Arkitekttegnede mesterværker i nye klæder

Denne smukke, bevaringsværdige villa fra 1961, der har en fantastisk beliggenhed ned til en sø, er oprindelig tegnet af flere velkendte arkitekter, bl.a. Wohlert, Edstrand og Thyrring. Arkitekt Rasmus Skaarup har stået for at renovere villaen i dag, så den matcher den moderne families behov, samtidig med, at de originale detaljer er bevaret og understreget. Villaen har fået nye badeværelser, mens entréen og facaden mod haven er renoveret.

Villaens facade mod haven er ombygget, og det eksisterende vinduesbånd er forlænget og tilpasset de eksisterende. Det gav også mulighed for at inddrage garagen til et kontor, hvor de forlængede vinduer kaster masser af lys over arbejdsbordet. Her kan man fordybe sig i arbejdet og tage en pause, hvor man kigger ud af vinduet og nyder den fine udsigt til det grønne. Entréen er ombygget, så der kommer mere lys ind, og den nye skydedør i glas sørger for, at man oplever udsigten, så snart man træder ind i huset.

Arkitekt Gunnar Milthers tegnede i 1934 denne gulstenede villa, der dyrker tidens typiske funktionalistiske formsprog. Huset er opført i gule tegl, mens taget er belagt med tagpap. Villaen er enkel, uden udhæng, og med en asymmetrisk placering af døre og vinduespartier. I 1963 var det den samme arkitekt, der stod for en om- og tilbygning af villaen. Den nyeste opdatering er lavet af arkitekt Tom Mose Petersen, og den indebar blandt andet en ny tilbygning.

Den nye tilbygning på 46 m² er tilpasset den originale villas formsprog. Murstenene er gule og changerer i samme nuancer, og der er tagpap på taget. Tilbygningen er forældrenes afdeling, og den rummer et soveværelse, opholdsstue og bad. Tom Mose Petersen har fokuseret på at fange så meget dagslys som muligt og at skabe en god forbindelsen til haven. Det har han gjort med et stort dørparti mod haven og masser af ovenlys. Det fine runde vindue er et kærligt citat, hentet fra det oprindelige hus og arkitekten Gunnar Milthers. Brændeovnen er endnu en fin detalje i den nye tilbygning. Her kan man både tænde op og nyde hyggen indendørs og udendørs.

Det enkle hovedhus er tegnet i 1965 af arkitekterne Friis og Moltke, mens de to volumener til venstre, glasstuen og soveværelset blev tegnet i 1995 af Knud Friis efter Elmer Moltkes død. De tidligere ejer af huset udskiftede det originale køkken i massivt fyr med et nyt køkken i 90’erne, som var slidt. Derfor har arkitekt Lasse Manshaus lavet en elegant ombygning af køkkenet. Ved at fjerne en væg og forlænge køkkenbordet langs væggen, der vender mod øst, er der nu rig mulighed for at nyde det smukke morgenlys, mens man får dagens første kaffe. En gennemgående brændeovn, der både kan nydes fra køkkenet og stuen, sørger for hyggen i aftentimerne.

Med inspiration fra de modernistiske arkitekters helt særlige farveforståelse, har Lasse Manshaus fyldt villaen med farver, der fremhæver den enkle arkitektur. Et andet kendetegn ved huset er bjælkerne, der er karakteristiske for Friis og Moltkes villaer. Loftet er egetræslameller med overliggende filt, så den gode akustik er sikret. I den høje glasstue kan familien sidde i alt slags vejr, mens de nyder Brabrandsøen på den ene side og haven på den anden.

Denne bevaringsværdige villa fra 1950 er oprindelig tegnet af arkitekt Halldor Gunnløgsson, men har fået en nutidig modernisering af arkitekt Rasmus Skaarup. Huset er energioptimeret ved at udgrave dækket og efterisolere. Ruderne er skiftet til trelagstermoruder og varmekilden er opdateret til en luft til vandvarmepumpe, der er drevet af solceller og solfanger. Villaen er renoveret med fokus på at bevare den originale arkitektur og de mange fine detaljer, mens interiøret er opdateret med et arkitekttegnet køkken, badeværelse og walk-in.

Det arkitektoniske mesterværk præsenterer sig med en sort og hvid facade, og en ny terrasse, der får inde og ude til at flyde sammen. I haven fornemmer man roen og naturen, og her er helt lukket af mod naboerne på villavejen. Til gengæld åbner huset sig op mod haven med store, smukke skydedøre og glaspartier. De nye vinduer i skydedørene er specialfremstillet for at bevare det originale udtryk i arkitekturen. Indvendigt går det sort-hvide tema igen i indretningen. Det ses fx i køkkenet fra HTH, der er ”hacket” af arkitekt Rasmus Skaarup med inspiration fra husets oprindelige interiør. Den hårde kontrast er blødt op med farver og naturmaterialer.

Nord for København finder man denne klassiske Johan Christensen villa fra 1965, der er istandsat af arkitekt Nanna Bering. Familien i villaen havde et ønske om at forvandle boligen til en moderne og nutidig villa med tidssvarende komfort og indretning. En af de store udfordringer for familien var haven, så den har gennemgået en stor forvandling, hvor den traditionelle græsplæne blev erstattet af bede, belægninger og en moderne badesø. Indvendig har huset gennemgået en totalrenovering og en nyindretning, med en åben planløsning og markante ovenlysvinduer i det nye køkken.

Den store badesø skaber dybde i haverummet – og den er ikke bare smuk at se på – den kan også bruges til at køle ned på varme dage, eller til et hurtigt dyp på de kolde. Himlen og lyset bliver reflekteret i vandet og skaber liv i haven. Når man ikke bader i søen, kan man tage plads på den overdækkede terrasse og varme sig ved pejsen. Haven er et godt eksempel på, at man ikke skal undervurdere, hvad uderummet kan gøre for husets samlede udtryk. Her er alle kanter og hjørner af haven strammet op, og naturen er indrammet. Materialerne og detaljerne er valgt for at skabe en sammenhæng mellem inde og ude og for at understrege linjerne i husets arkitektur.

Den smukke villa fra 1959, der er tegnet af arkitektparret Friis og Moltke, kunne ikke rumme den nye families behov. Dels var størrelsen på 124 m² alt for småt til familien på fire, og dels tørstede de små, mørke rum efter mere dagslys. Køkkenet fungerede ikke optimalt, og med to hjemmeboende teenagepiger kunne familien godt bruge et ekstra badeværelse. Men hvordan bygger man til og moderniserer uden at ødelægge den fine arkitektur og de tidstypiske detaljer? Det fandt arkitekt Rasmus Bak den helt rigtige løsning på. Han tegnede en diskret tilbygning på 47 m², der nærmest er en forlængelse af det oprindelige hus. I tilbygningen blev der plads til to store teenageværelser og et fælles hjemmekontor.

Med nye vinduespartier fra gulv til loft i stuen og glasskydedøre i alle værelser kom der mere lys ind i boligen. Det gamle køkken, der før ombygningen lå indeklemt i en mørk lomme, blev åbnet op mod stuen og spisestuen. Facaden blev delvist beklædt med sortmalet træ, mens de gule mursten er renset og suppleret med nye i samme gule tone som de gamle. Resultatet er et moderne hus, hvor mange af de medfødte kvaliteter og fine detaljer er bevaret – lige fra plasticdørhåndtag og mahognidøre til skifergulvet fra indgangspartiet, der blev taget forsigtigt op og genbrugt i de nye badeværelser.

Romerhusene i Helsingør er opført i årene 1957-1961. Oprindeligt er de tegnet af arkitekt Jørn Utzon, som blandt andet fandt sin inspiration fra de romerske atriumhuse og heraf navnet. Romerhusene var banebrydende for datidens nordiske arkitektur på opførelsestidspunktet og blev i 1987 fredet. Da dette Romerhus skulle renoveres, var det dermed også med udgangspunkt i fredningsreglerne og med respekt for den oprindelige arkitektur.

Under istandsættelsen, der blandt andet indbefatter nyt køkken og bad, er der kælet for, at de oprindelige farver, linjer og materialer går igen. Værelser og fyrrum er blevet renoveret, hvor vægge og lofter er blevet malet og har fået nyt gulv. I tråd med den oprindelige arkitektur står gerichter i ubehandlet fyrretræ som en smuk kontrast til de hvide vægge.