Huset er tegnet med en åben og fleksibel indretning og et gennemgående lysindfald fra begge sider. Villaen er tegnet i modernistisk arkitektur med store vinduespartier mod vest, som skaber en god forbindelse mellem inde- og uderum. Den udvendige pergola fungerer som en effektiv og æstetisk smuk løsning som solafskærmning på varme sommerdage. Huset er opført i gullige mursten med beige nuancer samt sort træbeklædning fra Superwood.
Indbygget solafskærmning over panoramaudsigten
Med en beliggenhed helt ud til søen har arkitekten bag denne villa haft fokus på at indfange og maximere udsigten, så arkitektur og natur går op i en højere enhed. Allerede fra man slår hoveddøren op, kan man se igennem husets længde, og se søen i baggrunden. I ganglinjen er der placeret bryggers, garderobe, værelser og badeværelse, men søen lokker, og man drages hurtigt mod det store åbne køkken alrum/stue der går ud i et.
Spisebordet har fået husets bedste placering i karnappen, hvor det er omkranset af panoramavinduer på tre sider, som åbner hjemmet mod den maleriske natur. Her kan man nyde udsigten uden forstyrrende sprosser, da der er prioriteret store rene glasflader. Er der behov for at skærme imod sol og varme, kan der køres en integreret markiser ud over panoramavinduet mod søen. Fra opholdsrummet er udgang til flere terrasser så det er muligt at slå dørene op og trække livet udenfor.