En hems kan give teenageren et tiltrængt privatrum, hvor forældre ikke lige hurtigt kan kigge, når de i tide og utide braser ind. Og samtidig kan hemsen give et lille værelse de ekstra kvadratmeter, som måske ikke betyder så meget for små børn, men begynder at være tiltrængte, når børnene bliver ældre. Brug hemsen som hyggekrog som på eksemplet her, som er tegnet af Arkitekt Tom Mose eller som soveplads, så skrivebord, tøj og lænestolen har mere plads nedenunder.