også det nye komfur passer ind i det ældre køkken.